Santa Cruz, 11. september 2008

Lyden af eksplosioner er konstant, man kan læse frygten i folks ansigter. Tv’et kan netop berette om to dræbte i kampe i det nordlige Bolivia, Pando (Cobija). Kaos i Santa Cruz og andre østlige regionshovedstæder er næsten total. Det der den 9. september startede med vandalisme mod offentlige institutioner, har udviklet sig til et fascistisk voldsorgie, der fremtruer en borgerkrig.

I løbet af dagen den 9. september gik højrefløjens fascistiske bander konsekvent til angreb på den ene offentlige institution efter den anden. Listen over besatte institutioner er lang. Alt fra skattekontor, jordadministrationen, migrationsmyndigheder til skovstyrelsen blev besat og brutalt ødelagt. Den nationale jordadministration fik alt sit inventar ødelagt og brændt, det samme var tilfældet med det for nyligt nationaliserede teleselskab, ENTEL. Entel fik hele sin hovedbygning smadret, og de fascistiske horder stjal alt af værdi.

Angreb mod medier og fagforeninger
Sent på aftenen var turen kommet til den statslige tv-station i Santa Cruz. Kanalen blev invaderet og brændt næsten ned til grunden. Motiv: kanalen er en af de eneste medier i Santa Cruz der kommer med kritik af højrefløjen.

Den 10. september: situationen i Santa Cruz og andre østlige provinser eskalerer yderligere. Nu handler det ikke om noget angreb på offentlige institutioner, men et konsekvent angreb på alle sociale organisationer og støtter af regeringen.


I Santa Cruz bliver Menneskerettighedsorganisationen ”Cejis” raseret og får brændt og ødelagt alt inventar. Det samme sker med CIDOB, indianernes hovedorganisation i det østlige Bolivia. Alle venstrefløjsledere bliver jagtet, og flere har nu måttet gå under jorden.

I det sydlige Bolivia, Tarija, går højrefløjens fascistiske bander til angreb på bondemarkedet. Der bliver sendt molotovcocktail af sted mod alle boder, og der opstår voldsomme kampe med adskillige sårede. En af højrefløjslederne erklærer Tarija for selvstændig, og erklærer borgerkrig i regionen.


Om aftenen den 10. september bevæger jeg mig af sted fra mit hjem, i luften og øjnene kan man tydeligt fornemme gassen. Kort væk derfra befinder Santa Cruz´ bus- og togstation sig. Igennem flere timer har der været hårde kampe om kontrollen med stationen, der bliver forsvaret af militær og støtter af regeringen. Det lykkedes efter hårde kampe fascisterne at trænge ind. De smadrer alt på deres vej.

Klokken er halv to om natten, jeg befinder mig få hundrede meter for voldsomme gadekampe. Stedet er Plan 3000, kendt som bastion for MAS regeringen i Santa Cruz, et kæmpe stort og fattigt arbejderkvarter med omkring 300.000 indbyggere. Det store marked i bydelen befinder sig en 800 meter væk, det marked som højrefløjens grupper af fascister forsøger at angribe og sætte ild til.

Arbejderne har gået til massivt forsvar mod de omkring 400 unge fascister der angriber markedet med køller molotovcocktails og håndvåben. Der er hurtigt samlet flere tusinde til forsvaret der udvikler sig ekstremt voldeligt med adskillige sårede. Ved 3-tiden om natten er fascisterne blevet drevet på flugt, men beboerne holder skansen forsvaret uafbrudt.

Situationen er den samme på alle markeder i Santa Cruz, hvor de småhandlende er i konstant alarmberedskab mod truslen om ødelæggelse og røveri af deres boder og varer.

Regeringen tror ukorrekt at denne situation vil bølge over, og har ikke taget nogle egentlige midler i brug. Men oligarkiet er i gang med at smadre landet totalt, i kaos og ødelæggelse. Situationen for lokalbefolkningen i Santa Cruz er truende; gassen til madlavningen er nu næsten sluppet op, og på vejene cirkulerer færre og færre busser og biler, som resultat af at benzin og diesel er ved at slippe op.

Imperialismen har store interesser på spil, og den 10. september meddelte Brasiliens udenrigsminister at man er parat til at forhandle direkte med oligarkiet i Santa Cruz og Tarija, hvis ikke deres olie- og gasforsyninger bliver sikret. Dette ville de facto være at anerkende et selvstændigt land.

Ambassadøren for USA har været en af de største skurke i fremskyndelsen af en regional splittelse i Bolivia. Ambassadøren var også USA’s særlige udsending i forbindelse med opsplitningen af Jugoslavien. I går kom svaret fra Evo, der udviste USA's ambassadør øjeblikkeligt.


Lyden af eksplosioner og brag fra kanonslag lyder konstant over byen. De private højrefløjsmedier, som nu er de eneste der kan sende tv-billeder i Santa Cruz, beretter om flere og flere institutioner der bliver ”erobret af folket” (læs: de fascistiske bander). Nogle af de mange steder der bliver angrebet er partiet MAS'  forskellige hovedsæder.

I en kort stund bliver de aktuelle begivenheder skubbet væk, og tankerne rettet 35 år tilbage; Den 11 september 73, hvor Pinochet lavede militærkup  i Chile mod den socialistiske præsident Allende. Kan noget lignende ske her? Mange faktorer er lig situationen i Chile 1973, og selvom fine kommentatorer siger at ”tiden er løbet fra statskup”, så kan vi her i denne stund konstatere at det rige borgerskab ikke ryster på hånden, når de har deres økonomiske magt truet. Og den kaotiske situation har allerede skabt splittelse i hæren.


Mod denne trussel må de sociale organisationer, og i første instans COB, Bolivias LO, tage alle skridt for at organisere arbejderne og bønderne. Der må erklæres Generalstrejke i hele landet, og der må mobiliseres nationalt for en fuldstændig ekspropriering af oligarkiet. Samtidig må de sociale organisationer i Santa Cruz og andre kampzoner organisere folket i et massivt forsvar. Som man kunne se i går aftes i Plan 3000, kan hundreder eller tusinder fascister ikke besejre et kæmpende og organiseret folk.

Antallet af dræbte i løbet af dagen er nu oppe på fire. Det rapporteres hvordan højrefløjen bander gik til angreb og skød mod bøndernes march, omkring 35 km fra Pando-regionens hovedstad Cobija, hvilket producerede hårde kampe. Imens er der i bydelen Plan 3000 stadig alarmberedskab, da fascisterne i flere omgange har forsoegt at oedelægge arbejderkvarterets radiokanal. Flere kvindelige arbejdere bosiddende i Plan 3000 kalder folket til at mobilisere sig i hele landet, og sende hjælp til Santa Cruz for at hjælpe med  at forsvare landet og folks liv.

Leve den bolivianske revolution!
Død over fascimen!
Leve arbejderklassens og bøndernes heroiske forsvar!