Efter fire måneders lockout af 116 PROSA medlemmer, to ugers strejke fra 450, og en ”virtuel” blokade, var det klart for de fleste foran porten på Retortvej, at effekten for virksomheden var minimal. Under hele konflikten har ledelsen af CSC skidt højt og flot på alle regler og har ikke vist tegn på at imødekomme de strejkende. Det var derfor også vigtigt fra arbejdernes side at sætte hårdt mod hårdt.
Blokadens formål
Da det blev besluttet, at lukke CSC ved porten på Retortvej var det et forsøg fra de strejkendes side på at ramme virksomheden. Ved at forhindre skruebrækkere og de arbejdere på CSC, der ikke er omfattet af strejken, i at komme ind og holde systemerne kørende, ville et nedbrud have store konsekvenser for mange af CSC’s kunder som f.eks. Skat, Politi, efterretningstjenesterne med flere.
Arbejdernes stærkeste våben i en strejke er, at de kan få en virksomhed til at gå i stå og dermed ramme dem direkte på pengepungen.
I denne konflikt er det blevet vist med tydelighed, at alle illusioner til, at det kan lade sig gøre at appellere til arbejdsgivernes ”fornuft” og ”ansvarlighed”, kun er illusioner. CSC’s mål har været at smadre fagforeningen og arbejdernes organisation. De har lockoutet, brugt skruebrækkere, fyret tillidsfolk, afvist forhandlinger, brudt alle regler og krævet, at alle arbejdere fulgte direktørernes diktat om en forringelse af retten til at gå i konflikt, tryghed i ansættelse m.m.
Det eneste, der kan få de høje herrer på direktionsgangene til at ryste i bukserne, er truslen om, at driften bliver alvorligt ramt og dermed risikoen for økonomiske tab. Kun hvis denne trussel er reel, det vil sige, at der effektivt lukkes for skruebrækkere, teknikere, materiel o.l., vil blokaden gå fra at være en sten i skoen til at blive en strikke om halsen.
Blokaden brudt af politiet
Efter to dage med et minimum af brud på blokaden på Retortvej, onsdag og torsdag i sidste uge, var der nogle CSC-chefer, der tydeligvis var nervøse. Blokaden var ”for effektiv”. De havde derfor fået politiet ud for at løsne rebet, altså at opløse blokaden. Det må tydeligt understreges, at INGEN blokadevagter har været voldelige eller aggressive overfor folk, der ville ind gennem porten. De strejkende havde aftalt, at det skulle være ikke-voldelig blokade. Og disciplinen har været eksemplarisk. De eneste, der har været korporlige, er enkelte slipsedrenge og skruebrækkere, der har forsøgt at mase sig igennem blokaden. I to tilfælde er det blevet forsøgt at bryde gennem blokaden ved at køre ind i blokadevagter med biler.
Som i alle andre arbejdskampe, hvor en blokade har været ”for effektiv”, er politiets rolle at sikre arbejdsgiverens interesser. At de enkelte politifolk, der har været ude på blokaden har været venlige og til at tale med, er uden tvivl reelt. Men på trods af deres individuelle kvaliteter handler de efter ordre. Politiets foretrækker at bruge en taktik, der ikke eskalerer konflikten, hvis de kan undgå det. Klokken 9:00 fredag formiddag dukkede politiet op med seks betjente, der pænt bad blokade vagterne om at fortrække til modsatte fortov, så skruebrækkere kunne komme ind uhindret. Tirsdag formiddag blev 200 lukket ind ad porten af politiet. Det er et hårdt slag.
Ingen fine fornemmelser – alle ud nu!
Hvordan er ledelsen i stand til at holde systemerne kørerende på trods af de mange i strejke? Først og fremmest fordi halvdelen af arbejderne på CSC er ikke kaldt ud i strejke! Det blot på grund af en teknikaltet om strejkevarsel. Skal den overholdes, kan de først gå i strejke til december! Arbejdsgiveren er ligeglad med reglerne. I sådan en situation er det ikke bare farligt, men direkte skadeligt at holde sig for fin til at svare igen med samme midler. PROSA\'s ledelse må presses til at kalde resten ud øjeblikkeligt. Det kan vinde strejken, hvis alle blev kaldt ud samtidig. Valget ligger på PROSA's ledelses skuldre.
Spred kampen til resten af arbejderbevægelsen
Blokader har stor effekt, men også begrænsninger. Selvom der har været opbakning til blokaden fra flertallet af de strejkende og store dele af de ansatte, der stadig arbejder inde på CSC, fordi de ikke er omfattet af konflikten, har blokaden, isoleret set, en begrænset virkning, efter at politiet er begyndt at ”åbne vinduer”.
Det betyder, at det er på tide at se sig om efter yderligere midler til at presse arbejdsgiveren. Blokade er ikke længere nok alene. Nye skridt må tages. Alle i det bureaukratiske maskineri i dansk fagbevægelse ved udmærket, hvad der foregår på CSC. Problemet er, at informationerne ikke trænger ned gennem systemet, ud til de menige arbejdere på gulvet af landets arbejdspladser. I stedet serveres den danske befolkning for den ene løgnehistorie efter den anden om de ”privilegerede” CSC arbejdere gennem massemediernes løgnekampagne. Det er farligt. De strejkende på CSC har brug for allierede. Ikke fine hensigtserklæringer fra faglige ledere, men allierede der har lige så meget at miste og derfor kæmpe for, som arbejderne på CSC. Det vil sige andre arbejdere. De eneste, der kan komme de strejkende til hjælp, er arbejdere fra andre arbejdspladser, der gennem sympatikonflikter kan sætte CSC under pres. Dette bør selvfølgelig starte med PROSA-SAS, som er blevet bremset af en teknikaltet ved en tidligere afstemning, selvom det var åbenlyst, at der var flertal. PROSA bør kalde alle ud øjeblikkeligt.
Hvis konflikten pludselig begyndte at sprede sig til flere og flere virksomheder og større og større dele af samfundet blev ramt, kan det nok være, at CSC måtte rette ind. Men det kommer ikke til at ske før at landets arbejdere, startende med arbejderne på de større arbejdspladser med gode faglige traditioner får at vide, hvad der foregår. Denne opgave kan tilsyneladende ikke overlades til fagbevægelsens top, der har glimret ved deres fravær. Derfor er det afgørende, at arbejderne selv sender delegationer til arbejdspladser som Lufthavnen, DSB, busgarager osv. Hvis kampen forklares og det gøres klart, at CSC's angreb åbner for massive angreb fra alle arbejdsgivere, vil flertallet af arbejdere være lydhør og klar til at støtte op.
En bred appel med støtte til følgende paroler vil møde bred opbakning blandt almindelige arbejdere:
- Forsvar retten til faglig organisering og kollektive overenskomster.
- Nej til arbejdsgiveres ”frigørende konflikter”
- Imod til brug af skruebrækkere
- Forsvar løn og arbejdsforhold
Ingen tid at spilde
Som situationen står nu, hvor cheferne i CSC er i stand til at holde systemerne kørende, arbejder tiden imod de strejkende. Derfor skal der handles nu. Der må hurtigst muligt indkaldes til et møde for tillidsfolk og interesserede fra alle landets arbejdspladser, der kan diskutere situationen og sprede kampen. Det er fagtoppens opgave at gøre dette. Det står klart. Men lever de ikke op til deres ansvar, må arbejderne tage sagen i egen hånd og selv tage ud. Men først og fremmest må PROSA kalde alle ud i strejke.
Slut med flinkeskole! - der må sættes hårdt mod hårdt
