Den danske arbejderklasses løn falder. Nye tal fra Danmark Statistik og Dansk Arbejdsgiverforening, der i hvert fald ikke underdriver lønstigningerne, viser, at lønnen det seneste år i kroner og øre er steget med godt og vel 2,0 pct. for de privat ansatte og offentlig ansatte i staten. For de offentlig ansatte i kommuner og regioner har lønstigningen kun været på 1,7 pct. Samtidig er priserne på mad, tøj, bolig og andre forbrugsgoder dog steget meget 2,7 pct. Det svarer til en realløns nedgang på op imod 1 pct. på bare et enkelt år.

Et af de steder, hvor utilfredsheden for alvor ulmer, er blandt de godt 5.000 ansatte i DSB og DSBFirst.

I forbindelse med både fyringen af DSBs direktør i august og udpegningen af den nye direktør for DSBFirst i begyndelse af maj undlod man at orientere medarbejderrepræsentanterne i bestyrelsen, og vigtige dokumenter er blevet tilbageholdt. Det har fået formanden for Dansk Jernbaneforbund, Ulrik Salmonsen, til at trække sig fra bestyrelsen. Samtidig er der blevet fremsat fyringstrusler rettet imod især medarbejderne i DSBFirst. I slutningen af maj førte det til, at Jernbaneforbundet opsagde alle aftaler med DSB og DSBFirst..

De seneste tre år er der blevet nedlagt 400 stillinger med lønomkostninger i omegnen af 250 millioner kroner. Samtidig er lønomkostningerne i DSB-koncernen dog samlet set vokset med gigantiske 750 millioner kroner. Bl.a. fik den fyrede DSB-direktør Søren Eriksen et gyldent håndtryk på 10 millioner kroner, selvom DSB gik ud af 2010 med et underskud på 551 millioner kr.

Det er det, som de ansatte i DSB-koncernen nu siger fra over for. Det er i skrivende stund ikke til at sige, i hvilken retning konflikten vil gå, men den viser, at udbytningen af den danske arbejderklasse tager til, og at der er klassekamp på menuen. Nøglen til kampen ligger i at binde den sammen med kampen på CSC og andre kampe, der foregår i Danmark i dag og som alle har et fælles udgangspunkt; at forsvare helt basale rettigheder, som arbejderne har tilkæmpet sig i de sidste hundrede år.