Restaurationen Vejlegården i Vejle har været centrum for den seneste arbejdsgiver offensiv i restaurationsbranchen. 42 virksomheder har kollektivt opsagt deres overenskomst med landets største fagforening 3F, til fordel for en af dem forfattet overenskomst, underskrevet af KRIFA og RAF-2000 (restauratørernes arbejdsgiver forening af 2000). Herefter lockoutede arbejdsgiverne på de 42 arbejdspladser alle arbejdere der var medlem af 3F. Dette angreb tvang 3F i konflikt fra slutningen af sidste år.
Siden har konflikten været mest tilspidset i Vejle, og er blevet omdrejningspunktet, et symbol for kampen. Liberal Alliance og Venstre politiker har ”hip-ohøj” meldt klart skip på frihedens båd, for arbejderens ”ret” til elendige overenskomster, og det mere traditionelle ekstreme-højre truer med vold imod fagbevægelsen.

Vejlegården.
Amin Skov har været ejer af Vejlegården siden november 2011, hvor han lockoutede alle 3F ansatte og optegnede en overenskomst med KRIFA, der på alle punkter var langt under den af 3F forhandlede overenskomst. 3F varslede herefter konflikt i december 2012. 3F har holdt blokader foran Vejlegården siden starten af det nye år. De er blevet forsøgt saboteret af Liberal Alliance og Venstres Ungdom. Det Lykkedes dem ifølge Vejle Amts Folkeblad at holde en demonstration på 125-150 mod en 3F Demonstration på 100-125. Samtidig har 3F-Vejle været hevet ud og ind af Arbejdsretten.
Den 13.april begynder sympatikonflikten, og Vejlegården kan ikke længer få varer leveret. Samme dag bliver en blokadevagt kørt ned. I løbet af maj går postbudene og skraldemændene med i sympatikonflikten og standser deres arbejde for virksomheden.
Situationen har fortsat med at tilspise sig, og bag Amin Skov har samlet sig en broget skare.
Saxo Banks direktør, en falleret ”it-sikkerheds konsulent” (hackeren af 3F's hjemmeside), Liberalister og neo-facistiske grupperinge støtter alle op om ”Den lille mand” Amin Skov og hans kamp imod arbejderklassens store, onde organisationer.

Stor støttedemonstration for 3F-Vejle.
Den 4.august blev der holdt en demonstration til støtte for 3F i Vejle. Busser var arrangeret fra andre dele af landet og Politiet melder om 2000 demonstranter. Det er ganske imponerende når man tager i betragtning at det drejer sig om en en konflikt i en mindre virksomhed som Vejlegården.
Op til demonstrationen modtog 3F et trussels brev fra ”Foreningen for et frit Danmark og imod mafia og diktatur”, hvor der blandet andet blev lovet 3F-vejles kontoer og formandens bopæl ”En tur” hvis demonstration blev afholdt. Ophavsmændene hævder at have ”et godt samarbejde med (Danish) Defence Leauge”

Trusler og Vold.

Der har været flere trusselsbreve mod begge konfliktparter. Disse har dog ikke været underskrevet, og har højest sandsynligt været halv-skøre enkeltpersoners værk. Det senest er også meget detaljeret, omend karikeret, skrevet.
Selv om der endnu ikke er gjort noget ved de nye trusler, kan man frygte en eskalering af konflikten over i vold, især når vi husker at der allerede er blevet kørt en blokadevagt ned.
3F-Vejle formanden meldte i sin tale den 4.august at han ville modgå truslerne med åbenhed og dialog. Det er kun holdbart så læng trusler vedblive at være trusler. 3F må være klar med et modsvar. 3F burde allerede nu have organiseret et forsvarsværn under fagforeningens kontrol. Hvis truslerne virkeliggøres må Vejles ekstreme højere miljø marcheres ud af byen.
Det har alle dage været en tradition fra borgerskabets side at bruge diverse grupperinger fra ”den farlige klasse”, nemlig de laveste og mest forhutlede lag af arbejderklassen, i kampen mod den organiserede arbejderklasse. Ved at buldrer på ”patriotismens” trommer trækker de, de selvsamme mennesker de har dømt til et liv i pauperisme, elendighed og små-kriminalitet over på deres side. Borgerskabet giver disse sølle skæbner, der normalt er det laveste i samfundet, en mulighed for, for en enkelt stund, at være bedre og mere end nogle andre; nemlig de strejkende og blokerede arbejdere.
Og borgerskabet har buldret, hamret, råbt og skreget op i et småborgerligt hysterianfald. De har kørt en kampagne om frihed, danskhed og anstændighed. Dette har tilsyneladende fået genklang hos visse lag på de midtjyske beværtninger hvor skaldede mænd sidder og forberede sig på invasionen fra Sovjetunionen, Araber-land og Enhedslistens militante gren.

Amins andre venner

Liberal Alliance flyttede deres sommergruppemøde til Vejlegården. Gallerist Erik Guldager inviterede, ifølge borsen.dk, til middag på Vejlegården hvor blandt andet Dansk Folkepartis Kristian Thulesen Dahl, Venstres Kristian Jensen, Liberal Alliances Anders Samuelsen og Venstres tidligere beskæftigelsesminister Inger Støjberg dukkede op.
Saxo Banks direktør gav gratis middage ud til 250 mennesker for op til 200kr per stk. 150 af kuverterne var forbeholdt Liberal Alliance og deres ungdoms organisation resten til hans facebook venner ”efter først til mølle princippet.”.
TV-SYD kunne fortælle hvordan der blev trykt 11 støtteannoncer for Vejlegården der blev indrykket i Vejle folkeblad, men som man ikke længer kunne tage imod pga. støttekonflikt fra HKs side. En af annonceindrykkerne stod frem i TV-SYD som selvstændig erhvervsdrivende og aktivt medlem af Liberal Alliance.
Det rygtes på internettet at ”hacker” angrebet på 3F's hjemmeside skulle været begået af en bankerot it-sikkerhedskonsulent som politisk sympatiser med Venstre.
Klassebasen for støtte til Vejlegården er klar. Den viser os, at et segment af borgerskabet vil en åben kamp, ikke imod ”den danske model” som fagtoppen pladrer løs om, men mod LO-fagbevægelsen, selve den organiserede arbejderbevægelse. De er trætte af lønninger, regler, tidsfrister, procedurer osv. der lægger hindringer i vejen for deres hovedformål: at presse så stort overskud som muligt ud af deres arbejdere.
Det er en stor fejl når 3F-toppens hovedforsvar i Vejlegården-konflikten er forsvaret for ”den danske model” hvor arbejdsgiver- og arbejderorganisationer sidder i fred og ro og forringer overenskomsterne over højtbelagt smørrebrød. For de danske arbejdere betyder forsvaret for ”den danske model” forsvar for de sidste mange års forringede forhold og elendige overenskomster. Det burde i sig selv få alarmklokkerne til at ringe i forbundskontorerne, når Dansk Arbejdsgiverforening bruger samme argumenter som toppen af 3F. DA går til forsvar for den ”danske model”, ikke fordi de ønsker ordende forhold for arbejderne, men dels fordi at DA's ledelse vil holde på sine egne medlemmer og dels fordi de ved, at de ikke på nogen måde kunne vinde kampen mod fagbevægelsen i industrien, transporten og håndværksfagene i en all-out konflikt nu.
Hvad 3F burde forklare til de ”objektive journalister” er: ”Amin Skov og de 41 andre arbejdsgivere vil forringe overenskomsten med 29 procent. Hvis vi ikke bremser dem her, så vil andre arbejdsgivere gøre det samme i morgen. Så vil turen også komme til dig, journalist, til din kone og familie. Alle arbejdere i Danmark vil risikere at stå overfor massiv lønnedgang og kraftigt forringede vilkår. Derfor er Vejlegården-konflikten ikke bare et spørgsmål mellem de ansatte på Vejlegården og Amin Skov, men et anliggende for hele arbejderbevægelsen, og derfor vil vi sætte alle kræfter ind for at bremse ham. Både for de ansatte på Vejlegårdens skyld, men i lige så høj grad for hele arbejderklassens skyld.”

Langtrukken konflikt.
At konflikten endnu ikke har resulteret i en sejer for fagbevægelsen er et problem, hvis årsager det kræver en hel bog at redegøre for, men at sympatistrejkerne fra chaufføren og skraldemændene ikke har kunne stoppe driften af Vejlegården viser, at det er nødvendigt at lave en fysisk blokade mod skruebrækkere. Amin Skovs forretning må standses, så han kan mærke på pengepungen hvad de lockoutede 3F'ere også mærker.
At 3F tøver med at gøre det nu, skyldes dels deres fetich for den ”danske model” som blandt andet betyder forbud mod fysiske blokader (mens arbejdsgiveren naturligvis kan forsætte sin forretning og lockout) og dels fordi de tager de borgerlige medier som Vejle Folkeblad og TV-SYD for ”den offentlige mening”. De danske main stream medier er ikke objektive, men er tværtimod part i konflikten og har spillet en aktiv rolle i forsøget på at skabe en hetz imod 3F, strejker, blokader og alle andre forsvarsmidler arbejderklassen har.
Det må stå helt klart: Amin Skov har lockoutet hans 3F ansatte og fyret andre, som han stadig har sager kørende med i Arbejdsretten. Dette er gjort som et led i en større kampagne mod organiseringen af arbejderne i restaurationsbranchen. En del af borgerskabet har erklæret krig imod fagbevægelsen.
At forsøge at bekæmpe dem efter klassesamarbejdets principper kan kun betyde nederlag i en kamp der så let kunne vindes.

Foto: Per Benny Paulsen  

  

Del

Yderligere information

Denne side bruger cookies. Du kan se mere om dem HERVed din fortsatte brug af vores side accepterer du vores Persondatapolitik.