Den 29. oktober demonstrerede gymnasieelever og lærere, efter opfordring fra lærernes fagforeninger i forbundene CCOO og UGT og elevorganisationen Sindicato de Estudiantes, og med støtte fra forældrerorganisationerne. Det var den største mobilisering i uddannelsessektoren siden 1986-87, og det skete som protest imod den nye uddannelsesreform, som den højreorienterede PP-regering (Partido Popular) har indført under det vildledende navn "Kvalitetsloven". 90% af eleverne og 60% af lærerne deltog i strejken, på trods af en modkampagne fra den konservative lærerforening, og der var også strejker på nogle universiteter. De største demonstrationer fandt sted i Madrid med mere end 100.000 mennesker og Barcelona med mere end 150.000. Der var mere end 65 demonstrationer landet over, og stemningen var meget politiseret og helt klart imod højreregeringen.

Forringelserne af uddannelsessystemet, som regeringen har foreslået, må ses inden for rammerne af de forøgede angreb på arbejderklassen fra den herskende klasses side i en situation, hvor de står over for forværrede økonomiske forhold, og også som en del af den stigende klassekamp mod regeringens politik. Højdepunktet i denne proces var arbejdernes generalstrejke den 20. juni imod det regeringsdekret, der indførte lavere arbejdsløshedsunderstøttelse, gjorde det billigere for arbejdsgivere at fyre arbejdere og stoppede tillæggene til landarbejderne. Som følge af strejken og den massive nationale demonstration i Madrid den 5. oktober blev PP-regeringen tvunget til at trække nogle af forringelserne i dekretet tilbage, hvilket viste regeringens svaghed og mangel på opbakning.

Regeringens angreb på uddannelsessektoren startede allerede sidste år med en reform af universiteterne. "Kvalitetsloven" går i store træk ud på det samme: PP bruger demagogisk statistikken over elever, der dumper, til at angribe den offentlige uddannelsessektor og fremme privatisering, øge statstilskuddene til privatskoler og begrænse arbejderklassens adgang til videregående uddannelse. Loven indfører en række uddannelsesmæssige "rejseruter", som deler eleverne op og medfører, at de elever, der har det sværest, lukkes ude fra uddannelsessystemet. Den indfører en ny ekstra-eksamen ("revalida"), som man skal have for at få studentereksamen, og uden den kan man ikke komme på universitetet.

Den herskende klasses mål er at "tilpasse" uddannelsessystemet til arbejdsmarkedets behov. Selvom der socialt set er masser af behov for læger (til at fjerne ventelisterne på hospitalerne), ingeniører (til at stå for bygningen af kulturelle centre i arbejderklasseområder, f.eks.) eller lærere (så vi kan få kvalitetsundervisning), så er det fra kapitalisternes synspunkt spild penge at uddanne universitetsstuderende, når de fleste af dem alligevel under kapitalismen ender som arbejdsløse.

Med henblik på at stoppe denne lov opfordrede elevorganisationen efter den succesfulde strejke den 29. oktober lærernes fagforening til at kalde til strejke igen. Desværre afslog lærernes ledere dette. Men elevorganisationen er gået videre med sin egen plan. I ugen 11.-17. november indkaldte vi til aktionsuge, som inkluderede fælles demonstrationer med forældre og lærere, massemøder på skolerne og massiv uddeling af løbesedler. Den 21. november har elevorganisationen indkaldt til en ny strejkedag på skolerne og aktionsdag på universiteterne, med demonstrationer i de større byer. Og endelig kommer der en landsdækkende demonstration i Madrid den 23. november med støtte fra fagforbundene CCOO og UGT, og forældrenes organisationer.

Nøglen til at slå regeringen er at holde dampen oppe i kampen. Elevorganisationen er klar til at fortsætte mobiliseringen, og den 29. oktober blev det klart, at lærerne og forældrene også er klar til kamp. Bolden er nu hos fagforeningslederne. Sidste år endte kampen mod universitetsreformen med nederlag, efter at mere end 300.000 mennesker havde deltaget i en landsdækkende demonstration i Madrid. Det viste, at det er nødvendigt at fortsætte kampen og involvere stadig bredere lag, først og fremmest skal lærerne deltage. Kun en omfattende og fortsat kamp kan sikre sejr, som det var tilfældet med kampen mod regeringens arbejdsløshedsdekret. Elevorganisationen er fast besluttet på at stoppe "Kvalitetsloven" og kæmpe for et alternativ, der ikke baserer sig på status quo, men på en rigtig reform til gavn for elever fra arbejderklassefamilier, på grundlag af demokratisk, offentlig uddannelse af høj kvalitet.

Yderligere information

Denne side bruger cookies. Du kan se mere om dem HERVed din fortsatte brug af vores side accepterer du vores Persondatapolitik.