GreenlandI år er 295 året for dansk politisk og økonomisk dominans over det grønlandske folk. Den danske statskirke, kongehus og ikke mindst det danske borgerskab har udnyttet besiddelsen af verdens største ø til det yderste. Grønlands geopolitiske betydning har givet overklassen i Danmark et kort på hånden, som de ellers kun kunne drømme om. Et stort flertal af grønlænderne ønsker selvstændighed; men de bliver mødt med tavshed eller halve svar fra den etablerede venstrefløj, hvor racismen mod grønlændere gennemsyrer langt ind i arbejderbevægelsen.

Det danske koloniherredømme i Grønland er en historie om flere hundrede års udnyttelse af Grønlands naturressourcer og befolkning som billig arbejdskraft. Et massivt fordanskningsprogram i 50erne og 60erne for at fastholde Grønland under dansk kontrol står som et af lavpunkterne i det danske koloniherredømme i Grønland. De grønlandske bygder blev økonomisk udsultet for at tvinge grønlænderne til at flytte til byerne, hvor de blev bosat i betonboligblokke. De grønlandske børn skulle opgive deres sprog og kultur for at blive ”norddanskere”. Skiftende danske regeringer iværksatte dette for ikke at miste øen til den amerikanske supermagt.

Besiddelsen af Grønland giver den danske overklasse muligheden for den dag i dag for at spille arktisk stormagt sammen med Canada, Norge, USA og Rusland. På trods af hjemmestyrets indførelse i 1979, på trods udmeldelse af EU i 1985 og endelig på trods af afstemningen om selvstyre i 2008, så er den grønlandske befolkning bundet på hænder og fødder af dansk kapitalisme. Danmark kontrollerer grønlandsk forsvar, udenrigs- og økonomiske politik igennem bloktilskuddet på 3,5 milliarder årligt. Millioner af danske skattekroner bliver også brugt på at ”købe” grønlandske politikere og fastholde Grønland under dansk kontrol.

Den grønlandske katastrofe

295 års koloniherredømme har sat sine spor i Grønland. Hvert ellevte grønlandske barn går sulten i seng. 41% af grønlandske mænd har et sundhedsskadeligt indtag af alkohol. Grønland har en af verdens højeste selvmordsrater med cirka 40 personer om året, og børn helt ned til ti-års alderen begår selvmord. 28% af grønlandske piger under 15 år har oplevet seksuelle overgreb. Det samme gælder 9% af drenge. Grønland er et langt fattigere land end Danmark. Uligheden er massiv: den gennemsnitlige skattepligtige indkomst i Nuuk (hovedstad og hjemby for de grønlandske politikere) ligger på 220.000 kroner, mens den ude i bygderne såsom Qaanaaq er 98.000 kr. I Danmark er den gennemsnitlige indkomst på 294.000 kr.

Danske politikere og deres kapitalisme har et hovedansvar for den sociale katastrofe, som Grønland befinder sig i, da de har haft kontrollen over udviklingen fra dag ét. De har formet og manipuleret det grønlandske samfund og økonomi efter forgodtbefindende. Det grønlandske folk er blevet udnyttet som billig ufaglært arbejdskraft inden for fiskeriet i generationer. Landets mineralressourcer er blevet plyndret af den danske stat og kapitalisme uden, at grønlænderne har set en krone. På trods af flere hundrede års massiv udplyndring og fuldstændig ødelæggelse af folk og kultur bliver grønlænderne mødt med den holdning her i Danmark, at det primært er grønlændernes egen skyld. At de skulle være uduelige og uvidende. At de nærmest har en medfødt trang til alkoholisme og incest. Den grønlandske befolkning er blevet smadret af dansk kolonialisme og kapitalisme; men alt, hvad de bliver mødt med, er racisme fra brede lag i Danmark.

Socialdemokraterne og SF

Socialdemokraterne og SF har lange traditioner for at følge den herskende klasse i Danmark, og spørgsmålet om Grønland er ingen undtagelse. Socialdemokraterne og SF forholder sig i høj grad tavst til Grønland, hvis ikke de ligefrem fremviser den nedladende arrogance over for grønlænderne, som er så udbredt i dansk politik. Grønland er styret af sit Hjemmestyre og det blander danske politikere sig ikke mere i end absolut nødvendigt. Socialdemokraterne og SF fremstiller det som om, at Grønland er tilknyttet Danmark frivilligt igennem rigsfællesskabet; men i virkeligheden er Grønland bundet med tusinde tråde til den danske stat og dansk kapitalisme. Socialdemokraterne og SF's søsterpartier i Grønland, henholdsvis Siumut og IA ,er de regeringsbærende partier i Grønland; men samtidig er toppen i partierne åbenlyst korrupte og nepotistiske. Det grønlandske hjemmestyre er den største arbejdsgiver i Grønland. Med ejerskab over for eksempel Air Greenland (flyselskab), Royal Arctic Line (rederi) og Royal Greenland (rejefabrikker) dominerer hjemmestyret grønlandsk økonomi fuldstændigt.

Hjemmestyrets økonomiske kontrol indeholder udbredt korruption og nepotisme, hvor grønlandske politikeres venner og familie får deres del af kagen, som der også bliver fortalt om i de danske medier. Dog glemmer de danske medier at fortælle, at store dele af de firmaer, som hjemmestyret kontroller, ejes af den danske stat og danske kapitalister. En stor del af det danske bloktilskud på 3,5 milliarder går til disse firmaer. Den danske stat betaler altså sig selv og danske kapitalister med Grønland som transitland.

Enhedslisten

Enhedslisten er det eneste venstrefløjsparti, der faktisk har en officiel Grønlandspolitik. Partiet mener at hjemmestyreloven er utilfredsstillende, da Danmark stadig kan blande sig i grønlandske forhold. Samtidg støtter Enhedslisten grønlandske krav om større økonomisk og politisk selvstændighed eller fuldstændig selvstændighed. Det lyder jo godt nok; men når der kommer til politikken for Arktis, får piben en lidt anden lyd.

Enhedslisten har bakket op om den danske stats imperialistiske ambitioner i Nordatlanten med den begrundelse, at dansk kontrol i området ville være bedst for demokratiet og miljøet. Det er altså en legitimering af den borgerlige danske stat som forsvarer for demokrati og grøn klimapolitik (det må klinge ekstra hult i grønlandske ører). I Enhedslistens top er man hurtig til at fordømme overgreb i Mellemøsten, men ikke den danske stats overgreb i sin koloni.

Venstrefløjspartierne i Folketinget har ingen løsning på det grønlandske spørgsmål af den simple årsag, at de ikke er revolutionære. Der findes ingen løsning ud fra et reformistisk eller kapitalistisk grundlag, og så længe Enhedslisten og andre ikke er villige til at bryde med systemet, så ender de med at gå dansk kapitalisme og imperialismes ærinde.

Kolonimagt anno 2016

Vi skriver 2016 og stadig har Danmark kolonier! Men ingen taler om det i den danske offentlighed. De få gange, at Grønland bliver bragt på banen, trækker de fleste på skuldrene. Der er en kæmpe kolonielefant i lokalet, og den hedder Grønland. Stadig bliver store dele af den grønlandske befolkning behandlet som andenrangs borgere både i Danmark og i Grønland. 295 års dansk imperialisme har smadret det grønlandske folk og deres kultur, hvilket har ført direkte til de mange sociale problemer i Grønland i dag.

Der eksisterer en dyb anti-kolonial og anti-dansk stemning i Grønland og med god grund. Dette afspejles i den grønlandske befolknings tillid til systemet. Den ligger ikke overraskende på et lille sted. Ved folketingsvalget i maj 2015 stemte under 50% af den grønlandske befolkning. Det er et tegn på dyb mistillid til Christiansborg og de grønlandske repræsentanter i Folketinget.

Bekæmp det danske borgerskab

Den danske arbejderklasse har absolut ingen interesse i at opretholde det danske koloniherredømme i Grønland. Den danske arbejderklasse og -bevægelse burde kæmpe for grønlændernes ret til national selvbestemmelse og for, at hvis der fortsat skal eksistere økonomiske og politiske bånd mellem Danmark og Grønland, skal det kun ske, hvis grønlænderne selv beslutter det demokratisk.

På nuværende tidspunkt har det grønlandske samfund brug for økonomisk hjælp. De midler bør Danmark stille til rådighed uden bindinger. En passende betaling for 295 års økonomisk og politisk udnyttelse. Det er klart, at det har det danske borgerskab ingen intention om. Dens magt og privilegier afhænger af den økonomiske udnyttelse af den danske og grønlandske arbejderklasse. Den eneste måde at sikre økonomisk hjælp og samarbejde mellem Danmark på vilkår, der er til gavn for grønlænderne er, hvis den danske arbejderklasse overtage de største virksomheder i økonomien. Den bedste hjælp den danske arbejderklassen kan give det undertrykte grønlandske folk er at vælte vores eget borgerskab.

Den danske venstrefløj må naturligvis støtte Grønlands ret til selvbestemmelse, altså 100%’s forsvar for’ at grønlænderne tager deres beslutninger selv uden dansk indblanding overhovedet. Et selvstændigt Grønland på kapitalistisk basis vil dog ikke løse nogen problemer for det grønlandske folk. Befolkningen er for lille og økonomien for svag. Selvstændighed under kapitalismen ville blot betyde, at grønlænderne skulle vælge mellem, hvilken imperialistisk magt de skal udplyndres økonomisk af: Danmark? Canada? Eller USA?

En international socialistisk revolution, hvor økonomien overtages og efterfølgende demokratisk planlægges, er den eneste vej frem. Det giver en international planøkonomi, der både vil skabe en bedre tilværelse for Danmark og Grønland. Den grønlandske katastrofe skyldes dansk kapitalisme, og den danske arbejderbevægelse burde kæmpe for at afskaffe den, så vi i tilgift kan afslutte næsten 300 års koloniherredømme i Grønland.

Denne artikel blev bragt i Revolution nr. 19, maj 2016. Tegn abonnement og få bladet 10 gange om året fra 100 kroner.

[Gå med i kampen - gå med i Revolutionære Socialister]

Del

Yderligere information

Denne side bruger cookies. Du kan se mere om dem HERVed din fortsatte brug af vores side accepterer du vores Persondatapolitik.