Alt peger på, at en ny økonomisk krise rammer før snarere end siden. Allerede nu begynder en del af den herskende klasse at forme “den offentlige mening” om, at det er arbejderne, der skal betale, når krisen rammer. Samtidig sænker den nye regering forventningerne til dens egne løfter. Det er tydeligt at se, hvor det bærer hen. Det er nødvendigt, at vi forbereder os allerede nu.

Der gik ikke lang tid, før regeringen begyndte at sænke forventningerne til dens egen formåen. Tirsdag den 27. august fremlagde den socialdemokratiske finansminister, Nicolai Wammen, resultatet af regeringens såkaldte “kasseftersyn”. Ifølge ministeren havde den tidligere borgerlige regering efterladt et hul i statskassen på 3,5 milliarder.

Det er umuligt at vide hvor meget af det her, der er talmagi fra Finansministeriets omvandrende Excel-ark. Hvad, der er sikkert er, at disse såkaldte kasseeftersyn ikke er en original idé fra den nye regering, men et gammelt trick, som også er blevet brugt af tidligere regeringer. Og gæt engang - de kom også frem til, at der var et hul i statskassen på en håndfuld milliarder!

I virkeligheden kunne Socialdemokratiet have “afsløret” dette hul i statskassen allerede inden valget. Som Arbejderen skriver, er de selv med i de store forlig, som ifølge Wammen er kilden til de manglende penge. Ligegyldigt hvor mange eller hvor få penge der rent faktisk er, så bruger regeringen, ligesom de tidligere, eftersynet som en belejlig undskyldning for at trække i land fra valgløfterne:

»Det er penge, vi så ikke kan bruge på at forbedre vores velfærd,« sagde Nicolai Wammen ved offentliggørelsen af resultatet.

Uden at tøve peger den socialdemokratiske regering på, hvor pengene skal tages fra: velfærden, altså fra arbejdere, unge og ældre. Ikke fra de store firmaer og heller ikke de rigeste, hvis øverste ene procents indkomst er accelereret siden krisen i 2008 og tegner sig for 11 % af den nationale indkomst.

Hundredtusindvis af arbejdere blev inden valget lovet, at denne regering skulle blive noget helt andet end Thorning/Corydon-regeringen, og at Mette Frederiksen efter sigende skulle være socialdemokrat classic. Men meldinger som ovenstående tyder på, at den nye socialdemokratiske regering allerede nu er begyndt at trække i land og sænke arbejdernes forventninger, hvilket ikke lover godt for den kommende finanslov. En ny økonomisk krise vil fjerne muligheden for at lave selv simple symbolske forbedringer og i stedet tvinge Socialdemokratiet til at føre nødvendighedens politik, altså hardcore kapitalistisk krisepolitik: aggressive nedskæringer, masse-privatiseringer og angreb på kerne velfærdsrettigheder (SU, gratis lægebesøg, osv.).

Kan vi få forhandlet jeres løn ned?

Samtidig med, at den nyvalgte socialdemokratiske regering gør sit for at sænke forventningerne i den danske arbejderklasse, så smider nogle af de tungeste drenge i den danske kapitalistklasse en rød klud i hovedet på arbejderne. A. P. Møller - Mærsk, der ikke ansætter mange danske arbejdere, men dog har en betydelig vægt i erhvervslivet, kridter banen op til de kommende overenskomstforhandlinger (OK20), og hvis det står til kapitalisterne, skal de danske arbejdere bløde.

HR-chef i firmaet, Niels Bruus, fortæller i et interview, at selskabets rederi, Maersk Line, bruger 25 % mere på at lønne deres besætninger end deres konkurrenter, hvilket skader deres konkurrenceevne. HR-chefen fortæller, at der må gøres noget ved denne omkostningsforskel:

»Det kommer til at stå øverst på min agenda i det kommende år,« siger Niels Bruus til branchemediet Søfart.

På trods af, at han ikke direkte vil sige, at søfolkene skal gå ned i løn, så vil han gerne sige det indirekte, og at det skal ske ved overenskomstforhandlingerne i 2020:

»En dansk skibsofficer hos Mærsk får den løn, som er fastsat i overenskomsten eller i individuelle kontrakter. Den nuværende overenskomst skal genforhandles næste år, og her må eventuelle ændringer jo bero på en konkret forhandling. Hvad vi vil spille ind med af ændringsforslag her, har vi ikke gjort os klart. Men det er da klart, at vilkårene i overenskomsten så vidt muligt må afspejle den kommercielle virkelighed, som rederiet befinder sig i,« fortæller Niels Bruus.

Hvis lederne af fagforeningerne havde håbet på, at arbejdsgiverne næste år ville være nemme at danse med, og at de nemt ville kunne score nogle krummer til deres medlemmer, så tager de grueligt fejl. Dette interview er et markant signal op til overenskomstforhandlingerne fra en af Danmarks absolut største virksomheder.

På den anden front har der længe været et pres fra bunden af arbejderbevægelsen for, at der skal forbedringer på bordet til OK20. Det burde være et beskedent krav, når virksomhederne bliver ved med at slå rekorder i deres overskud og har gjort det i et årti. I 2017 var dette overskud vokset med 10,7 % til svimlende 342,5 milliarder. Presset kommer især fra de lavere lag af arbejderklassen, som følte sig snydt ved OK17. Til de OK20-møder, som aktive i Byggegruppen i 3F har organiseret rundt om i landet, er der rejst krav til højere mindsteløn, ret til en overenskomst og kortere arbejdsuge. Krav der går stik imod, hvad arbejdsgiverne kræver på randen af en ny økonomisk krise.

Fagforeningerne burde læse fjendens signaler og forstå, at der er benhård klassekamp på dagsordenen, og at firmaer som Mærsk allerede nu blæser til kamp. Fagforeningerne risikerer at blive slået, hvis de ikke bruger meldinger som disse til at accelerere den mobilisering, der som nævnt allerede er begyndt i det små i optakten til OK20.

Forbered klassekamp!

Det økonomiske krak, der lurer i horisonten, kommer til at gøre ondt, når det først rammer. Mens lederne af arbejderbevægelsen sidder passivt på deres hænder, så er de danske kapitalister forudseende, har taget initiativet og bruger allerede nu perspektivet om en forestående krise til at slå fast med syvtommersøm, at det er arbejderklassen, der skal betale for den - nøjagtigt ligesom i 2008. Direktør i Dansk Industri, Lars Sandahl Sørensen, opfordrer finansministeren til at lægge penge til side i den kommende finanslov på grund af faren for en ny global recession:

»Netop derfor har regeringen og Folketinget et meget stort ansvar for at holde igen nu,« sagde han til Børsen.

»Holde igen« betyder i denne sammenhæng færre penge til kommunerne, til sundhedsvæsnet, til uddannelserne, osv. Ved krakket i 2008 blev det arbejderklassen, der blev tvunget til at betale for kapitalismens krise. Kapitalisterne er, her inden krisen har ramt, i gang med at forberede den offentlige mening på, at den succes fra 2008 skal gentages. Fordi Mette Frederiksens regerings eneste perspektiv er at administrere kapitalismen, vil de i sidste ende komme til at hjælpe de danske kapitalister i dette ærinde, når det bliver aktuelt.

Alt peger i retning af krise. Kapitalisterne hvæsser knivene, og regeringen “forventningsafstemmer”, så ingen bliver overrasket, når lovede forbedringer udebliver og i stedet bliver vendt til nedskæringer. Arbejderklassen har i den sidste periode vist vilje til kamp, som vi så med mobiliseringerne til OK18 og DSB-arbejdernes modige strejke i foråret. Fagforeningerne burde udnytte dette potentiale til at forberede deres kampposition og -strategier til, når recessionen først slår igennem og klargøre deres medlemmer på at møde en determineret modstander. Alle signaler peger på, at en ny krise står for døren, og det betyder begyndelsen på en ny periode i Danmark: en periode med intens og bitter klassekamp. Vi må gøre os klar.

[Læs om hvorfor vi bygger en revolutionær organisation]

Del

Yderligere information

Denne side bruger cookies. Du kan se mere om dem HERVed din fortsatte brug af vores side accepterer du vores Persondatapolitik.