Forside nr27Socialdemokraternes formand Mette Frederiksen, Dansk Folkepartis Kristian Thulesen Dahl samt 3F’s formand Per Christensen er tilsyneladende rørende enige om, at de havde samme interesse i at sikre forholdene for de danske arbejdere. Det kunne man se i et video-interview lavet af 3F’s fagblad den 13. februar.

Forbrødningen mellem DF og Socialdemokraterne gik et skridt videre end ”bare” enighed. For Mette Frederiksen ville ikke afvise at invitere DF til at blive en del af en eventuel kommende regering under hendes ledelse: ”… egentlig oplever jeg, at Kristian [Thulesen Dahl] og jeg arbejder på samme måde: Når der er et problem, der skal løses, så søger vi at finde et ordentligt svar. Det er faktisk lykkedes os på en række områder at gøre i fællesskab. Jeg er glad for samarbejdet. Og hvad fremtiden bringer, vil fremtiden vise.”

3F, der er sat i verden for at varetage de danske arbejderes interesser, blåstempler med interviewet en sådan alliance. Det virker som en bevidst kampagne fra forbundets side. Fra SF er der også positive takter: ”Det er en spændende mulighed for at få SF-politik igennem.”

Ikke engang Enhedslisten kritiserer alliancen. Partiets politiske ordfører Pernille Skipper skriver i en blog på TV2: ”Så kære Mette og Kristian. Indtil nu er jeres meldinger en uforpligtende omgang. I taler om, hvem der måske vil pege på hvem ved kommende valg, og hvad I ikke vil gøre. Men hvis I virkelig vil investere mere i velfærden og trygheden for lønmodtagerne, hvad venter I så på? Hvorfor ikke komme i gang nu, når flertallet er der? Hvorfor vente til efter valget? Lad os komme i gang med at bruge velfærdsflertallet.”

Pernille Skipper blåstempler altså også DF som et velfærdsparti – og også Socialdemokraterne for den sags skyld. Det er partier, der begge har gennemført hårde nedskæringer. Og mens denne forbrødring imødekommes som positiv, udtaler DF-politikere, at ingen er rigtig danske, med mindre de fejrer kristne højtider, og at flygtninge bør skydes i Middelhavet. Det er der ingen, der nævner. Men spørgsmålet om velfærd og spørgsmålet om indvandrere og flygtninge kan ikke adskilles! Det helt essentielle spørgemål er: hvad er prisen for denne ”alliance” og hvem skal betale?

Den venstreorienterede britiske Labour politiker Tony Benn sagde engang: “Den måde en regering behandler flygtninge er yderst lærerig, fordi det viser, hvordan den ville behandle resten af os, hvis de troede, de kunne slippe af sted med det."

Nu er Socialdemokraterne og DF (endnu) ikke i regering, men vi har allerede alt for gode indikationer på, hvordan de vil behandle flygtninge og efterfølgende resten af os.

Deres behandling af kvoteflygtninge er yderst instruktiv. Regeringen, støttet af DF og Socialdemokraterne, vedtog et stop for kvoteflygtninge. Det vil sige en afvisning af at tage 500 af de allersvageste flygtninge i verden, som FN fordeler.

Det er tydeligt, hvilken politik på indvandrer- og flygtningeområdet, der vil ligge til grund for en sådan alliance. For hver stramning, der vedtages, rykker DF endnu et par skridt til højre, og Socialdemokraterne følger troligt efter. Et såkaldt ”velfærdsflertal” vil være baseret på DF’s umenneskelige flygtninge- og indvandrerpolitik og på racistisk splittelse af arbejderklassen, der vil stille den svækket over for kommende angreb.

Det fremstilles som, at stramninger på flygtninge- og indvandrerområdet er forudsætningen for at skabe ordentlige arbejdsforhold og sikre velfærden i Danmark. Ud over at det er snæver nationalisme, så er det også fuldstændig forkert! Angrebene på flygtninge og indvandrere er en rambuk til at angribe velfærden og forholdene for alle arbejdere. Det gælder ikke mindst 3F’s medlemmer, som vi har set det med bl.a. kontanthjælpsloftet og børnepengene. Dem, der kommer til at betale, hvis DF og Socialdemokraterne kommer i regering, er alle danske arbejdere.

Det ser ud til, at toppen i arbejderbevægelsen har draget den konklusion, at DF har klaret sig godt på grund af partiets indvandrerpolitik. Det forholder sig omvendt. DF har klaret sig godt som følge af Socialdemokraternes og den sidste regerings svigt, fordi det eneste, som den ”røde” regering tilbød, var nedskæringer. En alliance mellem S og DF vil medføre meget mere af det, krydret med nationalisme, racisme og fremmedhad. Der er mere end nogensinde før behov for revolutionær internationalisme.

Denne artikel blev bragt i Revolution nr. 27, marts 2017. Tegn abonnement og få bladet 10 gange om året fra 99 kroner.

[Gå med i kampen - gå med i Revolutionære Socialister]

Yderligere information