For faste læsere af Socialistisk Standpunkt vil det ikke være en overraskelse, at der er strejke i Grønland. Der har flere gange været optræk til konfrontationer mellem arbejderne og den uduelige grønlandske kapitalisme. Arbejderne har vist stor kampvilje, og det er alene på grund af nogle lunkne og usle ”kompromiser”, at kampen er blevet udsat. Men der har ikke været nogen tvivl om, at eksplosionen ville komme – før eller siden. Den nuværende kamp om 1,70 kr. ekstra i timen er blot dråben, der har fået bægeret til at flyde over.
Virkeligheden for de fleste arbejdende mennesker i Grønland er, at ”hjemmestyre” ikke har løst nogen som helst problemer. Faktisk er den materielle levestandard faldet med over 10 procent siden 80’erne! Sammen med en hoven dansk udenrigspolitik har det været en sikker opskrift på eksplosion.
Blokade brudt
Strejken startede tirsdag den 12. august, og arbejderne mærker nu, hvordan kapitalisterne og det ”demokratiske” hjemmestyre og danske politi opfører sig i et klassesamfund. Politiet har fjernet blokadevagter ved Royal Greenland-fabrikkerne i Ilulisat (Jakobshavn) og Sisimiut (Holsteinsborg) efter, at arbejdsgiverne ringede og bad om politiets assistance til, at de hyrede skruebrækkere kunne komme ind og underminere strejken.
Udvid strejken!
Formanden for det grønlandske specialarbejderforbund SIK, Jess G. Berthelsen, har sagt at han vil klage over politiets opførsel. Problemet er, at det ikke nytter noget i sig selv at klage. Det er selvfølgelig fuldstændig uacceptabelt, at politiet bliver sat ind mod strejkende arbejdere, der bruger deres eneste våben – den fysiske blokade – for at forsvare deres strejke. Men man må appellere til betjentene om, at de må nægte at fjerne strejkende arbejdere – og derudover må man udvide strejken til at omfatte endnu bredere dele af det grønlandske samfund.
Nej til indgreb i strejkeretten!
De borgerlige i Grønland har gennem den grønlandske arbejdsret delt bøder ud i flæng til fagbevægelsen. I onsdags fik trykkerne på Sydtryk en bøde på 50.000 kr. Og nu truer den socialdemokratiske landsstyreformand Hans Enoksen med indgreb: " den (strejken) koster samfundet mange penge, og som landets økonomiske situation er nu, må strejken ikke vare for længe", siger han til Grønlands radioavis...
Hvad Hans Enoksen glemmer at fortælle er, at arbejderne i Grønland ikke har råd til at undlade at kæmpe. Efter over 20 år med nedgang, siger de "nu er det nok!"
Hvis politikerne laver et indgreb, så må svaret være klart: Vi vil ikke acceptere, at vores strejkeret bliver trådt under fode! Vi forlanger, at arbejderne skal have lov at bruge det eneste våben vi har over for arbejdsgiverne! Strejken må udvides til resten af det grønlandske samfund, og den danske arbejderbevægelse må vise solidaritet med de grønlandske klassefæller, som vi allerede har set begyndelsen til blandt lufthavnsarbejderne i Kastrup.
Stor sympati
At der er stor sympati for strejken kan ses på, at SIK har fået en stor tilstrømning af nye medlemmer. Strejken viser i praksis, hvorfor man skal være organiseret, og hvad en fagforening i virkeligheden handler om; kamp til forsvar for medlemmernes interesser imod arbejdsgiverne. Medlemstilstrømningen hamrer en pæl igennem den myte, at folk i dag er usolidariske og at faglig kamp hører fortiden til. Virkeligheden viser det modsatte.
Siumut må stå på arbejdernes side!
At Hans Enoksen kan finde på at overveje et indgreb mod en strejke, er en skandale. De grønlandke arbejdere har opbygget arbejderpartiet Siumut til at tjene deres interesser. At ledelsen for Siumut absolut ikke gør det, viser behovet for en hovedrengøring i partiet. Bureaukraterne i toppen må ud og man må få en ledelse, der tager opgaven alvorligt. Historien siden 70’erne viser, at kapitalismen ikke viser nogen vej fremad for Grønland. Hvis SIK oversvømmede partiet med strejkende arbejdere, så ville bureaukraternes dage være talte.
Luk landet!
Kampen kan uden tvivl vindes. At arbejdsgiverne allerede nu henter (efter grønlandske forhold) store hold skruebrækkere ind og sætter politiet ind mod arbejderne viser, at de er usikre og svage. Hvis man virkelig vil sætte det grønlandske samfund i stå, så må man sætte en stopper for al transport til og fra landet – det vil for alvor få arbejdsgiverne til at ryste i bukserne. Arbejdsgivernes hykleriske svar vil være ”så kommer der ingen forsyninger til landet”. Til det må man sige, at vi sagtens kan sejle skibene uden skibsrederne, vi kan sagtens flyve fly og helikoptere uden direktørerne – vi organiserer det selv demokratisk efter, hvad der er brug for.
Den danske arbejderbevægelse må på banen!
Det vil være en kolossal magtdemonstration fra arbejderklassens side. Men det kan ikke lade sig gøre uden støtte fra de danske arbejdere – først og fremmest havne- og lufthavnsarbejderne. Men også resten af den danske arbejderbevægelse må i aktion. Den kunstige opsplitning der er nu, hvor de grønlandske arbejdere er i grønlandske fagforeninger og de danske arbejdere i danske fagforeninger, må stoppes. Denne splittelse gavner kun kapitalisterne – hvilket man tydeligt kan aflæse på forholdene for almindelige grønlændere. Ledelsen i den danske fagbevægelse må vågne op og blokere al handel med grønlandske firmaer, så længe der er strejke. Og man må forberede sig på, at kampen, som bliver kæmpet i Nordatlanten nu, skal kæmpes omkring overenskomsterne næste år.
Uden den danske støtte vil det være lettere for ledelsen af grønlandsk fagbevægelse at indgå endnu et lunkent ”kompromis” (som vil være et nederlag). Men sættes den danske fagbevægelse i aktion vil den grønlandske kapitalisme tvinges i knæ på under 24 timer. Det vil være en enorm inspiration for de grønlandske arbejdere – og ikke mindst for den danske arbejderklasse ved overenskomst 2004. Men det ønsker fagbureaukraterne ikke. Det kunne tvinge dem til at gå længere, end de har lyst til, og organisere en seriøs kamp imod kapitalisterne og deres repræsentanter i regeringen. Ikke desto mindre er det den eneste vej fremad for arbejderklassen i Danmark og Grønland – væk med den borgerlige regering og indsættelse af en arbejderregering på et socialistisk program.
- Fortsæt og udvid strejken!
- Nej til indgreb – Siumut må stå på arbejdernes side!
- For enhed mellem arbejdere i Danmark og Grønland!
- Fælles kamp mod kapitalismen – for en demokratisk socialistisk føderation i Nordatlanten!
