I begyndelsen af denne uge kom det ud at SF håber på at kunne hæve grænsen for hvornår man skal betale topskat i de kommende forhandlinger om en ny skattereform. SF’s politiske ordfører Jesper Petersen har blandt andet udtalt til Berlingske at dette i praksis vil betyde at: ”væsentligt færre almindelige lønmodtagere skal betale topskat”. Men hvem kommer denne justering, hvis den bliver gennemført, i virkeligheden til gode?

Regeringen har i den seneste periode gjort det meget klart at den mener at alle bliver nødt til, at betale lidt ekstra for at få Danmark nogenlunde igennem den historisk dybe krise vi står i nu. Denne ”betaling” har regering indkrævet ved hjælp af nedskæringer på dagpengene, kontanthjælpen, ved at kræve arbejdstiden sat op og nu er der oven i købet tale om fjernelse af arbejdsfri dage. Dette kommer til at ramme de mest udsatte grupper i det danske samfund hårdest. Alligevel annoncerer SF nu denne justering af topskatten.

Arbejdernes Erhvervsråds seneste undersøgelser viser at hvis man hæver grænsen for topskatten med 50.000 kr. vil det komme til at koste staten 3,9 milliarder. Hvor disse penge skal findes, kommer SF ikke med et bud på.

Hvis grænsen for topskatten bliver hævet med 50.000 kr. skal man ydermere have en årsløn på over 400.000 for at få det fulde udbytte af lempelsen. Det er penge der langt overstiger årslønnen for størstedelen af ”almindelig lønmodtagere”. Mange betaler kun topskat af en lille del af deres årsløn og vil derfor også kun få en lille forøgelse af indkomsten, i forhold til de der tjener så meget at de skal betale fuld topskat.

Det er en lempelse der vil gavne de rigeste og som glemmer de arbejdsløse, de unge og de dårligst lønnede, altså dem der lider mest under krisen og dem der heller ikke fik noget ud af opsvingsperioden før 2008.

Inden for fagbevægelsen er der delte meninger om forslaget. Dansk Metal er på listen over de der støtter forslaget og det er blandt andet som deres chef-økonom, Allan Lyngsø Madsen, siger fordi: ”En højere grænse vil betyde, at flere vil have lyst til at tage en ekstra tørn på arbejdet, og det kan være med til at løse det danske problem med mangel på arbejdskraft”. En udtalelse der bygger på en fremtidsudsigt med mangel på arbejdskraft uden at tage udgangspunkt i at vi i dag står med den højeste arbejdsløshed siden 80’erne. I stedet for at skabe arbejdspladser til de der står uden, vil man have at de allerede fuldtidsansatte skal arbejde endnu flere timer. Dette er kun med til at skabe større arbejdsløshed og endnu større lønpres på de ansatte, og løser altså intet.

I en artikel på Politikens hjemmeside tager Per Clausen fra enhedslisten fat i, at ønsket om lempelsen af topskatten er noget SF selv talte stærkt imod, da det for et år tilbage blev forslået af De Radikale. Derfor lyder forslaget også som endnu et skridt i ledelsens højredrejning af SF’s politik, som bevæger sig længere og længere væk fra ”den almindelige lønmodtager” og deres egne medlemmer. I stedet for at kæmpe for lempelser af topskatten burde SF kæmpe for en forhøjelse af selskabsskatten, genindførsel af arvebeskatning og formuebeskatning for overklassen, nationalisering af Nordsø-olien og bankerne og gennemførelse af deres eget forslag om millionærskat, som blev droppet umiddelbart efter de kom i regering. Den slags tiltag der lægger byrden for krisen på kapitalisternes skuldre vil være første skridt mod at kunne holde hånden under de mange tusinder ofre som kapitalismen har kastet ud i arbejdsløshed og personlig ulykke.