I oktober var der demonstration imod forringelserne på SKP. Den borgerlige regering vil skære i antallet af SKP-pladser, og forringe ydelsen til dem, der får en plads, meget drastisk. Det vil betyde, at mange ikke engang kan være sikre på at afslutte deres uddannelse. Denne politik kan næppe komme som nogen overraskelse, når man ser, hvilken regering det er, vi har. En regering, der – på trods af at de blev valgt på et program om at beskytte velfærden – har vist, at de ikke føler sig bundet af deres løfter, men tværtimod kun er loyale over for deres venner i toppen af det danske erhvervsliv.

Derfor er det godt at se, at lærlingene endnu engang er begyndt at røre på sig – de er en af de vigtigste dele af uddannelsessystemet, netop fordi det i høj grad er dem, der i fremtiden vil få samfundet til at løbe rundt, og fordi de har tætte bånd til fagbevægelsen. Det er én ting, når gymnasieelever går på gaden – det kan helt sikkert være med til at sætte fokus på nogle ting plus være med til at radikalisere folk, men hvis først lærlingene og resten af fagbevægelsen går med, vil man være i stand til at sætte samfundet i stå, indtil man har fået sine krav igennem. Dette kunne blandt andet være at komme af med vores nuværende nedskæringsliderlige regering!

Men i kampen mod regeringen og dens nedskæringer har problemet hidtil især været et spørgsmål om ledelse. Den nuværende ledelse af fagbevægelsen har desværre vist, at de ikke er glade for at føre kampen videre. Dette kan blandt andet ses ved deres manglende lyst til mobilisere til strejke. Deres undskyldning har altid været, at de ikke ville kunne få medlemmerne ud og strejke. Men der har været flere episoder, hvor det har været tydeligt for enhver, at dem, der rent faktisk ikke vil strejke, er ledelsen for fagbevægelsen. Derfor må man håbe, at flere af de lærlinge, der har været ude og protestere nu, vil begynde at presse de nuværende faglige ledere til at føre en arbejderpolitik i stedet for nu, hvor det nærmere virker som om, at de gør alt for at tilfredsstille arbejdsgiverne. Og hvis de ikke kan presses til det, så må de simpelthen smides på porten. Hvis de lærlinge, der har været ude i kamp mod forringelserne nu, begynder at blive aktive i fagbevægelsen og arbejderpartierne, vil vi kunne få en kæmpende arbejderbevægelse endnu engang!