Elev på grundforløbet ’Håndværk og Teknik’ på teknisk skole Jonas Foldager beretter i denne artikel om forholdene på hans skole, og om de problemer både lærere, elever og elevbevægelse i det hele taget står over for.
 
Det er ikke så længe siden elevbevægelsen var på gaden under STOP-NU! kampagnen. Men hvis vi kigger på hvem der primært deltog i konferencen og aktionerne, var det overvældende flertal gymnasieelever. Hvordan kan det nu være? Er det fordi gymnasieeleverne har de værste forhold? Svaret er nej.
De danske gymnasieelever er måske den del af det danske uddannelsessystem der relativt set har de bedste forhold. Men den eneste grund til dette er, at de har opbygget en stolt tradition for at kæmpe og gå på gaden imod forringelser af deres uddannelse.
 
På nuværende tidspunkt er forholdene på de tekniske skoler utroligt dårlige. Fx skal den enkelte lærer kunne undervise i samtlige fag på grundforløbet. Dette resulterer i timer hvor lærere blot læser højt af det udleverede undervisningsmateriale. I værkstedstimerne skal lærerne ofte undervise flere klasser i forskellige lokaler på samme tid, hvilket resulterer i ventetid på flere timer for at få instruktion i noget der tager få minutter. Derudover er der ingen til at holde øje med sikkerheden, og det er kun pga. ældre elever, at fx folk der står med langt hår hængende tæt ved søjleboremaskiner og drejebænke bliver stoppet.
 
Modtager trusler
På min skole er der ikke noget elevråd, og elever der har gjort ledelsen opmærksomme på problemer, fik uofficielle advarsler fra lærere om, at når man gjorde den slags ’kunne der komme til at rulle hoveder’. Lærerne frygtede ganske simpelt at de ville blive fyret hvis de blev indblandet i noget! Frygten blandt lærerne er så stor at de ikke engang har en tillidsmand! Der er ingen der tør at stikke hovedet frem!
Når klagerne fra eleverne når et vist omfang bliver advarslerne personlige. Vi får at vide at ’det at lave problemer kunne få konsekvenser for ens videre karriere’ dvs. vi bliver indirekte truet med at mestrene ville afskære os fra at få læreplads.
Det er vel ikke ligefrem hvad man kan kalde et godt og udviklende arbejdsmiljø!
 
Skoling i lydighed
Her ovenover ser vi hurtigt en del af grunden til at der ikke har været flere elever fra tekniske skoler involveret i protesterne mod forringelser af uddannelserne. Der er simpelt hen næsten umuligt at have overskud til at mobilisere til protester, når vi i forvejen udelukkende tænker på at komme igennem grundforløbet så hurtigt som muligt. Vi bukker hovedet for at det bliver så smertefrit som muligt.
Men hvad er konsekvensen af denne tendens? Konsekvensen er jo at os elever på de tekniske skoler lærer at vi skal dukke hovedet i stedet for at kæmpe. Denne ’lærdom’ får betydning for betydning for resten af vores læretid og dermed også efter vi har fået vores svendebrev. Vi vil i højere grad finde os i forringelser, end hvis vi havde lært at kæmpe fra starten af.
 
Imod selveje!
En stor del af grunden til de dårlige forhold på de tekniske skoler skyldes det faktum at skolerne fungere som selvstændige virksomheder, de er som det hedder: selvejende institutioner. Skolerne får en sum penge pr. elev og derfor gælder det for dem om at få så mange elever som muligt. Skolerne slår sig sammen til kæmpe skoler for at få stordriftsfordele og bruger alle kræfter på at holde udgifterne i bund og indtjeningen i top. Derfor bruges der også mange ressourcer på at tilbyde efteruddannelse til private virksomheder. Denne forretning er mere givtig pr elev, end den almindelige uddannelse. Derudover er det et skridt på vejen til at lade egentlige private virksomheder drive skoler, med det formål at tjene penge på det, hvilket jo betyder at et eventuelt overskud bliver taget fra eleverne.
 
De borgerliges korstog
Det ovennævnte er bare konkrete eksempler på hvordan den borgerlige regerings korstog mod arbejderbevægelsen, almindelige arbejdende mennesker og deres børn kommer til udtryk. Der kan nævnes utallige andre eksempler, senest nedskæringen på skolepraktikordningen (SKP), sådan at mange nu her efter nytår står uden læreplads. Denne svinestreg blev gennemført af regeringen med støtte fra de andre borgerlige partier, nemlig Radikale Venstre og Dansk Folkeparti.
Det er derfor klart at vores modstandere i kampen for bedre uddannelser for alle, er ALLE de borgerlige partier, om de sidder i den nuværende regering eller ej. Derfor må vi også kræve en arbejderregering, en regeringen uden borgerlig indblanding, dvs. bestående af S, SF og EH og ikke R! En regering der, hvis den fører en socialistisk politik, vil gavne alle studerende.
 
Hvad må der gøres?
Også gymnasieeleverne står over for faren for selveje og privatisering, og det er blevet luftet flere gange at gymnasierne bør følge de tekniske skolers eksempel. Derfor må alle studerende stå sammen og skabe en kæmpende ’studerendes landsorganisation’, sådan at gymnasieeleverne, eleverne på de tekniske skoler, egentlige lærlinge og alle andre studerende kan forene deres kræfter. Os på de tekniske skoler har brug for bl.a. gymnasieelevernes erfaringer og kampvilje til at mobilisere til nationale aktioner. Eleverne på de tekniske skoler har til gengæld direkte bånd til fagbevægelsen som også gymnasieeleverne har brug for til at udvide deres egen kamp.
 
Imod Selveje, for en Studerendes Landsorganisation, for en arbejderregering på et socialistisk program!

Yderligere information

Denne side bruger cookies. Du kan se mere om dem HERVed din fortsatte brug af vores side accepterer du vores Persondatapolitik.