selfie 5 juni 2014Så faldt finansloven for 2015 på plads. Hos regeringen og i toppen af SF og Enhedslisten jubles der: der er sikret penge til pædagoger, sygehuse, arbejdsløse osv. Bjarne Corydon har døbt den ”fællesskabets finanslov”, og toppen i Enhedslisten og SF har givet regeringen et venstredække. Realiteterne er dog langt fra det billede, der tegnes fra Christiansborg.

Virkelighedens velfærd

Realiteten er, at de penge, der fremstilles som penge til ekstra velfærd, på ingen måde kan dække de massive besparelser, der har fundet sted på børnehaver, sygehuse, ældreområdet osv. de seneste mange år. Som Information skriver, er der tale om lappeløsninger, der mest af alt minder om symbolpolitik:

”Bundlinjen er, at de mange ekstrabevillinger rummer færre penge, end der flyttes rundt på ude i landets største kommuner ved de årlige budgetforhandlinger.

Sæsonens landspolitiske højdepunkt er skåret ned til en omgang fladtrådt byrådsballade. Eksempelvis rummer aftalen om flere pædagoger kun, hvad der svarer til to ekstra ansatte pr. gennemsnit i hver kommune. Og aftalen på sygehusområdet rummer håndører, der kun svarer til lidt over 50.000 kroner ekstra dagligt til hver region.” (information.dk 13.11.14)

Sundhedspakken er et godt eksempel på realiteterne. Sundhedspakken i finansloven giver 100 millioner kroner næste år til flere hænder på fødeafdelingerne og færre overbelagte sygehusgange. I alt vil regeringen afsætte 1,5 milliarder kroner over de fire år til de to områder og yderligere milliarder til andre sundhedsløft (dr.dk 11.11.14). Det skal sættes i forhold til, at det i foråret kom frem, at sygehusene næste år skal spare op mod 1,75 milliarder kroner næste år på grund af bl.a. dyrere medicin og den stramme økonomi påbudt af aftalen mellem regeringen og regionerne (mx.dk 27.04.14). Enhver der arbejder i sundhedssektoren ved, at ressourcerne - både de finansielle og menneskelige - er presset til det yderste.

Ser man på pædagogområdet, vil finansloven give en milliard kroner til flere voksne i daginstitutionerne. Pengene bliver ifølge bupl.dk givet over fire år, så der hvert år er 250 millioner kroner til bedre normeringer. Ifølge beregningerne svarer det til omkring 600 ekstra pædagoger, hvilket ifølge BUPL i gennemsnit svarer til 6 ekstra stillinger pr. kommune.Uanset om det er 2 eller 6 ekstra stillinger pr. kommune så rækker det ikke langt i at forbedre normeringerne på de langt flere daginstitutioner. Man får lyst til at sige, det rækker som en skrædder i helvede, ikke mindst i lyset af de sidste mange års nedskæringer:

”Denne gang bliver der altså tale om et reelt løft i normeringerne, og det er også på høje tid,” siger Henning Pedersen og peger på, at der mangler 4.500 pædagogstillinger i forhold til niveauet i 2009.(Bupl.dk 12.11.14)

Mens regeringen har været ved magten, er antallet af ansatte i kommunerne faldet markant. Fra andet kvartal 2010 (fra slutningen a de borgerliges regeringsperiode) og frem til foråret i år er antallet af fuldtidsbeskæftigede i kommunerne faldet med 22.500.( b.dk 26.05.14)

For de offentligt ansatte er presset vokset de sidste mange år, og det er ved at nå et bristepunkt. For dem lyder politikerne fjernere og fjernere fra virkeligheden, når de taler om løft af kvaliteten, ekstra bevillinger osv., for det svarer slet ikke til den virkelighed pædagoger, lærere, sygeplejersker, socialrådgivere, hjemmehjælpere osv. møder hver dag. Det er klart, at mistilliden til politikerne vokser.

Så absolut ikke en løsning på dagpengespørgsmålet

Også på spørgsmålet om dagpenge må det siges, at den aftale, der er indgået, bedst kan betegnes som en helt utilstrækkelig lappeløsning. Der sikres (endnu) en midlertidig ydelse til dem, der falder helt uden for forsørgelse, den gensidige forsørgerpligt for ugifte frafalder og for de helt unge og allerfattigste løftes ydelsen en anelse.

Enhedslisten havde op til forhandlingerne stået stærkt på, at en løsning på dagpengeproblemet skulle findes. Det er så absolut ikke lykkedes på trods af, at der også siden sommerferien har været et voksende pres fra fagtoppen rettet mod regeringen.  

Resultatet er: der er fundet en midlertidig løsning, som er dårligere end status qou, og som uden tvivl vil blive stoppet, når de borgerlige kommer til magten, og det at der ikke er fundet en løsning er endnu en årsag til, at de borgerlige genvinder magten ved næste valg.

RS mener: Sig tingene som de er

RS mener ikke, finansloven noget at juble over – tværtimod! De ”sejre” der udråbes, dækker i virkeligheden over forringelser i kommuner og regioner af velfærden. Virkeligheden er en helt anden, end den der udråbes fra Christiansborg.

Hvad finansloven også afslører, er en fuldstændig mangel på en strategi og program på den danske venstrefløj. Enhedslistens Johanne Schmidt Nielsen karakteriserede finansloven således:

”I Enhedslisten sagde vi inden forhandlingerne, at vi ville en finanslov, der gjorde noget for velfærden, bekæmpede uligheden og hjalp de mennesker, der er ramt af arbejdsløshed, og jeg synes faktisk, at vi er lykkedes med det”.

Og videre…

”Er det så en perfekt finanslov? Nej, selvfølgelig er det ikke det. Vi er kommet et stykke. Vi har sikret forsørgelse for nogle af de mennesker, som eller havde stået med nul kroner. Det betyder meget. Ikke mindst for dem, det handler om. Men Danmark står stadig med et kæmpemæssigt problem, fordi højrefløjens dagpengereform har skabt usikkerhed, og denne regering er ikke villig til at løse det problem”. (pol 13.11.14)

Men er det virkelig det? Denne finanslov er den sidste inden et valg. Det er tydeligt, at regeringen gjorde, hvad de kunne for at få SF og Enhedslisten med, så de dermed kunne få et venstredække. Og dette er altså det bedste resultat de kunne få.

Umiddelbart efter præsentationen af Finansloven karakteriserede Enhedslisten finansloven på følgende måde på sit coverbillede på facebook: ”Finansloven går i kødet på uligheden”. RS mener, det er en fuldstændig absurd måde at fremstille finansloven på og en hån mod de tusindvis af mennesker, der de seneste år er ramt af fattigdom på grund af regeringens politik. Som Enhedslisten selv har påpeget i en kampagne for nylig, er uligheden i Danmark eksploderet under den nuværende regering. Det rettes der på ingen måde op på med finansloven.

Finansloven er et klokkeklart bevis på, at Enhedslistens strategi om at trække regeringen til venstre endte med det modsatte resultat: at Enhedslisten blev trukket til højre. Toppen i Enhedslisten har ingen strategi for, hvordan de kan opnå mere end dette. De udtaler, at det ikke er en perfekt finanslov og alligevel udråber de delforligene som sejre. En ting er, hvis de mener, det er det bedste, de kunne opnå, men noget helt andet er at udråbe det som en sejr, at gøre sort til hvidt og sminke virkeligheden. Enhedslistens top har taget fuldt og helt ansvar for denne finanslov, i modsætning til sidste gang de indgik finanslovs (i 2012), hvor enhedslistens Folketingspolitikere efterfølgende afholdt deres eget pressemøde, for at lægge afstand til regeringen.

Enhedslistens top stikker folk blår i øjnene, når de påstår, at finansloven vil skabe mere velfærd og mindre ulighed. Med den retorik gør de det umuligt for Enhedslisten at forbinde sig med arbejdere og unge, hvis virkelighed er en helt anden – de gør sig til en del af ”det politiske system”. Om ikke andet kunne de sige: finansloven er det bedste, kapitalismen kan give for nu, derfor gik vi med, men vi kæmper for et socialistisk samfund, netop fordi resultatet er så elendigt. Men det gør de ikke, de opstiller intet alternativ til kapitalismens elendighed. De efterlader arbejdere og unge med valget mellem to onder, der fører mere eller mindre samme politik, til næste valg. Ansvaret for at de borgerlige kommer tilbage ved næste valg ligger på skuldrene af toppen af alle de partier, der netop har indgået finanslov.

Kapitalismen er i dyb krise, også i Danmark. Denne finanslov viser det bedste, kapitalismen kan give: nedskæringer, besparelser, stress og frustration. For Revolutionære Socialister er svaret klart: kan kapitalismen ikke give bedre resultater for arbejdere og unge, så må den erstattes af et andet system, der kan: en socialistisk planøkonomi. Finansloven er end ikke en reel lappeløsning, det er sminke, der skal dække over den underminering, der konstant sker af velfærden og arbejderklassens rettigheder og leveforhold. Kapitalismen befinder sig i en fuldstændig blindgyde, og får systemet lov at bestå, har vi kun set den allerførste spæde begyndelse af angreb på velfærden og arbejdere og unges leveforhold.

Yderligere information

Denne side bruger cookies. Du kan se mere om dem HERVed din fortsatte brug af vores side accepterer du vores Persondatapolitik.