49674085 223769081747457 8291051868025520128 nRegeringens krig mod samfundets absolut fattigste har ramt et nyt bundniveau. Nu kan hjemløse få forbud mod at være i en kommune, hvis de sover på gaden. Det siger noget om, hvilken retning dansk kapitalisme bevæger sig i.

I september 2018 fik den første danske hjemløse udskrevet en bøde for at sove på gaden. Regeringen har udvidet det såkaldte “zoneforbud”. Udvidelsen betyder, at folk, som sover på gaden, bliver tildelt en bøde og derefter har forbud mod at opholde sig i kommunen i de efterfølgende tre måneder.

Hjemløshed er nu en forbrydelse i Danmark. I en tid hvor “forbud” er den helt store trend på Christiansborg, er zoneforbuddet bare næste skud fra stammen i én lang pærevælling af forsøg på at sparke så langt nedad som muligt. En absolut falliterklæring for landet, der skal forestille at være en af verdens mest udviklede velfærdsstater.

Forbud og tvang

3/4 af folketingets medlemmer stemte for, mens kun SF, Alternativet, Enhedslisten og Radikale Venstre satte sig i opposition til forslaget. Man skal ikke skrue tiden længere tilbage end til 2016, før lignende forbud blev indført, og tiggeri blev kriminaliseret. Det forbud har allerede kostet flere hjemløse en tur i fængsel.

I dag tager regeringens forsøg på “at skabe tryghed” og forhindre “utryghedsskabende adfærd” form som det ene forbud efter det andet. I kvindefrigørelsens navn har de skudt med skarpt efter kvinder i burka. I integrationens navn tvinges små børn i “udsatte boligområder” i daginstitution, så de kan stopfodres med “danske værdier og normer” – udeblivelse koster børnechecken, utilstrækkelig deltagelse giver bøder. Og nu forvises hjemløse i tryghedens navn fra den by, hvor de normalt opholder sig, mens de straffes økonomisk.

Lignende forbud blev indført helt tilbage i 1500-tallet, hvor Christian d. 2. introducerede forbud mod tiggeri. Overtrædelse af denne lov betød udvisning fra byen. Så hvis du tænker “middelalderlige tilstande”, når du læser om zoneforbuddet, er du ikke helt galt på den.

Velfærdsstatens fallit

Hjemløshed er et voksende problem i Danmark såvel som i resten af verden. De nyeste tal fra Danmarks statistik indikerer, at over en kvart million danskere lever i relativ fattigdom, altså i fattigdom sammenlignet med resten af befolkningen. Antallet af hjemløse er steget fra 4.998 i 2009 til 6.635 i 2017. I stedet for at der tages hånd om dette voksende problem, gøres det stigende antal hjemløse til syndebukke. Dette er et problem, som den nuværende regering sammen med de forrige har skabt ved at angribe kontanthjælp, dagpenge og resterne af det sociale sikkerhedsnet, som stadig eksisterer.

Danmark skal forestille at være i et økonomisk opsving. Men som Karl Marx sagde: “Der må være noget råddent i selve kernen af et socialt system, som øger dets rigdom uden at mindske dets elendighed”. Hvorfor er vi vidne til angreb som disse mod samfundets laveste? I et forsøg på at fjerne fokus fra de reelle problemer i samfundet, udskælder regeringen nu samfundets mest udsatte på den mest brutale vis. Det er en afledningsmanøvre fra de ting i samfundet, som i virkeligheden gør folk utrygge: et smuldrende velfærdssystem, et usikkert arbejdsmarked og mangel på garanti for en sikker fremtid.

Profitten koncentreres hos de rigeste og høstes på bekostning af arbejderklassen. Den voksende ulighed og hjemløshed er en direkte konsekvens af det kapitalistiske samfund. Dansk kapitalisme er ingen undtagelse, og vi skal forberede os på flere angreb mod samfundets mest udsatte.

Den danske velfærdsstat blev bygget i en tid, som har vist sig at være en historisk undtagelse. Efterkrigsopsvinget tillod, at den herskende klasse var i stand til at give indrømmelser over for den danske arbejderklasse og et skabe en form for socialt sikkerhedsnet. Den tid er ovre. Hjemløse kriminaliseres, mens Danske Bank-skandalen har klargjort, at de sande kriminelles forbrydelser – finanskapitalisterne og deres hvidvask – ses igennem fingre med og ligefrem belønnes med gyldne håndtryk i tocifrede millionbeløb.

I et socialistisk samfund vil de mest udsatte ikke alene være frigjort fra umenneskelig behandling. I et socialistisk samfund vil hjemløshed og fattigdom være fortid. Gå med i kampen for en demokratisk planøkonomi, der møder menneskers behov.

[Læs om hvorfor vi bygger en revolutionær organisation]

Del

Yderligere information

Denne side bruger cookies. Du kan se mere om dem HERVed din fortsatte brug af vores side accepterer du vores Persondatapolitik.