Pelle MarieMens verdensøkonomien synker ned i større og større problemer, mens skovene brænder, og havene stiger, står den etablerede venstrefløjen noget forpjusket tilbage. De sidste årtier har de forladt de store ideer og søgt mod “realpolitikken”, mandaternes logik og de små skridts politik. Men store problemer kræver store løsninger.

Netop de store ideer er, hvad Revolutionære Socialister slår dørene op for den 5.-7. november. Her mødes arbejdere og unge fra hele landet for at diskutere nogle af de vigtigste aktuelle og teoretiske spørgsmål, som vi står overfor.

Weekenden indledes med en sprængfarlig debat: I det ene hjørne er Pelle Dragsted, der af den borgerlige presse er udråbt til Enhedslistens chefideolog; i det andet hjørne står Marie Frederiksen fra Revolutionære Socialister. Sammen skal de debattere ideerne i Pelles nye bog Nordisk socialisme. En debat, der rammer ned i hjertet af de udfordringer, som venstrefløjen står over for: Kan kapitalismen ændres indefra, eller må hele systemet ryddes af vejen? En debat, der er grund til at se frem til.

Men der er ikke kun diskussion på programmet. Lørdag er der indkaldt til klimamarch, og Revolutionære Socialister deltager naturligvis og opfordrer alle til at tage med. I forlængelse heraf indbydes der til en højst aktuel diskussion af klimakampens udfordringer, hvor vi forsøger at give et svar på, hvorfor ideen om en grøn kapitalisme er en illusion.

Parallelt med dette vil der blive præsenteret svar på ét af de andre helt store spørgsmål, som ingen socialister og kommunister umuligt kan komme uden om: Hvad gik galt i Sovjet? Det sker når Revolutionære Socialisters forlag lancerer en ny og kraftigt forbedret udgave af den vigtigste bog om, hvorfor det gik galt i Sovjet: Leon Trotskijs mesterværk Revolutionen Forrådt.

Sidste dag dykker diskussionerne ned i nogle af de mere teoretiske og filosofiske emner, når postmodernisme udsættes for en marxistisk kritik. Det kan lyde langhåret, men postmodernistiske ideer er trængt langt ind på venstrefløjen og udgør – set fra et marxistisk perspektiv – alvorlige forhindringer for arbejderbevægelsen. Det samme gælder behovet for at trække kvindekampen ud af den småborgerlige feminisme og placere den solidt og centralt i klassekampen, som også diskuteres på seminariets sidste dag i en diskussion, der er blevet yderst aktuel under indtryk af sygeplejerskernes inspirerende kamp for ligeløn.

Seminariet rundes af med en tour de force gennem verdensøkonomiens dybe problemer i form af forsyningskrise, stigende inflation og vanvittige gældsbobler, hvor vi forsøger at pege en vej frem og diskutere perspektivet for en socialistisk verdensrevolution.

Både fredag og lørdag aften er der foruden det officielle program rig lejlighed til at møde andre socialister og vende dagens diskussioner og debatter over aftensmad og øl i kammeratligt samvær.

Så tag dine venner under armen og få et nyt, bredere og dybere syn på marxisme som et værktøj til at forandre verden.

[Læs om hvorfor vi bygger en revolutionær organisation]

Praktiske informationer

Programmet for REVOLUTION2021 byder på:

FREDAG DEN 5. NOVEMBER:
17:00: Nordisk socialisme - En blindgyde eller vejen frem for venstrefløjen? Paneldebat mellem Pelle Dragsted fra Enhedsliste og Marie Frederiksen fra revolutionære Socialister.

LØRDAG DEN 6. NOVEMBER:
12:00: Klimamarch: deltag sammen med RS.
16:00: Klimakamp er klassekamp: Hvorfor grøn kapitalisme er en illusion.
16:00: Hvad gik der galt i Sovjetunionen? Fra revolution til kontrarevolution. (Lancering af den nye udgave af Trotskijs mesterværk Revolutionen Forrådt).

SØNDAG DEN 7. NOVEMBER:
10:00: Marxisme vs. postmodernisme - Man kan ikke forandre verden uden at forstå den.
10:00: Ligeløn: Er kvindekamp klassekamp?
13:00: Kapitalismen i forfald - perspektiver for verdensrevolution.

STED:
Valby Bibliotek og Kulturhus Annexstræde 2, 2500 København

Klik her for at læse mere om begivneheden på Facebook.

Du kan tilmelde dig festivallen her.