I adskillige af landets byer har vrede pædagoger og medhjælpere været i strejke i den sidste tid. Det er sket som protest imod, at mange kommuner vil skære ned på dagsinstitutioner og fritidstilbud – ifølge pædagogernes fagforening BUPL er 4 ud af 10 kommuner i gang med at gennemføre deciderede nedskæringer på området. Det vil bl.a. ramme både normeringerne og åbningstiderne, hvor flere kommuner vil indføre lukkedage eller lukke tidligere, institutioner vil blive lukket eller lagt sammen, alt sammen til stor skade for både ansatte, forældre og børnene. Dette kommer oven på mange års øget pres, hvor der f.eks. er blevet presset masser af ekstra børn ind på institutionerne uden at der er kommet mere personale og de nødvendige ressourcer.


Pædagoger og medhjælpere i Randers og Odense har været i strejke i over en uge, og andre byer er kommet til, bl.a. Otterup, Middelfart, Hillerød, mens endnu andre byer har strejket og er gået i arbejde igen.


Forældrene til de børn, der under strejkerne står uden pasning, bakker i vid udstrækning op om protesterne. Det er jo også dem, der bliver ramt, når pædagogerne får dårligere forhold. I dag havde forældre i Odense placeret deres børn på byens parkeringspladser under sloganet "Børn skal stimuleres, ikke parkeres". Besparelserne vil nødvendigvis medføre, at der vil blive mindre tid til hvert barn, og at institutionerne mere bliver til ren opbevaring af børnene.


I både Århus og Randers har strejkerne og protesterne allerede ført til noget. Der er i byrådene i disse byer indgået forlig uden om de to byers Venstre-borgmestre, som ifølge rapporter i pressen skulle betyde, at de fleste af nedskæringerne på børneområdet er taget af bordet. I Århus har Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten i byrådet indgået forlig med Dansk Folkeparti, hvor omkring tre fjerdedele af nedskæringerne er fjernet, men der er stadig store nedskæringer på f.eks. SFO-området og rengøring. At den såkaldte venstrefløj indgår i noget, der godt nok indeholder færre nedskæringer, men alligevel er en stor forringelse, er helt uacceptabelt – især i betragtning af den enorme kampvilje blandt pædagogerne, som ville have kunnet bruges til helt at fjerne alle nedskæringerne.


Strejkerne må spredes

BUPL's formand har udtalt, at hun forventer, at protesterne vil sprede sig, men samtidig har BUPL udsendt en udtalelse, der siger: "Vi kan have forståelse for, at BUPL's medlemmer er frustrerede og vrede over de spareforslag, der i disse dage præsenteres i mange af landets kommuner. Men vi må på det kraftigste opfordre BUPL's medlemmer til at genoptage arbejdet og få normaliseret arbejdssituationen på institutionsområdet."


Godt nok er der tale om overenskomststridige strejker, og BUPL ville risikere at skulle betale bod, hvis de aktivt støttede strejkerne, men dette retfærdiggør på ingen måde BUPL's holdning i sagen. Vreden blandt landets pædagoger er meget stor, med BUPL-formandens egne ord: "Det er i hvert fald mange år siden, at jeg har oplevet, at pædagogerne er så vrede, som de er nu". Hvis ikke BUPL skulle gå foran og forene protesterne nu, hvornår skulle de så? Bodssystemet er kun en trussel, så længe de faglige ledere accepterer det. Løsningen er ikke at bukke sig for disse regler, men at udfordre dem med trussel om endnu mere omfattende strejker. Snakken om, at strejkerne er overenskomststridige er helt hen i vejret – hvis forholdene pludselig bliver forringet uden om overenskomsten, skal man selvfølgelig have ret til at strejke imod det.


At de planlagte forringelser i det mindste delvist er taget af bordet i nogle byer, viser, at det nytter at kæmpe. Nu må BUPL og PMF (Medhjælpernes fagforening) vise, at de lever op til deres ansvar, og stille sig i spidsen for landsdækkende, samlede protester og strejker, så forringelserne kan blive lagt på hylden i hele landet. Da den danske arbejderbevægelse blev bygget op for mere end 100 år siden, lærte man gennem hårde erfaringer, at kampene måtte samles, så man kunne slå til i enhed. Denne elementære lære lader store dele af den faglige ledelse til at have glemt i dag.


Besparelser er ingen naturlov

Odenses borgmester Anker Boye udtalte til de strejkende pædagoger i Odense, at "vi får jo ikke flere penge end dem, vi har i dag, så vi må holde hus med dem". En "ekspert" udtalte i Nyhederne: "Pædagogerne har en dårlig sag, for der skal jo spares, og hvis ikke det skal være på deres område, hvor så?" Men det er ikke en naturlov, at der skal spares! Hvis fagbevægelsen stiller sig i spidsen for samlede protester, vil vi kunne tvinge regeringen til at lave deres ekstremt stramme aftale med kommunerne om. Det danske samfund er rigt. Danske arbejdere producerer mere end nok værdier til at drive et sundt og velfungerende velfærdssamfund – hvis bare vi selv kunne bestemme over disse værdier, og ikke skulle holde en skrantende kapitalistisk økonomi kørende for enhver pris.


Det er nødvendigt at samle protesterne og udvide dem. Når det lykkes at forhindre besparelser på børneområdet, skal de ikke bare skubbes over på et andet område. Vi kan ikke acceptere nogen forringelser af velfærden. I flere byer har hjemmehjælpere, rengøringsassistenter, lærere og socialrådgivere også sluttet sig til pædagogernes protester, og dette er meget vigtigt. Vi må kæmpe imod alle regeringens angreb på arbejderklassens arbejdsforhold og velfærd. Der er brug for en fagbevægelse, der konsekvent og aktivt vil kæmpe samlet imod forringelserne!