Vores "frihedselskende" regering har med støtte fra Dansk Folkeparti indledt et regulært felttog mod fagbevægelsen. I frihedens navn griber de ind i overenskomsterne og angriber arbejdernes rettigheder med hensyn til deltid. De vil desuden bl.a. gennemføre store forringelser i arbejdet for et ordentligt arbejdsmiljø, fyre tusinder af arbejdere i den offentlige sektor og fjerne retten til eksklusivaftaler, og de foreslår at halvere dagpengene for ledige under 30 år, samt at indføre dårligere løn- og arbejdsforhold for arbejdere af fremmed oprindelse.


Drop deltidsloven!

Loven om tvungen deltid er, på trods af Dansk Folkepartis såkaldte "opblødning" af den, med til at forskyde balancen endnu mere til arbejdsgiverens fordel. De borgerlige siger, at det er op til arbejderen og arbejdsgiveren i fællesskab at aftale deltid, men enhver arbejder er udmærket klar over, hvem der får mest at skulle have sagt i den forbindelse: accepter deltid – og dermed lønnedgang - eller smut!


Opbyg modstanden!

De protester, der er begyndt mod regeringen, er kun toppen af et isbjerg, der stikker langt dybere. Gennem mange år er presset vokset til det ubærlige for mange arbejdere, stress og nedslidning er blevet normen på mange områder. Der er voldsomt brug for kamp for bedre forhold og imod regeringens forsøg på at fjerne faglige rettigheder og beskære velfærden. Vi kan ikke have tiltro til, at den top-ledelse for parti og fagbevægelse, der gennem en hel periode har siddet og accepteret flere og flere forringelser og mere pres og samtidig har talt for "mådehold" og "ansvarsbevidsthed", nu pludselig har tænkt sig at gøre det, de burde – nemlig stille sig i spidsen for kampen. Det er nødvendigt, at alle arbejdere og aktive tillidsmænd – både privat og offentligt ansatte – selv opbygger modstanden, og arbejder for at skabe en modvægt i arbejderbevægelsen mod den ledelse, der står for samarbejde og forståelse med arbejdsgiverne.


For en socialistisk opposition!

Dette er i høj grad en politisk kamp. Der er brug for en fælles politisk platform, der kan udgøre et troværdigt alternativ til de borgerlige. Dette kan kun være et socialistisk program for mere velfærd og et ordentligt arbejdsliv for alle og for tilbagetrækning af alle de forringelser, som skiftende regeringer har gennemført mod velfærden. Et sådant program ville kunne mobilisere hele arbejderbevægelsen og ungdommen, og med en 24-timers generalstrejke med trussel om mere, ville man nemt kunne tvinge de borgerlige til at tage deres angreb af bordet. Lad os kæmpe for at opbygge en socialistisk opposition i arbejderpartierne og fagbevægelsen, så vi kan udfordre de borgerlige med et reelt alternativ!