NyekuaDe årlige nedskæringer i universitetsbudgetterne betyder, at forskning i stigende grad må hvile på eksterne midler. Men universitetet kan ikke stå som garant for en uafhængig forskning, så længe den er afhængig af bevillinger fra eksterne aktører.

Intet er så galt, at det ikke er godt for noget. Sådan kan man forestille sig vurderingen af universiteternes 2%-nedskæringer, hvis man anskuer det fra universitetets eksterne bevillingsgiveres perspektiv. For universiteterne har nedskæringerne været katastrofale, blandt andet med omfattende fyringsrunder og institutnedlæggelser som følge, og det har skabt et afhængighedsforhold til eksterne aktører i form af private bevillingsgivere, til stor fordel for sidstnævnte.

 Tendensen er, at andelen af eksterne midler til universitetsforskning stiger år for år for at kompensere for de tabte midler, og forbindelsen mellem erhvervsliv og universitet derfor bliver tættere.

Universiteterne betaler

 Det skævvredne forhold mellem offentlige og private kilder i udgifterne til den offentlige sektors forskning fremgår af den seneste officielle statistik fra 2016. Basismidlerne fra staten udgjorde 8,5 milliarder kroner, mens 8,4 milliarder var fra eksterne kilder. Heraf omkring 2,1 milliarder kroner fra private fonde.

 Med årlige donationer på omkring 1,3 milliarder kroner (og planer om at hæve beløbet til 5 mia. i 2023) er Novo Nordisk Fonden (NNF), ejer af bl.a. virksomhederne Novo Nordisk A/S og Novozymes, den absolut største bevillingsgiver. Desuden har NNF bevilget godt 2,2 milliarder kroner til Københavns Universitet (KU) over perioden 2007-2020 til etablering af tre centre inden for forskning i proteiner, metabolisme og stamceller. Forskningsområder, som NNF har en interesse i at skabe et forskningsmiljø omkring, da det ligger inden for fondens virksomheders felt.

 Universiteterne må tage imod de høje bevillingssummer, som umiddelbart kan ligne generøse gaver. I virkeligheden er der tale om en nødvendig overlevelsesstrategi for danske universiteter, som er truet af nedskæringer, og som befinder sig i et globalt system af konkurrence om at bevare positionen i toppen af toneangivende ranglister over verdens bedste universiteter. Alt imens nyder erhvervslivet godt af fordelene ved samarbejdet med universitetet. For ud over magten til at udvælge forskningsprojekter, er systemet indrettet således, at universitetet ofte medfinansierer forskningen. Det sker, når de eksterne bevillinger kommer uden det såkaldte overhead, som dækker midler til administration, bygningsvedligeholdelse mv. I tilfældet med NNF betyder det, at de 2,2 milliarder kroner i donationer koster KU et sted mellem 1 og 2,2 milliarder kroner, som beslaglægges fra universitetets samlede basismidler fra staten. NNF får fripas til at udføre lige den forskning, de peger på - naturligvis med universitetets værdifulde kvalitetsstempling - mens universitetet tvinges til at betale en betydelig del af gildet.

Profitmotiveret forskning

 Skærmbillede 2019 02 12 kl. 14.54.28Erhvervslivets jagt efter profit danner udgangspunkt for, hvilken universitetsforskning, der skal fundes. Dette skaber en diskurs om økonomisk afkast som målestok for forskningens relevans, som universitetet må tale ind i for at sikre sig midler. Dermed sætter erhvervslivet dagsordenen for, hvad der kan betegnes som samfundsrelevant forskning.

 Den snævre forståelse af samfundsrelevans kommer til udtryk i universiteternes egne strategier, men også i forsknings-, innovations- og uddannelsespolitiske strategier fra regeringen. Seneste i Redegørelse om forsknings- og innovationsområdet 2018, hvor det står fremhævet som et mål, at “forskningen skal gøre mest mulig gavn i samfundet”, hovedsageligt ved at “være bedre til at omsætte forskning til innovation og iværksætteri”, og at regeringen “derfor [vil] arbejde for, at dansk videnbaseret innovation skaber endnu bedre resultater og mere værdi i danske virksomheder”.

 At binde universitet og erhvervsliv tættere sammen er altså et sats fra politisk hold. Men hvilke konsekvenser har det konkret for den forskning, der bedrives på universiteterne?

Forholder man sig til erhvervslivets krav til projektdesigns, er der ofte tale om forskning, som i en eller anden grad er forudsigelig i sine resultater og dermed mindre risikabel at investere i. Med andre ord er kommercialiserbar forskning nemmere at finde funding til.
Dette sker selvsagt på bekostning af den mere uforudsigelige forskning, herunder grundforskning. Grundforskning er rent erkendelsesorienteret forskning uden et klart endemål, og som muligvis aldrig omsættes til praksis - men som udgør en essentiel kerne og danner grundlaget for anvendt forskning. Derfor er den uforudsigelige forskning helt grundlæggende og central for at nå til nye erkendelser og banebrydende opdagelser. Det er åbenlyst, at universitetets forsømmelse af disse har enorme konsekvenser for forskningen og samfundet.

Den frie forskning

 Alliancen mellem universitet og erhvervsliv stiller spørgsmålstegn ved universitetet som uafhængig vidensproducerende institution. Dette ideal kan nemlig aldrig blive en realitet, så længe profit er en del af ligningen.

 Når forskningen rammesættes efter, hvad eksterne givere finder profitabelt, er der ikke længere tale om uafhængig forskning. Idéen om fri forskning forsvinder dermed mere og mere med hver enkelt udefrakommende krone til forskningsprojekter.

 Dette er en uundgåelig følge af det kapitalistiske system, universitetet er situeret i. Der kan kun eksistere reel fri forskning, hvor der er tilstrækkelige ressourcer uden eksterne interesser. I et kapitalistisk system er dette ikke muligt. Ressourcerne kommer altid med krav, forpligtelser og profitmotiv.

[Læs om hvorfor vi bygger en revolutionær organisation]

Kilder:

“Forskningsfrihed - idealer og virkelighed” af Heine Andersen
“Heine Andersen: Novo-milliarder skaber større problemer” af Heine Andersen, Altinget.dk 29. juni 2018
“KU-rektor: der er ikke nok basismidler til at geare fondenes bidrag” af Henrik Wegener, Altinget.dk 25. juni 2018
“Redegørelse om forsknings- og innovationsområdet 2018”, Uddannelses- og Forskningsministeriet november 2018

Del

Yderligere information

Denne side bruger cookies. Du kan se mere om dem HERVed din fortsatte brug af vores side accepterer du vores Persondatapolitik.