Nedtur eller opsving? Pessimisme eller optimisme? Hvad er udsigten for den kapitalistiske økonomi i en tid, hvor nyhederne til stadighed udsender en forvirrende blanding af dystre meldinger om panikagtige kursfald, finansskandaler og konkurser vekslende med jublende budskaber om påstået snarlig bedring?
I juli oplevede aktierne på de amerikanske børser de største fald siden terrorangrebene den 11. september. Londons FTSE-indeks faldt den 15. juli med 5,4% til det laveste niveau siden 1996, hvilket var det største fald i 14 år. Samme dag var der også fald på omkring 5% på de tyske og franske børser. De første seks måneder i 2002 har heller ikke været særlig gode for den globale kapitalisme, hvis man ser på bevægelserne på verdens aktiemarkeder. I de seks måneder op til 30. juni har den amerikanske børs oplevet det værste fald siden 1970, et fald på 14%. Nasdaq – indekset over aktier i højteknologiske virksomheder – faldt med 27% og indekset over de otte største europæiske markeder faldt med 18% i gennemsnit. I Danmark oplevede Københavns Fondsbørs' KFX-indeks sit tredjestørste fald nogensinde den 22. juli med en nedgang på 5%. De danske aktier i indekset er i alt faldet med 20% siden nytår.
Uroen på aktiemarkederne er en afspejling af den generelle nervøsitet og ustabilitet, som kendetegner den økonomiske situation på verdensplan. Det er udtryk for en langt mere grundlæggende krise i selve det kapitalistiske system, som viser sig i en helt ekstrem ustabilitet på alle planer, både på det økonomiske, sociale, politiske og militære.
BOKS: I Danmark er effekten af den økonomiske nedgang også ved at kunne mærkes af almindelige mennesker. ifølge DR-nyheder er der på ét år kommet 18.000 flere skyldnere i RKI – Ribers KreditInformation (fortegnelse over dårlige betalere), og set over de sidste fire år er stigningen på 87.000. I kommunerne er de manglende betalinger fra borgerne på to år steget med 326 millioner til 12,6 milliarder. Væksten i Danmark er inde i en nedgangsperiode. Fra 1993 til 2000 steg det reelle BNP i snit med 2,7% om året, men fra 2001 til 2010 forventes et gennemsnit på 1,8% (tal fra Finansministeriets økonomiske redegørelse maj 2002).
Svindel og Fup A/S
Det er ikke så underligt, at der er mange investorer, der er nervøse. Den amerikanske kapitalisme er blevet ramt af den ene store finansskandale efter den anden i den sidste periode, og der er ikke noget, der tyder på, at vi har set det sidste af den slags endnu.
I de sidste seks måneder har vi set det, der indtil for nylig var verdens største bankerot, da det globale energikonglomerat Enron gik fallit og efterlod sig 70 milliarder dollars i gæld. Senere fik vi det største eksempel på ulovlig skatteunddragelse, da det blev opdaget, at bestyrelsesformanden for Tyco havde lavet ulovlige udbetalinger til alle mulige (inklusiv ham selv) uden at opgive det til skattemyndighederne. Dennis Kozlowski, som han hedder, brugte omkring 8 milliarder dollars på 700 indkøb, som ikke figurerede i firmaets regnskaber.
Og så kom skandalen i WorldCom – det var den værste virksomhedssvindel i historien, da det store teleselskab offentliggjorde, at deres finansielle direktør havde snydt med regnskabet for at få de ikke-eksisterende profitter til at se 4 milliarder dollars større ud. WorldCom er nu gået i betalingsstandsning og har slået Enron som USA's største konkurs nogensinde. De store konkurser og panikken på aktiemarkedet har ramt mange almindelige arbejdere hårdt – for det første arbejderne i de berørte firmaer, som f.eks. i Enrons tilfælde mistede både deres jobs og deres pensionsopsparing, der bestod af aktier i firmaet, som nu er værdiløse, og for det andet alle de mange småaktionærer, der har investeret penge i aktier i håb om at få del i de stigninger, som de fik at vide, ville vare evigt. Nu, når det går nedad, skal de store finansfolk nok sørge for at sikre sig, mens de små bliver mast i faldet.
Det er ikke så mærkeligt, at investorerne nu tænker, hvad der vil blive det næste firma, og hvad der bliver den næste skandale, og at de begynder at sælge ud af deres aktier. Der vil ikke gå længe, før vi ser flere skandaler. Det er allerede blevet afsløret, at verdens største firma General Electric har "masseret" profittallene ved at overføre indkomst fra de ansattes pensionsfond. Den samme slags svindel er blevet udført af firmaer som Cisco, Disney og adskillige andre i Europa. Det gamle fotokopimaskineselskab Xerox har også for nyligt, at de ville revidere profittallene for de sidste fem år nedad med 6 milliarder dollars. Med andre ord – det, de har sagt til investorerne førhen, var simpelthen ikke sandt. Samtidig er den tætte forbindelse mellem erhvervsliv og toppolitikere også blevet understreget, i og med at både George Bush og vice-præsident Cheney er anklaget for forskellige former for svindel, da de selv var ledende personer i amerikansk erhvervsliv – snavset rækker helt ind i det Hvide Hus.
Opsving forude?
Med jævne mellemrum slås det stort op i diverse nyhedsmedier, at nu er opsvinget på vej – selv den mindste positive nyhed blæses op som lyset for enden af tunnelen. Senest har præsident Bush forsikret os om, at "fundamentet for den amerikanske økonomi er helt igennem sundt" og videre i den dur. Men Bush's beroligende taler og "stramninger" over for svindel og økonomisk kriminalitet har ikke hjulpet noget – de blev fulgt af nye voldsomme fald på verdens børser.
De mere seriøse iagttagere er nu ved at have deres tvivl om, hvorvidt der nu også virkelig er bedring på vej for den amerikanske og dermed verdens økonomi. Jeremy Gaunt, investeringskorrespondent fra Reuters London, skriver f.eks.: "Faldende amerikanske aktier – forårsaget af bekymringer om firmaernes bogholderi, ringe indtjening og den svækkede forbrugertillid – har stillet spørgsmålstegn ved, hvor stærk bedringen i den amerikanske økonomi er". Kapitalisterne aner ikke deres levende råd – de har desperat forsøgt at redde økonomien med ikke mindre end 11 rentesænkninger i USA på 11 måneder, men lige lidt har det hjulpet. De kapitalistiske eksperter er bekymrede over, at USA og den kapitalistiske verdensøkonomi ikke går fremad igen, sådan som de havde forventet.
Selvom det på overfladen så ud til, at der var stigende økonomisk vækst i USA i første kvartal af 2002, så skal det tages med at gran salt. Nogle konkluderede, at nu var USA's økonomi på vej opad igen, men denne såkaldte bedring var udelukkende baseret på to ting: et fortsat forbrugsopsving og fortsat tilstrømning af udenlandsk kapital. Men ingen af disse ting kan være grundlaget for et rigtigt opsving. Vi må huske, at økonomien i sidste ende ikke afhænger af forbrug, men produktion. Forbrugsopsvinget i USA er baseret på kredit og gæld, som jo som bekendt skal betales tilbage på et tidspunkt – det kan ikke være grundlag for en varig bedring af økonomien.
Gæld og svag profit
Der er to træk ved den nuværende økonomiske cyklus, der tyder på, at det vil ende galt. For det første, denne massive forøgelse af gælden. Sidste år steg den amerikanske nationalindkomst med 179 milliarder dollars. Men gælden steg samtidig med mere end 2 billioner dollars, ti gange mere end indkomsten. Amerikanske firmaer og forbrugere sidder i gæld til op over begge ører.
Den anden faktor, der tyder på, at den økonomiske bedring ikke er lykkedes, er mangelen på profit. Under kapitalismen sker produktionen for profittens skyld, og derfor er profitten absolut betydelig. Kan kapitalisterne ikke få profitter, der er høje nok, så investerer de ikke, og så får vi arbejdsløshed, fyringer, fabrikslukninger og stagnation. De amerikanske firmaers profitter nåede et højdepunkt i andet kvartal af 2000 med 518 milliarder dollars. I fjerde kvartal af 2001 var de faldet med 44,4%. Fremstillingsvirksomhederne tjente 175 milliarder dollars i andet kvartal af 2000. Det var faldet med 71,2% i fjerde kvartal af 2001. De amerikanske firmaers profit er på det laveste niveau i efterkrigsperioden. I 1960'erne udgjorde profitten 9% af BNP. På bunden af krisen i 1991 var den faldet til 4%. Men for tiden er profitten mindre end 3% af BNP! Det er det, der er baggrunden for alle svindelnumrene og de ulovlige forsøg på at skjule de dårlige resultater. Ikke før profitabiliteten kommer sig, vil økonomien kunne gå rigtigt fremad – og det er der ikke noget, der tyder på.
Overproduktion
Forskellige borgerlige iagttagere prøver at bilde os ind, at den skrantende verdensøkonomi på en eller anden måde skyldes tilfældige hændelser – nedgangen og uroen skulle angiveligt skyldes terrorangrebet den 11. september eller måske er årsagen rodet i de amerikanske firmaers regnskaber? Andre mener, at det er bevægelserne på aktiemarkedet, der er årsag til krisen, og ikke bare et symptom på den. Men som Marx forklarede, så er den endelige årsag til alle egentlige kriser i kapitalismen overproduktion: modsætningen mellem kapitalisternes ubegrænsede grådighed efter merværdi og massernes begrænsede købekraft. Den nuværende krise er ingen undtagelse. 11. september eller andre hændelser kan udløse eller forstærke nedgangen, men den egentlige årsag til den ustabile verdensøkonomi skal findes i selve kapitalismens system. Den massive overproduktion af varer, især højteknologiske produkter som computere og memory chips, er den væsentligste årsag til krisen i USA og på verdensplan. Der er en grænse for, hvor meget ny teknologi folk kan købe med den købekraft, de har. Men den kapitalistiske produktions anarkistiske, uplanlagte natur tager ikke hensyn til den kendsgerning.
Opsvinget i slutningen af 1990'erne var bygget på et skrøbeligt grundlag - for at være mere præcis, på illusionen om den "Nye Økonomi" med højteknologi og internet. Billioner af dollars blev investeret i disse områder, men nu er de store virksomheder – især dem i den "Nye Økonomi", i telekommunikations- og computersektoren – vildt overinvesterede. De kan langt fra sælge nok til at dække det, der er blevet investeret i dem. Den tidligere leder af General Electric Jack Welsh har udtalt: "Der er ikke nogen, der er særlig entusiastiske nu. Der er masser af global kapacitet derude. Alle har for meget kapacitet. Der er ikke rigtig nogen grund til at investere".
Lang lavvækstperiode forude
Under kapitalismen er en krises "opgave" at få brændt systemets "fedt" af, få de svageste virksomheder til at bukke under, feje produktionsoverskuddet op og bane vejen for en ny periode med ekspansion. Før den proces er fuldendt, er der ikke meget, som en ekspansion kan opstå af. Men hvis nedgangsperioden allerede er slut nu, så kan denne proces slet ikke være færdig. Overinvesteringen, som forårsagede overproduktionen og krisen, bliver ved med at være i økonomien, og virker som en dødvægt om benet på et fremtidigt opsving. Alt tyder altså på, at det, vi har set hidtil, kun vil være den første af de kriser, vi vil se i de næste ti års tid – på verdensplan er vi på vej ind i en længere periode med lavere end normal vækst. Selvom den næste periode vil være kendetegnet af krise og ustabilitet, udelukker det på ingen måde, at der vil være op- og nedture, perioder med fremgang og tilsyneladende ro, men det, det drejer sig om, er at forstå den generelle udvikling i perioden. Den nuværende krise er ikke bare en almindelig cyklisk krise, som der altid er under kapitalismen – det er en krise, der finder sted i en periode med generel nedgang og ustabilitet for kapitalismen på verdensplan. Det er en ganske anderledes ting end de kriser, der var under den lange opsvingsperiode fra 1948 til 1974, hvor de cykliske nedture var så små, at man knap nok lagde mærke til dem.
Den nuværende urolige situation i økonomien såvel som på det politiske og sociale område vil uundgåeligt få en virkning på de forskellige klassers bevidsthed. Efter et temmelig glædesløst opsving i slutningen af halvfemserne, som bød på nedskæringer og øget pres på arbejderklassen i alle lande, står man nu over for endnu værre tider. Flere og flere vil drage konklusionen, at kapitalismen ikke kan løse problemerne. Vreden over de finansfyrster, der har skummet fløden under opsvinget, og nu afsløres som gemene svindlere i den ene skandale efter den anden, vil føre til eksplosive situationer. Den ustabile verdenssituation vil komme til udtryk i voldsomme sving til højre og venstre, stigende opposition inde i arbejderklassens organisationer og en voksende opbakning til de socialistiske idéer. Kapitalismen på verdensplan er i forfald og kan kun byde verdens folk mere elendighed i den kommende periode – det eneste, der hidtil har reddet systemet, er arbejderklassens ledelse, som er blevet systemets bedste vogtere. Det er nødvendigt at intensivere kampen for at opbygge den marxistiske tendens med det rigtige socialistiske perspektiv og med dyb forankring i arbejderklassens og ungdommens masseorganisationer.
