Foto: Danmarks Nationalbank- Det går godt i dansk økonomi, kunne finansminister Kristian Jensen berette, da regeringen lancerede sit finanslovsudspil i de sidste dage af august. Opsvinget buldrer derudaf, må vi forstå. Beskæftigelsen er stigende og arbejdsløsheden er i bund. Samfundet vælter efter sigende i penge. Men der er grund til at tage regeringens jubeloptimistiske forudsigelser med et gran salt. Dansk økonomi kan stå overfor en ny nedgang.
Finansministeren er umiddelbart ikke helt gal på den. Væksten i første halvår var på 2,6 procent i forhold til samme periode sidste år. Fortsætter dette niveau, står vi ganske rigtigt i et reelt opsving (til sammenligning var den gennemsnitlige årlige vækst i efterkrigsperioden på omkring 4 procent).
- I år har vi valgt at opjustere skønnet for væksten i 2017 til to procent. Det er det højeste vækstskøn siden 2006, sagde Kristian Jensen ved fremlæggelsen. Men der er flere elementer, der tyder på, at netop hans sammenligning med året 2006, året inden den store krise, kan være mere rammende end finansministeren ønsker.
Arbejdsløsheden i bund?
Vi får at vide, at arbejdsløsheden er i bund. Ja, der er faktisk fare for såkaldt ”overophedning” på arbejdsmarkedet.
Men faktisk har arbejdsløsheden ikke pil nedad. Den er (meget) svagt stigende, til nu 4,5 procent. For de unge mellem 25-29 år er situationen markant værre. Her er den nu 8,8% og for opadgående. Og lønvæksten er stadig ret begrænset
Beskæftigelsen er dog stigende, vil finansministeren indvende. Og ja, det er korrekt. Men også her er der en bagside. For antallet af folk i den arbejdsdygtige alder vokser. Det er årsagen til, at fremgangen i beskæftigelsen i absolutte tal faktisk dækker over, at andelen af folk i den arbejdsdygtige alder, der er i beskæftigelse, falder. I de seneste fire kvartaler er den arbejdende andel af folk i den arbejdsdygtige alder faldet kraftigt fra 75,1 procent til 73,9 procent. Det lyder måske ikke af alverden. Men til sammenligning kan nævnes, at andelen i årtiet inden krisen i 2008 lå omkring 76 %. Da det stod allerværst til efter krisen, var andelen nede på 71,9 procent. I det lys står den næste tids udvikling i beskæftigelsen ikke ligefrem i et lyserødt skær.
Flere unge i økonomiske problemer
Det er ikke kun i forhold til arbejdsløsheden, at de yngre lag har problemer. I perioden 2010 til 2016 er andelen af misligholdte SU-lån så godt som fordoblet fra 5.273 til 10.054. Den største stigning fandt sted fra 2015 til 2016, hvor antallet voksede med 25 procent. Fra 2010 til 2016 er det årlige misligholdte beløb forøget fra 331 millioner kroner til 723 millioner kroner. Det er tegn på et massivt og kraftigt stigende økonomisk pres på unge. Og efterhånden som årgangene, der blev presset ud af arbejdsløshedsstatistikkerne og ind på uddannelserne under krisen, bliver færdiguddannede, vil både ungdomsarbejdsløsheden og problemerne med SU-gælden stige yderligere.
Kollaps på vej i investeringerne i industrien?
For økonomien som helhed er SU-gæld og ungdomsarbejdsløsheden ikke alarmerende. Et værre signal om de økonomiske udsigter kommer fra industriens investeringsforventninger. Investeringerne er et helt afgørende parameter i forhold til at bedømme de økonomiske udsigter. For kapitalismen er akkumulation af kapital selve livets essens. Et sundt kapitalistisk opsving er båret af investeringer i ny produktionskapacitet. Fortsatte udsigter til det modsatte indikerer krise.
Danmarks Statistiks seneste konjunkturmåling fra marts viste, at industrivirksomhederne forventer, at investeringerne i 2017 vil ende 6 procent under niveauet for 2016. Det er præcis samme forventninger, som i marts i det historiske kriseår 2009. Danmarks Statistik forventer, at dette tal i løbet af 2017 vil accelerere til et fald på 14 procent. Den dårlige stemning har siden foråret også spejlet sig i det største fald i industriproduktionen siden 2009. Om resultatet vil blive lige så voldsomt som ved sidste krise, er ikke til at sige, men alt andet lige er det tegn på kommende økonomisk tilbagegang og stigende arbejdsløshed.
Ny krise på vej
Det er nu 10 år siden krisen ramte. På ottende år er der ”opsving” i dansk økonomi (ét af de mest ynkelige i historien), som ikke har kommet arbejdere og unge til gode, men tværtimod har betydet konstante nedskæringer og angreb. Den miserable vækst siden krisen er udelukkende blevet vedligeholdt med kunstigt lave og endda til tider negative renter og massiv stimuli fra de store centralbankers side. Men alene ud fra den normale længde af en konjunkturcyklus vil man kunne konkludere, at vi nu nærmer os enden. Og de ovenstående tal tyder på det samme: Finansministerens sammenligning med 2006 er rammende. Men dansk økonomi går ind i næste krise fra et betydeligt svagere niveau og med langt ringere social beskyttelse af arbejdere og unge. Hvis dette virkelig er ”as good as it gets”, så var det måske på tide at lede efter et alternativ?
