Interview med Daniel, ung journalist på DR og medlem af kampagnegruppen (Daniel er ikke journalistens rigtige navn, men et opdigtet. Daniels rigtige navn er redaktionen bekendt).


Strejken blandt journalisterne i DR er slut efter 4 hele uger i strejke, men hvad skete der egentlig, og hvorfor strejkede de? Daniel, hvad var baggrunden for denne konflikt?


Det første overenskomstforlig, der blev fremlagt, blev stemt ned af 2/3 af journalisterne, hvilket gjorde, at vi skulle ud i en konflikt. Forliget indeholdt nogle ting, som var principielt dårlige. Forliget sagde, at 50% af lønstigningen skulle gå til ny løn (altså individuelle lønstigninger), og samtidig var det en ekstrem udgave af ny løn, kaldet "ny løn ultra", hvor lønforhandlingerne skulle ske uden tillidsmanden. Samtidig var der ikke opsat nogen kriterier for, hvad der skulle udløse løntillæg. Ledelsen for DR ville selv suverænt kunne bestemme, hvad der skulle give mere i løn, hvilket fratog os alle redskaber til at sikre, at alle blev sikret en højere løn.


Allerede før denne overenskomst var en del af os på ny løn, og der er en stor lønspredning. Men tillidsmanden har indtil nu været med til forhandlingerne, så der har været fuldstændig åbenhed om, hvad folk tjente. Det har betydet, at vi har kunnet bruge lønforhandlingerne som en løftestang til at få alle op på et højere niveau. Hvis én har været god til at forhandle, har vi andre kunnet bruge det til at kræve den samme høje løn for det samme arbejde. Taberne bliver dem, der ikke er så gode til at råbe op og forhandle, og som ikke er på chefens hitliste. Tit ligger fx kvinderne lønmæssigt lavere end mændene.


Men jeres fagforbund, Dansk Journalistforbund, anbefalede forliget. Hvad var deres argumenter for, at man skulle stemme ja?


Ja, både vores forbund, og 8 ud af de 9 tillidsmænd, der er på DR, anbefalede at stemme ja - det var jo dem, der havde forhandlet forliget igennem. For at forstå deres begrundelse må man gå længere tilbage i forløbet. Det hele startede i foråret, hvor DR's ledelse kom med et ekstremt hårdt udspil til overenskomst, hvilket førte til 3 ulovlige arbejdsnedlæggelser. Udspillet indeholdt forringelser som:

Alle ansatte skulle overgå til ny løn ultra.
Nattillægget skulle reduceres.
Derudover ville de gøre vores arbejdstid mere "fleksibel". I den gamle overenskomst stod der, at vi skulle arbejde 37 timer om ugen, men at dette bare var et gennemsnit, der skulle holdes over en måned. Ledelsens udspil var, at det i stedet skulle være et gennemsnit over 5 måneder, hvilket kunne betyde, at vi i lange perioder kunne blive tvunget til at arbejde ekstremt mange timer.

For mig og alle mine kollegaer ville dette betyde enorme forringelser af vores arbejdsforhold. Med den gamle overenskomst fik jeg for hver time jeg arbejdede før kl. 8.00 om morgenen indsat 20 minutter på en timebank, som jeg senere kunne bruge til fridage. Med den nye aftale, der ikke er så slem som det første udspil, kommer jeg til at miste 9 fridage om året. Vi får en lille kompensation i form af penge, men det kan ikke erstatte fridage. Natarbejde er utrolig nedslidende, og alle mine kollegaer er enige i, at vi hellere vil have fridage end et lille beløb.


Vores forbund anbefalede altså det første forlig med den begrundelse, at det var bedre end det første udspil fra DR's ledelse. I det første forlig (det som journalisterne stemte ned, red.) var det med de 5 måneder fjernet, og de "gamle", der indtil nu har været på skalaløn, ville få udbetalt en lønkompensation som et engangsbeløb for at overgå til ny løn.


Derudover var der det med natkompensationen – at forliget var en forringelse for dem, der arbejdede på radioen, mens det faktisk var en forbedring for dem ansat på tv. Vores krav var selvfølgelig, at alle skulle op på niveau med dem ansat på radioen.


Hvordan var stemningen, da I fandt ud af, at I skulle strejke?

På radioavisen og P3-nyhederne havde 90% af os stemt nej, så der var en rigtig god stemning, alle gik rundt og sagde "tillykke" til hinanden. De overenskomststridige arbejdsnedlæggelser, vi havde i foråret, var dyre for folk i bod og tabt løn - nu havde vi endelig chancen for lovligt at kæmpe mod forringede arbejdsvilkår. Folk var også rigtig glade for, at nej'et var så massivt, så der var enighed.


Hvad skete der så?


Konfliktvarslet kom en torsdag, og gjaldt fra mandag. Om fredagen afholdt tillidsmændene et stormøde for alle, hvor vi diskuterede situationen. Men før vi reelt begyndte at strejke, lockoutede DR's ledelse os. Det var en meget mærkelig oplevelse – vi fik alle sammen et ret hårdt brev, om at vi fra nu af var opsagt, og at vi skulle aflevere, hvad vi havde af DR's ejendom; nøgler o.l. Ledelsen forsøgte med den hårde tone at skræmme os, de håbede nok, at nogle ville blive hurtigt bløde i knæene.


Vi besluttede, at vores forbundsformand og tillidsmændene skulle prøve at forhandle sig frem til et bedre resultat, men vi strejkede i 3 uger, før der overhovedet var nogen kontakt mellem DR's ledelse og vores forhandlere.


Vi nedsatte også en kampagnegruppe, der havde til opgave at forklare seerne og befolkningen, hvad vores konflikt gik ud på, at lave demonstrationer o.l. Gruppen blev nedsat på et af de stormøder, vi holdt under konflikten, hvor alle 1200 strejkende journalister deltog.


Hvilke konkrete initiativer arrangerede I?


Vi arrangerede alt muligt. Fx arrangerede vi 2 demonstrationer foran retten i Gladsaxe. Vi havde en sag kørende om genudsendelser. Det står klokkeklart i vores overenskomst, at DR ikke under en konflikt må sende genudsendelser lavet af journalister i strejke. Retssagen kører lige nu videre, men den vinder vi.


Vi lavede også andre ting, fx havde vi under EU-mødet i Helsingør en flyvemaskine oppe med et banner, hvor der stod adressen på vores hjemmeside, for at gøre opmærksom på konflikten. Vi gjorde meget ud af at oplyse seerne og befolkningen om, hvorfor vi strejkede. Vi delte bl.a. løbesedler ud 2 gange, første gang 45.000 og anden gang 75.000.


Vi fandt også på lidt mere utraditionelle ting, såsom en "larmekoncert" af "radioens disharmoni-orkester" foran radiobygningen, og strejke-tv på Strøget hvor de kendte "tv-.stjerner" stod med papkasser på hovedet som tv-skærme og sendte alternativ tv-avis om strejken.


I mange medier fremstilles det, som om ingen i den danske befolkning har forstået, hvad I strejkede for eller støttede jer, er det også din opfattelse?


Nej, man kan se på det stigende antal arbejdspladser og fagforeninger, der støttede os, at det ikke er rigtigt, at der ikke var støtte til vores strejke.


Det er rigtigt, at vi i starten havde et problem. Folk troede, at vores strejke handlede om højere løn til tv-stjernerne, men jeg synes, at vi fik frem, at det i virkeligheden drejede sig om lønstigninger til "vandbærerne", altså de almindelige journalister. Det var et solidarisk lønsystem, vi kæmpede for.


Vi var alle sammen med til at dele løbesedler ud over hele landet, og det gav alle en optimisme. Mange havde en følelse af, at folkestemningen var imod os, for sådan blev det fremstillet i medierne, men den fornemmelse blev afkræftet af at tale med folk, da vi delte løbesedlerne ud. Alle dem vi snakkede med, som også er ansat i større virksomheder, kunne sagtens forstå, at vi var imod individuelle lønforhandlinger uden tillidsmanden, og det var lige meget, om det var smede eller sygeplejersker.


For at vinde en strejke er det godt med pressionsmidler, hvad er jeres pressionsmidler som journalister?


Jahh... Problemet for offentligt ansatte er, at ved en strejke er der ikke et firma, der mister kroner, men i vores tilfælde har DR tabt 50% af seerne. Det er et stort tab, da der er stor konkurrence, og da licensmidlerne på længere sigt også afhænger af seertallet. Men det er det samme, som når sygeplejersker strejker, så rammer det heller ikke direkte arbejdsgiverne, men i første omgang patienterne, og i vores tilfælde altså seerne og lytterne.


Nissen (DR's chef, red.) sagde i pressen, da konflikten startede: "Det er fint, så sparer DR de penge" – det var en tumpet udtalelse. Han er betalt af skatteydernes penge, og det må være hans opgave at give folk den vare, de har betalt for – public service tv.


Selvom der har været strejke, er der stadig blevet sendt radio, hvordan hænger det sammen?


DR har sendt en nød-radioavis, som er blevet lavet af cheferne fra TV-avisen og praktikanter. Praktikanter må ligesom lærlinge ikke strejke. Det er mest TV-siden, der har været ramt af strejken, radioen har kørt trods konflikten. De har kørt radioen ved at lade cheferne vende plader og sende en masse genudsendelser – det har vi været sure over, lytterne kan jo ikke høre, om det er en genudsendelse, og det har gjort det sværere at få ud, at vi strejkede. Derudover har der på U.land (et ungdomsprogram, red.) været en del uorganiserede (ikke medlemmer af fagforeningen), så det har også kørt til en vis grad.


Synes du, at nogle ting skulle have været gjort anderledes i konflikten?


Støtten til konflikten var stigende, men vores forhandlere skulle have haft mere is i maven. DR-ledelsen lagde i de nye forhandlinger ud med at sige, at hvis vores forhandlere nævnte nattillægget, ville det betyde forhandlingsstop. Det gik vores forhandlere med til. Men man kan ikke se bort fra en del af en aftale, det handler om aftalen som en helhed. Det gjorde, at vi blev den lille, underlegne part i forhandlingerne. Vores forhandlere kunne i stedet have sagt, enten var det hele aftalen, der skulle diskuteres, ellers var der ikke noget at forhandle om – vi kunne godt have fortsat strejken længe, vi har masser af penge i strejkekassen. Men de valgte altså at gå med på ledelsens udspil.


Hvad blev resultatet så af de nye forhandlinger?


Man kan sige at vi vandt 2 sejre: Den første var, at puljen til ny løn blev formindsket til under 1/3 af den samlede lønstigning, der samlet er den samme som før. Den anden sejr var, at vi fik forbedret tillidsmændenes indflydelse på forhandlingerne om løntillæggene. Medarbejderne kan selv vælge, om de vil have tillidsmanden med til forhandlingerne. Derudover skal tillidsmændene og DR's ledelse, inden de individuelle forhandlinger går i gang, fastsætte nogle kriterier for, hvad der skal udløse løntillæg. Det betyder, at chefen ikke bare kan skalte og valte med pengene, men at det bliver ud fra saglige kriterier. Det er nogle principielle sejre, vi har vundet, som vi kun kunne opnå gennem denne konflikt.


Har konflikten betydet noget for andre ansatte i den offentlige sektor?


Ja, det tror jeg. Konflikten satte en stopper for en udvikling med ny løn ultra, og har sendt et signal til andre chefer i vores branche og hele den offentlige sektor, at hvis de prøver at gennemføre dette usolidariske lønsystem, medfører det protester fra medarbejderne.


Før konflikten meldte TV2 og Det Berlingske Hus ud, at de pga. konkurrencen også ville blive tvunget til at gennemføre ny løn ultra hos dem, hvis det kom igennem på DR. Cheferne vil gerne have dette lønsystem, fordi konkurrencen betyder, at det gælder om at få fat i de store "stjerner". Med et "smidigt" lønsystem kan kanalerne lokke stjernerne med høje lønninger, der tages ud af det samlede lønbudget, altså fra vores andres løn. Så vores konflikt fik sat en stopper for den udvikling, ikke bare hos os selv, men også for andre journalister.


Nu er resultatet kommet igennem, er du tilfreds?


Nej, ikke helt, men 2/3 stemte ja, og det er nok en rigtig overvejelse, at det ville blive meget svært med endnu en strejkerunde, men jeg synes at forliget kunne have været bedre.