Vi er i starten af 2019, men alligevel er forberedelserne til overenskomstforhandlingerne i 2020 (OK20) for privatansatte arbejdere allerede på dagsordenen. Revolutionære Socialister har interviewet Thomas Strømsholt, formand for Stilladsarbejdernes Landsklub under 3F, om de kommende overenskomstforhandlinger (OK20).
I 2017 blev en overenskomstaftale mellem det daværende LO (nu Fagbevægelsens Hovedorganisation) og Dansk Arbejdsgiverforening (DA) vedtaget, på trods af at fire LO-fagforbund, herunder 3F, stemte nej til aftalen. I Byggegruppen i 3F, hvor stilladsarbejderne er medlemmer, stemte hele 77% nej til aftalen. Flertallet vurderede således, at aftalen ikke sikrede dem ordentlige arbejdsforhold. Det var især den nye 42-timers regel og kampagner derimod, som samlede byggegruppen om et nej. Parolen i kampagnerne var klar: Arbejderne vil selv bestemme, hvornår de arbejder over.
Desuden blev overenskomsten også vurderet mangelfuld i sikringen af ordentlige forhold og hindring af social dumping, hvilket er et stort problem i branchen. Stilladsarbejder og formand for Stilladsarbejdernes Landsklub Thomas Strømsholt uddyber: “Vi vil bare gerne sikre, at der er ordentlige forhold. Vi ved af erfaring, fordi vi ser det hver evig eneste dag, at folk bliver udnyttet og stuvet ind uhumske steder og bliver underbetalt”.
Resultatet og vedtagelsen af forhandlingerne ser Thomas derfor som enormt skuffende. Han fortæller, hvordan dette skuffende resultat skyldes flere ting. Først og fremmest svigt fra fagbevægelsens ledere, der ikke repræsenterede medlemmernes ønsker. Dernæst manglende mobilisering fra bunden op til forhandlingerne. Disse erfaringer fra OK17 kan ifølge Thomas bruges til at stå endnu stærkere i OK20.
Fagbevægelsens top
Flertallet af medlemmerne i 3F stemte tilbage i 2017 nej til overenskomstaftalen, på trods af, at fagbevægelsens top anbefalede et ja. OK17 blev således et bevis på den manglende tillid til toppen af fagbevægelsen blandt 3F’s medlemmer. Dette kom ligeledes til udtryk i deltagelsen ved afstemningen.
“Der var 90.000 3F’ere, der ikke gad at stemme. Så meget tillid har de til deres fagforening,” fortæller Thomas.
Alligevel bliver stemmeprocenten fremhævet som historisk høj, hvilket siger noget om det absurd lave ambitionsniveau. 90.000 betalende medlemmer af 3F følte ikke, at de fik noget ud af at stemme. En følelse, der ved disse overenskomstforhandlinger viste sig at være sand, da sammenkædningen med de andre fagforbund gjorde, at forhandlingerne blev gennemført, trods at flertallet af medlemmerne i 3F stemte nej.
“Vågn op,” er Thomas besked til fagbevægelsens ledere. Ifølge ham har de glemt det faktum, at de er ansat af fagbevægelsen, altså medlemmerne. De skal derfor vågne op, lytte og værne arbejdernes interesser i stedet for at forpurre dem.
“Medlemmerne er fagforeningen. Det er os, der er i faget. Det er os, der er forenet. Fagforeningsledelsen er sekretærer for os. Det er den logik, der nogle gange glipper,” påpeger Thomas.
På trods af skuffelsen over fagbevægelsens ledere er Thomas optimistisk omkring de kommende forhandlinger.
“Næste år til overenskomstforhandlingerne vil vi være klar, vi vil tage kampen op”
Thomas ved også godt, hvordan det skal blive en realitet. Stemmeprocenten skal op, og der skal organiseres og samarbejdes på tværs af brancher.
Fællesskab er vores styrke
OK17 udstillede svaghederne i fagbevægelsen, men viste også, at der på tværs af faggrupperne eksisterer fælles interesser.
“Vi havde én ting til fælles. Vi var trætte af at blive trådt på”, fortæller Thomas.
Denne styrke skal udnyttes. I de kommende forhandlinger nytter det ikke noget at læne sig tilbage og sætte sin lid til fagtoppen, da de med udgangspunkt i resultaterne fra OK17 formodentlig vil svigte. Arbejdere må derimod tage sagen i egen hånd og mobilisere på tværs af faggrupper.
Det er også, hvad stilladsarbejderne forbereder sig på. En relativt lille faggruppe, som dog i tidligere kampe har stået ud som et stærkt fællesskab. I de kommende forhandlinger vil de trække på erfaringerne fra OK17 og ikke mindst de bånd, de fik knyttet til andre fagområder. Stilladsarbejderne med Thomas i spidsen er klar til at gøre, hvad der skal til:
“I 2020 er jeg ligeglad med hvem, der inviterer mig og mine kollegaer til dans. Hvis vi står sammen, kan vi virkelig gøre noget. Vi kan flytte bjerge”