arbejde eller dagpenge 550Venstre har ikke spildt tiden efter at være kommet til magten i jagten på de arbejdsløse: Dagpenge og kontanthjælp forringes, og integrationsydelsen udvides til en større gruppe. Regeringspartiet øger det i forvejen enorme pres, der er på arbejdsløse, sender tusindvis ud i fattigdom, og øger generelt presset på løn- og arbejdsforhold, fordi det skaber en stor gruppe desperate mennesker i jagten på et job. Sikkerhedsnettet under de danske arbejdere er ved at blive godt og grundigt undermineret.

Dagpengeforlig

Dagpengekommissionen, der blev nedsat af den tidligere socialdemokratisk ledede regering, kom 19. oktober med sine anbefalinger til et nyt dagpengesystem. Mere end 60.000 er faldet ud af dagpengesystemet, siden det trådte i kraft 1. januar 2013. Oprindeligt skønnede den forrige VK-regering, at bare 2-4.000 ville falde ud af dagpengesystemet.

Dagpengeforliget blev indgået lynhurtigt lige inden LO’s kongres, og Socialdemokraternes formand, Mette Frederiksen, kaldte på LO’s kongres de 300 ekstra mio., der tilføres dagpengesystemet i forliget, for en sejr. Men forliget er absolut ikke en sejr. Dagpengeretten kan forlænges fra 2 til 3 år, hvis den arbejdsløse arbejder inden for den første 2-års periode (a contradiction in terms).

Forlængelsen skal hovedsageligt betales af de arbejdsløse selv. Aftalen betyder bl.a., at arbejdsløse kan få op til 3 karensdage om året, hvis de ikke har haft arbejde i perioden; men realiteten er lavere dagpenge. Derudover er det især de unge nyuddannede, der skal betale. Nyuddannede uden børn vil i den nye lovgivning få en nedsat sats på 71,5 procent af den maximale dagpengesats mod 82 procent i dag.

Ikke bare Socialdemokraterne, men også toppen af fagbevægelsen har legitimeret forliget. LO og FTF deltog i dagpengekommissionen og udsendte en mindretalsudtalelse, hvor de afviste kommissionens forslag om 8 karensdage og foreslog 3 i stedet. Med den udtalelse har LO og FTF sagt god for en nedsættelse af dagpengene og åbnet op for en regulær glidebane, for hvis der kan være 3, hvorfor så ikke 4 osv.?

Dagpengesystemet er ved at nå et niveau, hvor flere og flere må tænke, at det er overflødigt at betale til A-kassen. Hvis det sker, er dagpengesystemet slut, og kun kontanthjælpen er tilbage.

Kontanthjælpsreform

Kort inden dagpengereformen fremlagde regeringen sit udspil til ny kontanthjælpsreform, der er direkte i tråd med dagpengeforliget.

Regeringen vil indføre et såkaldt ”moderne kontanthjælpsloft”, der betyder færre penge til folk på kontanthjælp. Kontanthjælpen er allerede nu så lav, at mange lever i reel fattigdom (det statistiske problem har regeringen belejligt løst ved at fjerne fattigdomsgrænsen). Derudover fjerner de retten til ferie og strammer reglerne generelt. 

Tænketanken Kraka har ifølge Politiken regnet på kontanthjælpsmodtageres rådighedsbeløb, dvs. hvor mange penge de har til rådighed efter, at skat, bolig og børnepasning er betalt. Her har Kraka taget udgangspunkt i Beskæftigelsesministeriets eget faktaark. 

Det er især de enlige med børn, som reformen kommer til at gå ud over - som om det ikke var hårdt nok i forvejen at være alenemor eller -far. Værst vil det gå ud over en enlig kontanthjælpsmodtager over 30 med et enkelt barn. Personen har i dag 9.706 kr. til rådighed om måneden, men vil have næsten en fjerdedel mindre, nemlig 7.439 kr., hvis kontanthjælpsloftet bliver en realitet.

Derudover rammes unge under 30 år, som alle kommer ned på den såkaldte ungeydelse på SU-niveau, hvilket i realiteten betyder, at kontanthjælpen er afskaffet for alle under 30 år. Det er et meget godt eksempel på, hvad unge kan forvente sig af fremtiden: at den velfærd og det sociale sikkerhedsnet, som blev opbygget i Danmark, ikke mere er noget, som de skal regne med.

Regeringen har beregnet, at reformen vil betyde besparelser på 515 mio. kr., som ifølge regeringen skal gå til at sænke skatten for de lavestlønnede – efter den logik, at ”det skal være mere attraktivt at arbejde”. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har regnet på, hvor meget det kan give i skattelettelser: 21 kr. om måneden for en kassemedarbejder! Men hensigten er tydelig nok, for det er ikke ”guleroden” på 21 kroner, der skal få folk i arbejde, men ”pisken” med elendige og ydmygende vilkår for de arbejdsløse, der skal presse flere til at tage et hvilket som helst job.

At 21 kr. i skattelettelse skulle skabe flere arbejdspladser, giver kun logik i et regneark i Finansministeriet. Der skabes ikke flere jobs af dårligere forhold og lavere skatter, der skabes bare flere desperate mennesker, så løn og arbejdsvilkår presses ned for alle. Finansministeriet regner da også kun med, at 650 ud af de 150.000, der rammes af reformen, kommer i arbejde.

Integrationsydelse

Som om det ikke var nok, er der indført en endnu lavere ydelse, som er beregnet for især indvandrere og flygtninge, den såkaldte integrationsydelse.  Ydelsen er lavere end kontanthjælp og svarer nogenlunde til SU-niveau. Som eksempel vil en enlig uden børn modtage 5.945 kr. før skat i integrationsydelse om måneden mod op til 10.849 kr. i kontanthjælp før stramningerne. Det presser familier direkte ned i fattigdom og kan kun medføre det stik modsatte af integration.

Regeringen har allerede fået vedtaget, at ydelsen gælder alle udlændinge, der kommer til Danmark efter 1. september i år. Men regeringen ønsker at udvide denne lavere ydelse til at gælde alle, der har opholdt sig i mindre end 7 ud af de sidste 8 år i Danmark. Det også kommer til at ramme eksempelvis studerende, der har læst mere end ét år i udlandet.

Det beregnes, at ikke mindre end 40.100 personer bliver ramt af den lave integrationsydelse i 2017, hvis regeringen får udvidet ordningen i en ny udlændingeaftale. Den forhandles lige nu med de andre borgerlige partier.

Al fedt skæres fra

De danske arbejdere har været vant til en vis grad af sikkerhed, ikke mindst sammenlignet med resten af verden. Det er utrolig nemt at fyre folk i Danmark; men der har så også været et vist sikkerhedsnet i form af dagpenge og kontanthjælp. Det er en model, der har været lovprist for sin fleksibilitet. Men kapitalismens krise betyder, at alt overflødigt ”fedt” skæres væk.

Dagpengene er skåret fra at være nærmest ubegrænsede til nu at være en stakket frist, og kontanthjælp og integrationsydelse er på fattigdomsniveauer. Og vi har slet ikke nævnt de umenneskelige forhold for de arbejdsløse, syge osv., der presses ud i ydmygende arbejdsprøvning, ressourceforløb, ulønnet praktik osv. Disse reformer viser fremtiden for den yngre generation i et kapitalistisk system, der befinder sig i en blindgyde.

Efterkrigsopsvinget velfærd er en saga blot, en undtagelse i kapitalismen. Vi er med Danske Banks ord i en ”new normal”, eller kunne man fristes til at sige tilbage til den ”gamle normale” form for kapitalisme. Med den gamle form for kapitalisme, vil den gamle form for klassekamp vende tilbage.

Denne artikel blev bragt i Revolution Nr. 14 (november 2015) 

[Bliv aktiv i kampen for en anden verden. Gå med i Revolutionære Socialister - læs mere]

Del

Yderligere information

Denne side bruger cookies. Du kan se mere om dem HERVed din fortsatte brug af vores side accepterer du vores Persondatapolitik.