lærlingeDer er massiv mangel på lærepladser. På de tekniske skoler må lærlinge droppe ud af deres uddannelse, fordi det er umuligt for dem at finde en læreplads. Under trepartsforhandlingerne mellem regering, arbejdsgivere og fagforeninger forsøgte de at finde en løsning, men det forslår som en skrædder i helvede.

Som resultat af de nyligt afsluttede trepartsforhandlinger lover parterne, at der skal oprettes hele 10.000 lærepladser frem til 2025. Lærepladserne forventes at blive oprettet som følge af en incitamentsordning, der, igennem Arbejdsmarkedets Uddannelsesbidrag (AUB), skal flytte penge fra de virksomheder, der ikke tager lærlinge til de virksomheder, der gør. Det betyder, at virksomheder, der ikke tager nok lærlinge i forhold til deres størrelse, vil blive pålagt en bod på op til 27.000 kroner om året pr. manglende elev. Samtidig vil virksomheder, der tager flere elever, end deres størrelse berettiger, blive belønnet med op til 15.000 kr. om året pr. elev.

Alt for lidt

Der er ikke noget forpligtende i aftalen om praktikpladser, overhovedet. De 10.000 lærepladser i 2025 er ikke andet end usikre gisninger. Ingen ved, hvor godt de økonomiske incitamenter vil virke, eller hvornår de vil virke. Hvis vi ser bort fra, at tallene ikke er andet end fugle på taget, så er målet på de 10.000 også skudt absurd langt under målet. Lige nu står 14.000 mennesker og mangler en læreplads, lad os bare sige at optaget på erhvervsuddannelserne ikke vil stige de kommende år, så er målet om de 10.000 lærepladser i 2025 stadig alt for lavt.

Desuden er udgangspunktet for opgørelsen af praktikpladser meget lav. Dette skyldes, at man tager udgangspunkt i 2016, hvor 64.000 har en aftale om læreplads med en virksomhed, det er 5.000 færre end i 2015. Så hvis vi skal tro på parternes mål om, at der i 2018 vil være oprettet 2100 flere lærepladser end i dag, så er der godt nok langt til bare at nå niveauet fra sidste år. Helt galt ser det ud, hvis vi kigger et par år længere tilbage og ser på år 2013. Her var der over 72.000 aftaler om læreplader i Danmark. Hvis målet om praktikpladser i 2025 bliver opnået, vil det altså kun ligge 2000 over tallet fra 2013.

Fallitten for skrædderne bag trepartsaftalen er dog slet ikke slut endnu. Regeringen har et mål om, at 30% af en ungdomsårgang skal tage en erhvervsuddannelse i år 2025, det tal er i dag 18%. Hvis det mål skal opfyldes, drejer det sig ikke om sølle 10.000 lærepladser men 25.000. Vi kan altså, selvom forventningen om de 10.000 pladser i 2025 bliver indfriet, se frem til en situation, der er endnu værre end i dag.

Løfter er ikke nok

Det betyder, at de unges uddannelse stadig er afhængig af erhvervslivets gode vilje. Når deres grundforløb er slut, skal de i princippet ud og søge arbejde og være klar til at passe i den virksomhed, der forbarmer sig over dem. Store dele at deres uddannelse er nu i arbejdsgiverens hænder, og han vælger, om de får mulighed for at nå deres læringsmål, eller om de værste fald er bedre til at hente kaffe end deres fag, når de står med et svendebrev i hænderne.

Den kontrol, man kunne forvente, der ville være med lærepladserne, er meget ringe eller helt fraværende. Det skulle jo egentlig ikke være det store problem, når lærlingene selv har mulighed for at bevæge sig rundt på det fri arbejdsmarked, og dermed skulle der ikke være nogen, der er tvunget til at være i lære på en dårlig arbejdsplads. Det er bare ikke tilfældet, når der er massiv mangel på lærepladser. Hvis de unge endelig har bukket sig langt nok til at kunne få en læreplads, så er der reelt ikke andet valg end at håbe på, at virksomheden evner at opfylde læringsmålene, og at det ikke er en alt for ringe arbejdsplads. Alternativet vil ofte være ikke at kunne gennemføre sin uddannelse eller at skulle i skolepraktik, som ikke ser for godt ud på CV’et, når man som nyudlært svend skal ud og søge arbejde.

Det er forhold, der virker fuldstændig uvirkelige, når man sammenligner med gymnasierne. Det bliver meget svært at overbevise unge mennesker og deres forældre om, at en erhvervsuddannelse er vejen frem, når der er så mange ubekendte. Ikke nok med at det er det rene lotteri, hvor god en uddannelse man får, så er der hele spørgsmålet om geografi. Mange virksomheder, der vil kunne tage lærlinge, ligger uden for byerne, og eleverne har ingen garanti for, hvor lang deres rejsetid til læreplads kan blive.

Trods skåltaler, brede smil og håndtryk de tre parter imellem ser det ud til, at endnu en generation af unge håndværkere bliver sviget. De unge kan se frem til stadig at skulle slås om, at kunne få lov til at gøre deres uddannelse færdig og dette med deres egen fagbevægelses velsignelse. Denne treparts aftale er endnu et bevis på manglende vilje til at bruge ressourcer på uddannelse, og i dette tilfælde kan man heller ikke en gang finde ud af at stille krav til erhvervslivet.

Vi mener, at fagbevægelsen burde stille følgende krav:

- lærepladser i alle virksomheder afhængig af størrelse

- fagforeningerne bør have kontrollen med kvaliteten af lærepladserne

- massive investeringer i de tekniske skoler, der er udsultet gennem de sidste mange år, og mere og løbende uddannelse af lærerne

Denne artikel blev bragt i Revolution nr. 23, oktober 2016. Tegn abonnement og få bladet 10 gange om året fra 99 kroner.

[Gå med i kampen - gå med i Revolutionære Socialister]

Yderligere information