Forsvar retten til eksklusivaftaler!
- Detaljer
- Skrevet af Kasper Siegismund
Eksklusivaftaler er en demokratisk ret, som absolut må forsvares. Hvis flertallet af arbejderne på en virksomhed beslutter, at man skal være medlem af en bestemt fagforening for at arbejde på stedet, og man laver en aftale med arbejdsgiveren om dette, så må man følge det. Det skal regeringen ikke blande sig i. Men i sig selv er eksklusivaftaler ikke meget værd. De har ofte virket som et middel til bedre at kontrollere de ansatte og ikke som et middel til at få bedre forhold. Når arbejdsgiveren var sikker på, at alle var i én fagforening, så kunne han lettere lave samlede aftaler, der sikrede arbejdsfreden. Og det er det, der er hele humlen – hvis fagforeningernes ledelser kun er opsat på samarbejde og fred og ro med arbejdsgiverne, og ikke på at slås for bedre forhold for deres medlemmer, så er der ikke meget fis ved en eksklusivaftale eller en hvilken som helst anden faglig rettighed, for den sags skyld. De faglige rettigheder skal forsvares og helst udvides, men vi må slås for, at de bliver brugt til det, de skal bruges til – at kæmpe imod arbejdsgivernes pres og for bedre løn- og arbejdsforhold for arbejderne. En ledelse, der kun forsvarer formelle rettigheder og ikke prøver at bruge dem til noget positivt, er der ingen, der har brug for. Det, vi har brug for, er en ledelse, der vil kæmpe seriøst for arbejdernes krav, og som ikke er bange for at lægge sig ud med arbejdsgiverne.