ligelønEn af de mest åbenlyse tegn på uligheden mellem mænd og kvinder er den manglende ligeløn. Selvom der ifølge loven er formel ligeløn, eksisterer der stadig en stor lønforskel. Børn og barsel er en vigtig forklaringsfaktor på løngabet.

Selvom vi skulle være et af de mest ligestillede lande i verden, har vi på ingen måde ligeløn i Danmark. Sammenligner vi os med andre lande, går det rent faktisk dårligere end tidligere, og vi er inden for de sidste år rykket 10 pladser ned på World Economic Forums liste over landes ligeløn for samme arbejde og er nu nede på en 39. plads.

Formelt set blev der indført ligeløn ved lov i 1976 efter et stort pres fra bevægelser med bl.a. strejker og demonstrationer. Reelt set er vi dog langt fra ligeløn. Forskellige kilder giver forskellige tal på løngabet, og det kan være svært at beregne det fulde omfang af lønforskellen, når pension, sygedage, tillæg, barsel, vederlagt, osv. skal inkluderes.

Danmarks Statistik har eksempelvis et af de mere optimistiske estimater. Der anvendes et lønbegreb kaldet ”standardberegnet timefortjeneste”, som dækker over, hvad en lønmodtager får i løn per time ud fra, hvad der er aftalt med arbejdsgiveren. Med dette lønbegreb bliver det eksempelvis ikke inkluderet, når der arbejdes mere eller mindre end aftalt.

Men selv med den metode kommer Danmarks Statistik frem til en gennemsnitlige lønforskel mellem mænd og kvinder på 13,2 % i 2017. Lønforskellen varierer blandt forskellige fag, arbejdsfunktioner og områder. Eksempelvis tjener kvinder 31,5 % mindre end mænd inden for sundhedsområdet.

Sådan ligger landet på trods af, at kvinder er bedre uddannede end mænd og derfor formelt set burde have bedre forudsætninger på arbejdsmarkedet. Ifølge tænketanken Cevea havde flere kvinder mellem 25 og 54 år en lang videregående uddannelse sammenlignet med mænd i samme aldersgruppe. For de mellemlange videregående uddannelser var det tættere på at være dobbelt så mange kvinder som mænd, der havde den slags uddannelser.

Der er flere årsager til løngabet. Men der er ingen tvivl om, at barsel spiller en stor rolle for, at kvinder får en lavere løn end mænd.

Barsel

At få børn er et kæmpe problem for kvinders position på arbejdsmarkedet og dermed for deres løn. Det har været kendt længe og er blevet slået fast igen med et nyt studie fra 2018, som er lavet på baggrund af dansk registerdata (Children and Gender Inequality. Evidence from Denmark).

Som det kan aflæses i grafen fra studiet, følges kvinder og mænds lønudvikling ad, indtil de får det første barn. Der falder kvinders løn med 30 %, og den fortsætter med at være omkring 20 % lavere resten af deres tid på arbejdsmarkedet. For mænd har børn ingen effekt på deres løn.

 ligeløn graf

Det har derfor ekstrem negativ effekt på kvinders løn at få børn, og kvinder bliver diskrimineret, fordi de kan få børn, uagtet om de ønsker det eller ej. Kvinder risikerer at blive frasorteret til jobsamtaler, især hvis de er unge og barnløse. Det skyldes, at det med al sandsynlighed er kvinder, der tager langt det meste af barselsorloven, hvis de får børn.

I ovennævnte undersøgelse påpeger forskerne, at hovedårsagen til den manglende ligeløn er, at det er moderen, der tager størstedelen af barselsorloven. Der er ingen tvivl om, at fordelingen af barselsorloven er ekstremt skæv. Ifølge Nordisk Statistik 2017 tog mænd i 2015 i Danmark i gennemsnit kun 31 dage af barselsorloven, mens det tilsvarende tal for kvinder var 297 dages barsel.

Mange steder betaler arbejdspladsen løn under dele af barslen. Hvis det ikke er tilfældet, skal man dog nøjes med max. 4.300 kr. per uge før skat på barselsdagpenge, hvis man er lønmodtager, der tjener over 116 kr. i timen. Det er en ond cirkel, som er med til at fastholde løngabet. Fordi mænd i forvejen tjener mere end kvinder, kan det i barselsperioden økonomisk set bedst betale sig, at kvinden tager barslen for, at familien ikke skal sidde hårdere i det end nødvendigt.

Hvis man er på barselsdagpenge, har man som mor ret til 2 ugers graviditetsorlov inden terminsdatoen. Efter fødslen har moderen ret til 14 ugers barsel og faderen ret til 2 ugers barsel. I den 15. uge efter fødslen har forældrene til sammen ret til 32 uger på barselsdagpenge, som de skal fordele imellem sig. Som nævnt tager kvinder langt de fleste af disse 32 uger.

Rent faktisk er effekten af børn på løngabet større i dag end tidligere. Forskerne påpeger i undersøgelsen, at kun 40 % af løngabet kunne tilskrives børn i 1980, mens andre faktorer også havde stor betydning (eksempelvis forskel i uddannelse). I 2013 var børn skyld i hele 80 % af løngabet.

Det er derfor en ekstrem økonomisk byrde for kvinder at få børn i et kapitalistisk samfund som Danmark.

Deltidsarbejde

På trods af at Danmark har en af de mest udviklede velfærdsstater i verden, er det stadig ekstremt svært at få et familieliv til at hænge sammen. Tusindvis af små og store opgaver i hjemmet, og med børn, presser relationerne i familien til det yderste. Det kommer blandt andet til udtryk i mange skilsmisser og en stressepidemi.

Meningen med vuggestuer, dagpleje og børnehaver er, at begge forældre skal kunne deltage fuldt ud på arbejdsmarkedet. Men selv med disse pasningstilbud er der rigtig mange, der ”frivilligt” går på deltid for at få tingene til at hænge sammen derhjemme. Det skal i parentes bemærkes, at daginstitutioner er rigtig dyre, og eksempelvis kostede koster en vuggestueplads i gennemsnit 36.267 kr. årligt på landsplan i 2018 uden støtte.

Ifølge Danmarks Statistik var 26 % af alle danskere i beskæftigelse ansat på deltid i første kvartal af 2017. Nogle er selvfølgelig deltidsansat, fordi de ikke kan få fuldtidsarbejde af deres arbejdsgiver. Men der er mange, som ikke arbejder fuldtid for at undgå, at familien skal kollapse. Det siger noget om, hvor presset familiesituationen er for mange, når 1 ud af 4 i beskæftigelse ikke arbejder fuldtid. Men der er en enorm kønsforskel. Det var nemlig kun 16,8 % af danske mænd i beskæftigelse, som var ansat på deltid, mens det tilsvarende tal for kvinder var 36,1 % - over dobbelt så stor en andel.

Som nævnt kan denne kønsforskel ikke forklares igennem kvalifikationer, da kvinder er langt bedre uddannet. Det er derimod tusinder af års undertrykkelse og husslaveri, som endnu en gang forviser kvinder til at blive inden for hjemmets fire vægge. Det er det samme, når børnene bliver syge. 2 ud af 3 gange er det moren, der bliver hjemme med det syge barn.

Disse ting får den tilbagevirkende kraft, at kvinder bliver mere afhængige af mænd, og deres muligheder på arbejdsmarkedet bliver yderligere forringet – også i forhold til løn. Manglen på ligeløn bliver derfor en ond cirkel.

Kampen under kapitalismen

I dag er det blevet meget moderne for politikere at betegne sig selv som ”feminister” og virke til at gå op i ligestilling. Hvis de virkelig gjorde det, ville de nemt kunne forbedre forholdene for kvinder igennem nogle simple tiltag:

- Give 1-års øremærket barselsorlov til hver forælder med fuld lønkompensation. I en økonomisk henseende ville det gøre det ligegyldigt for familien, hvem af forældrene der gik på barsel hvornår.

- Gøre al børnepasning gratis og derudover sikre massive investeringer i institutionerne, så børn og voksne kan have ordentlige forhold.

- Hæve lønnen i det offentlige, hvor mange kvinder er ansat.

- Sænke arbejdstiden uden tab af løn. Det har altid været en historisk kamp for arbejderbevægelsen, og jo mindre alle skal arbejde, jo mindre pres bliver der på familien, især kvinderne i familien.

Det er nogle umiddelbare krav, som vil forbedre lønningerne for kvinder og deres generelle position i samfundet. Det ville reducere nogle af kapitalismens negative konsekvenser og skabe bedre vilkår for øget ligeløn.

Vi er dog ikke utopister, og vi har ingen forventninger om, at nogle af de nuværende politiske partier eller politikere i Folketinget vil turde arbejde for disse krav – de vil ikke engang turde stille dem. På trods af snak om højkonjunktur i Danmark er kapitalismen som system i en dyb krise, og de eneste, der føler den såkaldte højkonjunktur, er overklassen. I stedet for at bedre forhold for kvinder forværres de. Det kan tydeligt ses i den offentlige sektor, hvor der er en overvægt af kvinder, som derfor bliver ramt hårdest af de evige besparelser, som går ud over løn- og arbejdshold.

Med en kapitalistisk økonomi i krise er der ikke plads til store indrømmelser. Hvis nogen af disse krav skal komme igennem, vil det være på baggrund af massive bevægelser.

Reel ligestilling med socialisme

I over 40 år har vi ifølge loven skulle have haft ligeløn. Det har bare ikke været tilfældet, og det kan ikke løses igennem lovgivning. Det er ikke nok med lighed for loven. Der kan være nok så meget ligeløn og ligestilling i lovgivning, men blot fordi det bliver skrevet på et papir, betyder det ikke, at det skaber hverken ligeløn eller ligestilling i den virkelige verden. Det var tydeligt med den økonomiske krise i 2008, som ramte kvinder særligt hårdt. Hvad der er behov for, er ikke blot formel lighed, men social lighed. For at gøre dette muligt må vi ændre de materielle forhold: vi må ændre den måde, som samfundet er indrettet på, og planlægge produktionen efter menneskelige behov i stedet for efter profit.

Kapitalismen har lagt det økonomiske grundlag for, at vi kan skabe et samfund, hvor ingen mennesker behøver at mangle noget. Den høje udvikling af produktionsmidlerne vil kunne gøre det muligt at opfylde alle menneskers fysiske og psykiske behov. Men så længe vi lever under kapitalismen, vil der eksistere en ekstrem ulighed, hvor dem, der lever i toppen af samfundet, aldrig vil mangle noget, mens arbejdere, unge og andre undertrykte grupper må fordele nøden og byrderne imellem sig. På grund af tusinder af års undertrykkelse, husslaveri og ”del-og-hersk”-strategi fra den herskende klasses side falder langt størstedelen af disse byrder på kvinder.

Reel ligestilling og social lighed vil først kunne blive materialiseret fuldt ud, når der ikke længere er behov for at fordele livets byrder, når byrderne kan afskaffes. Det er kun igennem en demokratisk planøkonomi, at vi ville kunne ændre de materielle forhold, som ville tillade det. Ved at ændre de materielle forhold og dermed den måde samfundet er indrettet på, vil forudsætninger blive skabt for at ændre den kultur, de normer og idéer, som i dag er med til at undertrykke kvinder.

Med en planøkonomi vil vi socialisere og kollektivisere de huslige opgaver. Tøjvask, madlavning, rengøring og alle andre tidskrævende opgaver i hjemmet vil samfundet tage sig af. Indførelsen af den mest udviklede teknologi i hjemmet vil kunne reducere de resterende opgaver til at absolut minimum. Enorme investeringer i produktionsapparatet og en generel fordeling af arbejdet vil gøre, at vi kan sænke arbejdstiden drastisk inden for en meget kort tidsperiode for alle. Det ville gøre det muligt for forældre at nyde tiden med deres børn uforstyrret i langt større omfang.

Vi vil til enhver tid kæmpe for hver eneste skridt i retning af ligeløn. Men under kapitalismen vil ligestillingen af kønnene altid været begrænset. Derfor kombinerer vi den daglige kamp for ligeløn og ligestilling med kampen for en socialistisk revolution, der vil kunne skabe fundamentet for ægte lighed mellem kvinder og mænd.

[Læs om hvorfor vi bygger en revolutionær organisation]

Del

Yderligere information

Denne side bruger cookies. Du kan se mere om dem HERVed din fortsatte brug af vores side accepterer du vores Persondatapolitik.