I nogle perioder kan det se ud som om, at landet og arbejdsmarkedet er roligt og uden arbejdskampe og protester. Men det er kun et overfladisk billede, som man får hvis man dømmer ud fra de etablerede mediers tavshed. For rent faktisk foregår der en række forskellige protester i Danmark lige nu, og selvom de i de fleste tilfælde er små, spredte og isolerede, er de udtryk for en generel utilfredshed som er ved at ophobe sig i blandt arbejderne.
Socialistisk Standpunkt er stolte af at fortsætte arbejderbevægelsens traditioner som et medie der fortæller historierne fra fabriksgulvet og arbejdspladserne. Derfor bringer vi her en lille oversigt over hvilke strejker og protester som har huseret Danmark i den seneste periode.

Strejke i blandt kranførere i Odense
På Odense havn er 18 kranførere pt. involveret i en strejke. Det har de været siden to kolleger onsdag (den 7/1 2004) blev bortvist fordi de havde nægtet at tage overarbejde. De to fik en fyreseddel torsdag morgen. Mange kranførere har haft overarbejde på op til 30 til 40 timer om ugen og føler at de har hoppet og sprunget for arbejdsgiverne. De vil mødes igen, mandag for at diskutere hvad de vil gøre videre.

4000 Pædagoger til stormøde i Århus, samt fælles demonstration
I Århus er pædagoger og pædagogmedhjælpere også begyndt at røre på sig. De er vrede over, at kommunen vil spare på daginstitutionerne, bl.a. ved tvungen ferielukning i fire uger, færre penge til personale- og vikartimer, forringelse af driftsbudgetterne og udskiftning af 400 faglærte pædagoger med ufaglærte pædagogmedhjælpere. Disse forringelser blev mødt med vrede, da 4000 pædagoger og medhjælpere mødtes til stormøde torsdag den 8. januar 2004. Planen er blandt andet at søge foretræde for økonomiudvalget, for herefter at vurdere situationen. Det kan ende i konflikt, og der er i hvert fald indkaldt til demonstration for alle offentligt ansatte den 21. januar foran rådhuset.

Metroarbejderne i København sagde stop
Indtil torsdag den 18. december 2003, var Claus René Pedersson driftschef i Metro Service. Men angiveligt på grund af en e-mail til de ansatte, hvori han begrundede krav om højere arbejdstempo med fejl fra Ørestadsselskabet og den italienske togleverandør Ansaldos side, blev han fritstillet. Dette kunne metroarbejderne ikke tolerere og indledte derfor en strejke fra torsdag aften, som varede til lørdag den 20. december kl.14. Dette betød at metroen lå stille hen i alle disse dage, pga. at 90 københavnske metroarbejdere nedlagde arbejdet. Selvom arbejdet blev genoptaget med et knebent flertal, betyder det ikke, at hverken tillidsrepræsentanten eller de øvrige ansatte har tillid til ledelsen.

Havnearbejderne i Esbjerg i aktion
Lørdag den 3. januar 2004 nedlagde 80 havnearbejdere arbejdet i Esbjerg havn. Uden nogle som helst forhandlinger har DFDS nemlig valgt at udlicitere en del af deres arbejde. Det drejer sig bl.a. om de containere der bliver transporteret på togvogne fra havnen. Selvom havnearbejderne genoptog arbejdet igen mandag den 5. januar, fortsætter deres aktion mod den del af godset, der er blevet udliciteret.

Stilladsarbejdernes frokostpauser
Onsdag den 10. december 2003, valgte københavnske stilladsarbejdere at aflægge arbejdsgiverne et besøg. Derfor flyttede de deres frokostpause hen foran arbejdsgiverforeningen Dansk Byggeris hovedkvarter, tæt ved Nørreport Station. Deres omkring 100 medbragte biler skabte trængsel, og de formåede at blokere trafikken fuldstændig. Årsagen til denne aktion er at arbejdsgiverorganisationen Dansk Bryggeri afbrød forhandlingerne om at implementere nogle nye sikkerhedsregler, for at få nogle hejse som var mere sikre end de nuværende.

Klassekampen lever
I sin nytårstale hørte vi Anders Fogh Rasmussen sige at ”Vi har afskaffet klassemodsætningerne, så vi danskere udgør et forenet folk, et samfund, der bygger på frihed, frisind og fællesskab. ” .
Anders Fogh er ikke den første til at erklære klassemodsætninger og klassekampen for død – og han vil garanteret ikke blive den sidste. Men hvis klassekampen er død, hvorfor har vores statsminister og de borgerlige så brug for, gang på gang at bruge tid på at afvise dens eksistens?
De få udpluk i denne artikel viser, at klassekampen langt fra er død. Over hele linjen ser vi tværtimod, hvordan kapitalisterne presser arbejderne til at arbejde hurtigere og med færre omkostninger til sikkerhed, og lignende. De isolerede protester, som vi har set, er kun toppen af isbjerget. Under overfladen foregår der en stille ophobning af vrede, frustration og fortvivlelse blandt mange arbejdere. Dette er en færdig opskrift på klassekamp.

Yderligere information

Denne side bruger cookies. Du kan se mere om dem HERVed din fortsatte brug af vores side accepterer du vores Persondatapolitik.