Stem NEJ til overenskomsten!
Enhed mellem offentligt og privat ansatte!
Mod privatiseringer!
NEJ til Ny Løn!
Alle nedskæringerne må trækkes tilbage!
Dette års overenskomstforhandlinger finder sted i en periode, hvor ansatte i den offentlige sektor er mere presset end nogensinde før. Overalt kan der meldes om stigende arbejdspres.
Sagens kerne er, at inden for områder som fx rengøring er de ansatte så pressede, at de simpelthen ikke kan leve op til kravene. Dette sås ved en gennemgang af de københavnske hospitaler, som overalt havde elendig rengøring. Dertil kommer, at udlærte sygeplejersker, pædagoger, lærere, læger, hjemmehjælpere osv. osv. overalt tvinges til at overtage mere og mere administration, så mange bruger mere tid på et kontor, end på at udføre det, de er ansat til.
De kommunale og statslige arbejdsgivere (og dermed selvfølgelig også de amtslige) presser på for at udbrede ny løn. Dette bør afvises fuldstændigt. Hvis nogle fagforeningsrepræsentanter går med på den ny løn, bør de fjernes øjeblikkeligt. Den ny løn har medført en decideret katastrofe for sammenholdet på de offentlige arbejdspladser. Alle mod alle. Kollega mod kollega. Og det værste er, at de lønsummer, der ligger i den ny løn, på ingen måde kan tjene den øgede administration ind, som følger med systemet. Den ny løn har ikke et eneste gavnligt element. Dette er der rørende enighed om overalt på arbejdspladserne. Kun oppe i toppen er der positive ord om den ny løn. Lærerne har startet en underskriftsindsamling mod denne lønform. Det har været en klar succes.
Statsansatte må stemme NEJ!
I overenskomstforslaget til de statsansatte er der inkluderet 2 feriefridage og 7,55 % i øget løn over tre år, hvoraf de 2% går til ny løn. Samtidig skal der skæres 9.000 ansatte væk de næste fire år. Forhandlerne (på begge sider) siger, at man ikke skal blande disse ting sammen. Hvordan kan de sige det?! Hvordan kan de forklare de offentligt ansatte, at de skal holde igen med lønnen, samtidig med at de får et hårdere arbejdstempo – hvilket klart er konsekvensen. Dette er at holde de statsansatte for nar. Resultatet er elendigt, det er for det første lige knap en sikring af reallønnen, derudover er perioden på tre år. Ingen kan sige, hvad der sker økonomisk på tre år. Især med den økonomisk turbulente periode, vi er på vej ud i, er det al for lang tid. Dette resultat bør ingen statsansatte acceptere.
Kommunernes forhandlinger brudt sammen
Forhandlingerne mellem KTO (Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte) og Kommunernes Landsforening brød sammen på spørgsmålet om puljen, der skal afsættes til ny løn. Arbejdsgiverne (Kommunernes Landsforening) vil sætte puljen op fra 1,5% af hele lønpuljen til 2,2%, men fagforeningerne har pga. pres nedefra stået fast på kravet om ikke at sætte puljen op. Der er sendt adskillige konfliktvarsler ud, og lige nu fortsætter forhandlingerne under forligsmanden. Det er svært at sige, hvad der sker, for forhandlerne har tavshedspligt. Dette må ændres, så alle medlemmer får fuld indsigt i forhandlingsforløbet. En ting er sikkert – et resultat, der indebærer mere ny løn, kan ikke accepteres. Der skal være reelle, generelle lønstigninger og andre forbedringer.
Forhandlingssystemet udhules
Gennem de seneste år er de offentligt ansattes forhold blevet forværret, uden at det på nogen måde har været til forhandling. Utallige nedskæringer i den offentlige sektor har øget presset på de ansatte for at løbe hurtigere. Samtidig er der en decentraliseringstendens i gang, hvor budgetterne lægges ud på de forskellige institutioner - børnehaver, skoler, hospitaler osv. - og så må de selv udmønte nedskæringerne. Det vil altså sige, at de ansatte selv stilles til ansvar for de nedskæringer, der sker. Men det må være politikerne selv, der må tage ansvaret for de nedskæringer, de beslutter.
De offentlige arbejdsgivere kan uden for forhandlinger forringe de ansattes vilkår, uden at disse har nogen "lovlig" metode til at protestere. Fagforeningerne må kræve strejkeret ved alle forringelser af de ansattes forhold.
Ud over dette forsøger kommuner, amter og regering at fjerne alle de minimumsbestemmelser, der tidligere har været for at sikre kvaliteten. Fx på gymnasierne hvor gymnasielærerne før overenskomsten i '99 skulle have dobbelt løn for at undervise mere end 28 elever, hvilket de ikke skulle efter. Den eneste regulering på klassekvotienten blev altså fjernet. Københavns kommune og de københavnske pædagoger og medhjælperes fagforening LFS havde en aftale omkring normeringer (hvor mange ansatte til hvor mange børn), som kommunen sagde op uden de store protester fra fagforeningen. Det betyder, at kvaliteten er fuldstændig flydende. Regeringen bør beslutte nationale minimumsstandarder for normeringer, klassekvotienter osv.
Det, der er brug for nu, er, at de offentligt ansatte presser deres fagforeninger til at:
- kræve centrale overenskomstforhandlinger, også om løn.
- kræve reelle lønstigninger og andre forbedringer.
- gå imod alle offentlige nedskæringer.
- kræve nationale minimumsbestemmelser for arbejdsforhold og kvalitet.
- strejkeret ved alle forringelser af arbejdsforhold, inklusiv nedskæringer i forbindelse med fx en finanslov.
Det eneste, der kan vise arbejderne i den offentlige sektor deres egen styrke og få fjernet nedskæringerne, er en samlet strejke. Hvis man splitter forhandlingsfællesskabet op, splitter man de offentligt ansatte og stiller dem endnu svagere. I stedet bør de faglige organisationer stå sammen om reelle forbedringer, og hvis de er parat til at kæmpe, kan vi sagtens vinde. I skrivende stund er der udsendt konfliktvarsler for 10% af KTO's medlemmer – dette er kun godt nok, hvis det er med sigte på at optrappe og udvide, og ikke bare en dårlig undskyldning for at svække kampen. Det er samlet kamp, der er brug for, hvor der også appelleres til, at den private sektor går med i en generalstrejke for at sikre en ordentlig offentlig sektor og dermed et ordentligt velfærdssamfund.
Respekt!
Det er på tide, at de offentlige arbejdsgivere, deriblandt den borgerlige regering, får respekten for deres ansatte tilbage. Det kan kun lade sig gøre ved kamp. En strejke for hele det offentlige område vil få massiv støtte fra den private sektor. Man må ikke glemme, at disse er brugere af den offentlige sektor, og at de bliver ramt hårdt af nedskæringerne.
Den danske arbejderbevægelse har opbygget ekstremt omfattende og stærke organisationer. Hvis ledelsen for disse organisationer ville, kunne de tvinge regeringen på tilbagetog og sikre ordentlige arbejdsforhold og mere velfærd for alle arbejdere i Danmark, så let som at blinke med øjnene. Det er nødvendigt at opbygge en socialistisk opposition i arbejderbevægelsen, som kan kæmpe for dette.
