Blokade. Foto: Thomas Dyrholm

Den Danske Filmskole har været blokeret siden torsdag aften. Blokaden startede som reaktion på afskedigelsen af Arne Bro, som er mangeårig leder af dokumentarlinjen på filmskolen. Elevernes kamp går dog meget videre end en personalesag, det er blot dråben, der fik bægeret til at flyde over. Revolutionære Socialister har været forbi blokaden mandag morgen for at tale med eleverne om, hvad de kæmper for og tilstanden på Den Danske Filmskole.

Ledelsen skal gå af

Eleverne har ingen tillid til ledelsen på filmskolen. Det blev tydeligt allerede i januar, hvor 87 ud af 96 elever underskrev en mistillidserklæring imod ledelsen. Elevernes sammenhold og ledelsens fallit blev, endnu en gang, slået fast i torsdags, hvor 84% af eleverne støttede op om at starte en blokade af skolen, som er fortsat ind i denne uge. Det helt centrale krav er at skolens rektor Vinca Wiedemann skal gå af. Hun har stået i spidsen for en forringelse og akademisering af skolen, siden hun tiltrådte som rektor i 2014. Wiedemann har brugt Kulturministeriet som begrundelse for den akademiske omstrukturering af filmskolen, og altså påstået at det ikke var hendes værk, men at hun blot parerede ordre. Det viser en aktindsigt, som eleverne søgte for et år siden, at være en lodret løgn. Det har dog ikke fået rektor til at lette foden på speederen, og gå i dialog med eleverne, om hvad en god skole er. Som Jason, der blev optaget på skolen for tre måneder siden, siger:

»Når jeg taler med dem der har gået her siden Wiedemann blev rektor, sider de at skolen er blevet til det, de frygtede da omskuttureringerne begyndte, det skal vi kæmpe imod«.

Eleverne på filmskolen kræver at blive hørt. Der skal være demokrati på uddannelsen, det kan ikke være meningen at en rektor, der har 84% af eleverne imod sig, kan blive siddende. Hvis filmskolen skal blive ved med at være en skole i verdensklasse, skal eleverne inddrages i skolens udvikling. Det er det slag, der står nu.Blokade. Foto: Thomas Dyrholm

Akademisk tilgang til film

Film er et håndværk, og det skal trænes. Med den akademiske tilgang til film som Vinca Wiedemann er bannerfører for, er undervisningen gået fra at have et reelt praktisk sigte til, at være undervisning om hvordan man kunne lave en film, hvis nu man skulle. Det faglige niveau lider under ledelsens doktrin. Hvor der før var mange små hold, med undervisning på højt fagligt niveau, er der nu store hold, hvor der bliver undervist på et generelt plan i mange fag samtidig. Louis Vernal, der har gået på filmskolen i lidt over 2 år, udtaler:

»Jeg får ikke den eliteuddannelse, som det var engang. Nu har vi store hold, hvor vi ikke har mulighed for at komme i dybden« . Han fortsætter: »Der er blevet længere mellem skole og elever. Der var normal et meget nært forhold mellem elever og fagundervisere, det er slut nu, fordi skolen skal passe ned i en form for, hvordan en akademisk uddannelse skal opbygges« .

Kampen på filmskolen handler om retten til en god uddannelse og elevernes og undervisernes medbestemmelse. Det skal være slut med at blive kørt over af en akademisk bulldozer.

Blokaden fortsætter til Vinca går af

Det er væltet ind med støtteerklæringer seneste fra bla. Pædagogstuderendes Landssammenslutning og Konservatoriestuderendes Fællesråd. Filmbranchen er også på elevernes side. Der er ved at blive organiseret alternativ undervisning uden om skolen med professionelle fra branchen, der støtter kampen. Økonomisk støtte til kampen er også på vej, flere har erklæret, at så snart der er et mobilepay-nummer, der kan indbetales til, så vil der komme penge deres vej.

»Vi står på skuldrene af de tidligere elever, der har kæmpet imod akademiseringen af vores uddannelse. Nu er der vores ansvar at gøre arbejdet færdigt« udtaler Jason Alami til Revolutionære Socialister

Fuld støtte fra Revolutionære Socialister:

Revolutionære Socialister erklærer fuld støtte til eleverne på Den Danske Filmskole. Hvis skolen skal fortsætte, som en af verdens bedste skoler, må elever tage sagen i egen hånd. Der kommer ikke hjælp fra ledelsen eller kulturministeriet.Blokade. Foto: Thomas Dyrholm

  • Ud med Vinca

  • Demokrati på Den Danske Filmskole nu

  • For et højt fagligt niveau, slut med forringelser

Klassekampen i Danmark er ved at blive varm. Lige nu er rektoratet på KUA blokeret af studerende, der ikke vil finde sig i yderligere forringelse af deres uddannelser. I foråret hold alle toge på Sjælland stille, fordi de ansatte i DSB ikke ville finde sig i mere. Det skal være slut med at dukke nakken for Folketingets diktater, vi skal kæmpe for en bedre verden. Kampen for bedre uddannelser må forenes på tværs af universiteter og skoler. Kampen for et bedre samfund skal føres af studerende og arbejdere sammen. De skal ikke have lov til at splitte os, sammen er vi stærkest!

//Revolutionære Socialister

Fotos: Thomas Dyrholm

 

[Læs om hvorfor vi bygger en revolutionær organisation]

Yderligere information

Denne side bruger cookies. Du kan se mere om dem HERVed din fortsatte brug af vores side accepterer du vores Persondatapolitik.