Mens bankerne og det private erhvervsliv forgyldes, angribes arbejderne, de arbejdsløse, syge og studerende. Kapitalisterne vil have os til at betale for en krise som vi ikke er skyld i.
Desværre har regeringen lagt sig fladt ned på maven - mens Dansk Arbejdsgiverforening, med dirigentstokken i hånden, kræver slagtning af velfærden, lavere lønninger og forringede arbejdsvilkår. Vores faglige hovedorganisationer har i lang tid forholdt sig passive, da vores ledere vil holde sig gode venner med toppen i Socialdemokratiet. Men fra neden af er der ved at opbygges et pres for en ny linje i den faglige kamp. Dette afspejler sig blandt andet i initiativer som ”Solidaritet eller frit fald” og i tillidsmandsnetværket ”Faglig Tillid”.

Stormøde i 'Solidaritet eller frit fald'

I december sidste år var der aktioner i forskellige jobcentre, for at sætte fokus på de manglende job. Lørdag den 26 januar var der så stormøde i netværket \'Solidaritet eller frit fald” (SEFF) med 130 tilmeldte fra hele landet. Deltagerne talte både arbejdere og arbejdsløse, unge og gamle, men fælles for alle var der en stor kampvilje. I løbet af dagen blev der arbejdet i forskellige workshop med emner som ”arbejdsdeling”, ”organisering af arbejdsløshedsnetværk”, ”faglig kamp”, ”lokale SEFF-netværk” og ”planlægning af konkrete aktioner”.
Undervejs var der også tid til en mindre aktion, hvor man blokerede kort for trafikken i krydset mellem Godthåbsvej og Falkoner Allé på Frederiksberg, for at gøre opmærksom på de mange mennesker der er ved at miste dagpengene. De fleste folk udviste stor sympati for aktionen, hvilket også viser det potentiale der er for at inddrage flere i kampen.

Arbejdere og arbejdsløse i fælles kamp

En af de ting der blev slået fast på mødet var, at når forholdene for de arbejdsløse forringes, så rammer det også dem i arbejde. Det er desværre en virkelighed man kender alt for godt fra de seneste år med økonomisk krise. Frygten for at miste sit job får flere kollegaer til at dukke nakken og stiltiende acceptere en dagligdag med stigende arbejdspres og brister på det fysiske og psykiske arbejdsmiljø. Men der er behov for solidaritet – både mellem arbejdsløse og arbejdere, men også på tværs af faggrupper. I fagforeningerne må vi kæmpe for at stoppe klientgørelsen af de arbejdsløse og i stedet inddrage dem i den faglige kamp.

Organisering og mobilisering på baggrund af konkrete krav
Når vi skal mobilisere og organisere vores arbejdsløse kollegaer og dem fra arbejdspladsen, er det vigtigt at vi har nogle konkrete forslag og krav med. Krav der forbedrer forholdene for begge parter og derved skaber bånd og hjælper til at styrke solidariteten. Disse krav kunne f.eks. være;

☺Arbejdsdeling – for en kortere arbejdsuge med fuld lønkompensation
☺Tilbagerulning af dagpengeforringelserne
☺Fuld kapacitetsudnyttelse i industrien – siden krisen er den faldet fra 90 til 79 pct.
☺Nationalisering af udflytningstruede virksomheder
☺Fyringsstop i kommunerne – udbygning af velfærden i stedet for at forgylde bankerne

National aktionsdag
Næste store aktion sker 13-14 marts, hvor der over hele Europa vil være demonstrationer mod EU\'s krisepolitik. Ligesom den 15 november sidste år, er det den europæiske fagforeningssammenslutning ETUC der indkalder. Aktionsdagen bliver også bakket op af andre græsrodsinitiativer, som f.eks. Firenze10+10. Stormødet i \'Solidaritet eller frit fald\' opfordrer til at der denne gang sker aktioner i Danmark, i modsætning til den 15 november hvor LO og FTF holdt sig passive. For alle politiske og faglige aktivister er dette en god mulighed for at komme ud på arbejdspladser, jobcentre, uddannelsessteder m.fl. og agitere for en solidarisk arbejdsløshedspolitik - en ny politik, der sender regningen for krisen til dem der skabte den, nemlig kapitalisterne.

Vi må kæmpe for at denne aktionsdag ikke blot bliver en svag markering, men en reel demonstration af arbejderklassens styrke. Fagbevægelsen samt Enhedslisten og SF må presses til at støtte op om kampen og der må opfordres til, at vi om nødvendigt sætter samfundet i stå ligesom ved generalstrejkerne i Sydeuropa.

Del

Yderligere information

Denne side bruger cookies. Du kan se mere om dem HERVed din fortsatte brug af vores side accepterer du vores Persondatapolitik.