Knapt er valget overstået, før alle "ansvarlige" politikere og mediemoguler maner til "besindighed" og tilbageholdenhed. Grønlænderne har i høj grad stemt på det socialdemokratiske Siumut og venstrereformisterne IA. De var lovet tilbagegang. Den kom også, men ikke værre end flertallet stadig er i hus. Derudover har grønlænderne stemt for Hans Enoksen (Siumut) som leder af hjemmestyret, dette frem for den anden S-kandidat, Jonathan Motzfeldt.
Enoksen ses af mange som "manden på gulvet". Han kommer fra en bygd og snakker kun grønlandsk. Det i modsætning til Motzfeldt, der åbenlyst føler sig bedre tilpas på bonede gulve rundt om i verden, end på en grønlandsk fiskerihavn. Enoksen har appelleret til mange grønlænderes stolthed og deres håb om forbedringer, ikke mindst i de små bygder.
Skal man følge de borgerlige, så er det nærmest en forbrydelse at sætte håb i livet på folk i Grønland. 2. december skrev Berlingske tidende: "Siumuts formand og kandidat til posten som landsstyreformand, Hans Enoksen, gik til valg på et program, som lover selv de mest fjerntliggende bygder ligelig andel i Grønlands fremtidige økonomiske udvikling. Vi taler her om et land, som i forvejen har massive sociale vanskeligheder og store uløste problemer i form af nedslidte boliger i de byer, hvor flertallet af grønlændere bor. Den slags løfter nærmer sig en form for vælgerbedrag, der kvalificerer sig til anmeldelse til forbrugerombudsmanden, og det er synd for vælgerne, hvis de i tillid til deres kandidaters indsigt hopper på den form for ønsketænkning".
Det absurde ved situationen er, at Berlinske Tidende her har ret. Det er ønsketænkning at forestille sig væsentlige forbedringer i levestandarden, så længe der er kapitalisme i Grønland. Enoksens løfter om lige rettigheder (herunder priser på varer) for alle uanset bopæl er noget, de borgerlige for alvor harcelerer imod. Grønlands Arbejdsgiverforening kalder det "urealistisk" og "omsonst" at forsøge at skabe lige vilkår.
Her snakker vi ikke engang om store stigninger i lønnen, nedsættelse af husleje, afskaffelse af de uhyrlige brugerbetalinger og afgifter eller nedsættelse af arbejdstiden (der er på 40 timer ugentligt). Nej, det kapitalisterne kalder "urealistisk," "ønsketænkning," og "vælgerbedrag," er et fromt, defensivt ønske om lige rettigheder uanset bopæl. Ikke engang noget så simpelt som dette kan kapitalismen sikre Grønland!
Derfor har Berlingske Tidende igen helt ret, når de taler om "vælgerbedrag". For grønlænderne vil uundgåeligt sande, at under det nuværende system vil Siumut og IA ikke kunne indfri løfter om mere velfærd. Og vi vil se, at det ikke blot er kapitalismen, der ikke har råd til forbedringer i Grønland. Hverken Grønlands, Danmarks eller resten af verdens arbejdende mennesker har råd til kapitalismen.
