grafik skolestartI Revolutionære Socialister (RS) er vi vendt tilbage fra sommerferien med et klart mål: Vi skal skabe en massiv tilstedeværelse på gymnasierne. Redskabet er en skolestartskampagne med introduktionsmøder i RS, og hvis succeskriteriet er at komme bredt ud, så er vi godt på vej. Vi har mobiliseret på lang række gymnasier allerede inden det første introduktionsmøde er afviklet, og vi er stadig i gang. Kampagnen er et helt nyt skridt for RS som organisation.

De fleste afdelinger i RS er på nuværende tidspunkt placeret i København, og deres fokus i kampagnen har derfor også været på de københavnske gymnasier. Afdelingen RS KBH Syd har kørt skolestartskampagnen på Frederiksberg Gymnasium, Skt. Annæ Gymnasium, Københavns Åbne Gymnasium, samt i Studenterhuset, og afdelingen holder allerede deres introduktionsmøde i aften kl. 17:00. Kammeraterne har rapporteret hvordan 100 løbesedler nemt blev delt ud på 5 minutter, og kampagnen generelt set er blevet virkelig godt modtaget.

Image from iOSRS Plakater i bybilledetRS Amager har rettet deres løbeseddelsuddelinger og plakatophængninger på Christianshavns Gymnasium og Ørestad Gymnasium. Afdelingen holder intromøde på Christianshavns Beboerhus på onsdag og holder i næste uge et møde om Donald Trump, kapitalismen i krise, og hvad et socialistisk alternativ er. Afdelingen RS CSS holder ligeledes deres introduktionsmøde på onsdag og har mobiliseret til det på Det frie Gymnasium, Ingrid Jespersens Gymnasieskole og Vibenshus Gymnasium.

Derudover har vi afdelinger, som nu er i gang med at planlægge aktiviteter på to gymnasier, hvor mange af kammeraterne går: Gefion Gymnasium og Vidar Skolen i Gentofte. Hvis du er revolutionær og har lyst til at blive involveret, kan du skrive til kontaktpersonen fra Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..

København er ikke stort nok til RS

Vi er i RS begyndt at ekspandere ud over København. En gruppe kammerater i Roskilde har sat et introduktionsmøde op den 11. september i byen. Mobilisering til mødet, blandt andet på Roskilde Katedralskole og Roskilde Gymnasium, begynder i denne uge, og hvis du har lyst til at hjælpe, kan du skrive til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. fra afdelingen.

revolMarkus fra RS NSA igang med benarbejdetFør sommerferien opsatte en gruppe unge kammerater RS NSA (Nordsjællandsk Afdeling) centreret i Birkerød. Det har hurtigt punkteret myten om, at Nordsjælland udelukkende er befolket af unge nyrige champagnedrikkende overklassekrigere. Unge nord for København ser også, hvordan kapitalismen er i krise, og i morgen afholdes der introduktionsmøde i RS NSA. Kampagnemateriale er blevet delt ud og sat op på Birkerød Gymnasium, Aurehøj Gymnasium, Nærum Gymnasium, Frederiksborg Gymnasium og Erhvervsskolen Nordsjælland.

Bliver revolutionær socialist

Der er ingen tvivl om, at der er masser af frustrationer blandt unge, som vi blandt andet har set komme til udtryk i klimastrejkerne, i den antiracistiske kamp og i kampen for ordentlige forhold på uddannelserne. Men vi må forbinde disse kampe med hinanden og med et perspektiv om at ændre det system, som i sidste instans har skaber alle disse problemer.

På det sidste er vi i RS vokset meget i medlemstal, og med denne nye kampagne har vi exceptionelt gode muligheder for at nå folk, der endnu ikke har mødt os. Skolestartskampagnen i RS er vores måde at komme ud til unge og vise, at der rent faktisk er nogen, som tager disse problemer seriøst og kobler dem sammen med en kamp mod kapitalismen; en kamp for et socialistisk system, hvor det ikke er profit, men mennesker og planeten, der kommer i første række. Vi tilbyder en organisation, som tager del i de sociale bevægelser blandt arbejdere og unge, samtidig med at vi udvikler teori og en kollektiv forståelse af verden omkring os, som gør os i stand til at forandre den.

KuaPå KUA er kammerater fra RS KBH Syd i aktion.Med klimakatastrofe, Trump og et Folketing fyldt med partier, som ikke har andet at byde på end status quo, er der mere end nogensinde før brug for revolutionære socialister. Har du lyst til at blive en del af kampagnen eller blive aktiv i RS, så tøv ikke med at tage kontakt til os. Verden har brug for en revolution og Revolutionære Socialister har brug for dig!

[Læs om hvorfor vi bygger en revolutionær organisation]