Krupskajas "Arbejderkvinden" var den første grundige marxistiske behandling af kvindespørgsmålet i Rusland. Billede: Fotograf ukendt.Dette er første artikel i en ny artikelserie "Hvem var", der vil kaste lys over historiens mindre kendte revolutionære. I dette nummer ser vi nærmere på N. K. Krupskaja.
N. K. Krupskaja (1869-1939) var en russisk revolutionær, forfatter, underviser og sekretær for bolsjevikkerne i Ruslands Socialdemokratiske Arbejderparti (RSDAP). Krupskaja var V. I. Lenins samarbejdspartner og kone, og hun spillede en stor rolle i den ulovlige organisering af Bolsjevikpartiet.
Krupskaja blev født ind i en aristokratisk slægt og havde veluddannede forældre, som var blevet proletariserede og fattiggjorte. Fra en ung alder havde hun et ønske om at blive lærer, og i 1889 begyndte hun at studere ved Bestusjevkurserne i Skt. Petersborg, den mest prominente videregående uddannelse for kvinder i Rusland. Hun droppede dog universitetsstudierne og gav sig i stedet i kast med det praktiske arbejde som lærer på en aftenskole for arbejdere, mens hun begyndte at deltage i marxistiske studiegrupper.
Det var i en af disse studiegrupper, at Krupskaja i 1894 mødte Lenin. De dannede i 1895 sammen med J. Martov og G. M. Krsjisjanovskij en illegal socialdemokratisk gruppe. Samme år blev Lenin arresteret og eksileret til Sibirien for sine illegale aktiviteter, og da Krupskaja i 1896 ligeledes blev arresteret og eksileret til Ufa, fik hun under påskud af at være Lenins forlovede lov til i stedet at tilslutte sig ham i Sibirien, hvor parret senere blev gift. Under opholdet i Sibirien skrev Krupskaja sin første politiske pjece “Arbejderkvinden”, som var den første grundige marxistiske behandling af kvindespørgsmålet i Rusland.
Efter Lenins og Krupskajas løsladelser i henholdsvis 1900 og 1901 boede de i en årrække i forskellige vesteuropæiske hovedstæder, mens de udførte revolutionært arbejde. I denne periode var Krupskaja sekretær i redaktionen af den socialistiske avis Iskra, som var det officielle organ for RSDAP. Hun spillede derfor en vigtig rolle i bevægelsen og stod i centrum af det organisatoriske arbejde.
I 1905 blev Krupskaja sekretær for Centralkomiteen og vendte tilbage til Rusland. Efter 1905-revolutionens nederlag vendte hun og Lenin dog tilbage til Vesteuropa. I 1912 blev hun igen sekretær for Centralkomiteen, mens hun og Lenin boede i Krakow, hvor hun også deltog i redaktionen af det illegale magasin Pravda. Parret vendte atter tilbage til Rusland under revolutionen i 1917.
Kvindespørgsmålet, uddannelse og pædagogik var centrale emner i Krupskajas politiske virke. Efter oktoberrevolutionen blev hun vicekommissær i undervisningskommissariatet, hvor hun beskæftigede sig med en bred vifte af uddannelsesområder, herunder bl.a. folkeskoler, voksenuddannelser og bibilioteksvæsen.
Op til Lenins død i 1924 havde Krupskaja gentagne konflikter med Stalin, og det lykkedes hende ikke at få Lenins testamente på dagsordenen ved partiets kongres i 1924, hvori Lenins anbefaling lød, at Stalin skulle fjernes fra sin post som generalsekretær. I 1925-1926 deltog Krupskaja i Den Forenede Oppositions aktiviteter imod Stalin, men under ekstremt pres endte hun dog med at forlade oppositionen og kapitulere til Stalin.
Krupskaja døde i 1939 dagen efter sin 70-års fødselsdag, angiveligt som følge af at Stalin havde udstedt en ordre om at forgifte hende.