Dette års overenskomstforhandlinger finder sted i en periode, hvor ansatte i den offentlige sektor er mere presset end nogensinde før. Overalt kan der meldes om stigende arbejdspres.


Truslen om udliciteringer har flere steder fået kommunalt ansatte til at gå med til et utroligt hårdt arbejdspres. Det står i kontrast til, at de private ejere af ISS og Jydsk Rengøring for nylig beklagede sig over, at kommunerne havde godkendt deres udbudsmateriale! De mente, at kommunerne burde have gennemskuet, at det aldrig kunne have ladet sig gøre! Er dette ikke topmålet af dobbeltmoral? På den ene side opfordrer de kommunerne til at spare en masse penge ved at sige ja til de private tilbud, og når de så gør det, bliver kommunerne beskyldt for at være for godtroende.


Sagens kerne er, at inden for rengøring er de ansatte så pressede, at de simpelthen ikke kan leve op til kravene. Dette sås ved en gennemgang af de københavnske hospitaler, som overalt havde elendig rengøring. Dertil kommer, at udlærte sygeplejersker, pædagoger, lærere, læger, hjemmehjælpere osv. osv. overalt tvinges til at overtage mere og mere administration, så mange bruger mere tid på et kontor, end på at udføre det, de er ansat til.


De kommunale og statslige arbejdsgivere (og dermed selvfølgelig også de amtslige) presser på for at udbrede ny løn. Dette bør afvises fuldstændigt. Hvis nogle fagforeningsrepræsentanter går med på den ny løn, bør de fjernes øjeblikkeligt. Den ny løn har medført en decideret katastrofe for sammenholdet på de offentlige arbejdspladser. Alle mod alle. Kollega mod kollega. Og det værste er, at de lønsummer, der ligger i den ny løn, på ingen måde kan tjene den øgede administration ind, som følger med systemet. Den ny løn har ikke et eneste gavnligt element. Dette er der rørende enighed overalt på arbejdspladserne. Kun oppe i toppen er der positive ord om den ny løn. Lærerne har startet en underskriftsindsamling mod denne lønform. Det har været en klar succes.


I overenskomstforslaget til de statsansatte er der inkluderet 2 feriefridage og 7,55 % i øget løn over tre år, hvoraf de 2% går til ny løn. Samtidig skal der skæres 9.000 ansatte væk de næste fire år. Forhandlerne (på begge sider) siger, at man ikke skal blande det sammen. Hvordan kan de sige det? Hvordan kan de forklare de offentligt ansatte, at de skal holde igen med lønnen, samtidig med at de får et hårdere arbejdstempo – hvilket klart er konsekvensen. Dette er at holde de statsansatte for nar.


Der findes ikke en eneste offentlig arbejdsplads, der har grund til at være tilfreds, tværtimod. Alligevel mener deres fagforeningsledere, at de passivt skal forsætte med at acceptere dårligere arbejdsforhold. Dette viser en afgrundsdyb forskel mellem lederne af fagforeningerne og deres medlemmer. Der er et stort behov for dannelsen af en tillidsmandsring inden for den offentlige sektor, der kan koordinere kampen mod den ny løn og det øgede arbejdspres. Lærernes underskriftsindsamling mod den ny løn kan være starten. Man må forstå, at man må ændre fagforeningerne, hvis man skal have bedre arbejdsforhold.


Efter al sandsynlighed går fagforeningslederne inden for det offentlige med til at fortsætte med den ny løn. Dette er uacceptabelt. Der er kun en udvej: At stemme nej til sådan et forlig! Det er på tide, at de offentlige arbejdsgivere, deriblandt den borgerlige regering, får respekten for deres ansatte tilbage. Det kan kun lade sig gøre ved kamp. En strejke for hele det offentlige område vil få massiv støtte fra den private sektor. Man må ikke glemme, at disse er brugere af den offentlige sektor, og at de bliver ramt hårdt af nedskæringerne (da de ikke har råd til privathospitaler o.l.).

En generalstrejke vil kunne presse den borgerlige regering til nyvalg. Her må det være alle aktive tillidsmænds opgave at kæmpe for enhed blandt arbejderpartierne på et socialistisk program. Dette vil kunne sikre en ordentlig offentlig service.

Yderligere information

Denne side bruger cookies. Du kan se mere om dem HERVed din fortsatte brug af vores side accepterer du vores Persondatapolitik.