Mandag afholdt Socialistisk Standpunkt et debatmøde om kvindekamp og klassekamp, hvor der samtidig blev udgivet en bog om emnet. En af bidragsyderne til bogen holdt et oplæg, hvor hun slog fast, at kampen for kvinders rettigheder og levevilkår er uløseligt forbundet til den politiske kamp for socialisme.

”I mange år har kvindekampen og kvindespørgsmålet været adskilt fra politik. Det har været sådan, at spørgsmål om kvindernes forhold er én ting, og det har været forbeholdt kvinder at beskæftige sig med det, og så har der ellers været det politiske liv. Vi vil gerne ændre på det forhold.”

Bog om kvindekamp
Sådan blev mødet indledt for de omkring 45 deltagere på mødet, der blev holdt på Vesterbro i København. Velkomsten blev leveret af Majid Atik, der til daglig er lærling og formand for Metal Ungdom Hovedstaden. Han understregede behovet for at gå imod opsplitning i arbejderbevægelsen generelt – især på dette vigtige spørgsmål.

Første Maj Fonden, Landsforeningen for Socialpædagoger, samt Blik og Rør havde støttet arrangementet, og der blev rettet en tak til disse organisationer.

Herefter fik Marie Frederiksen ordet. Hun har skrevet et af bidragene til den bog, som Socialistisk Standpunkt netop har udgivet om kvindekamp og klassekamp. Bogen indeholder tekster af blandt andre Clara Zetkin, Rosa Luxemburg, Lenin, Trotskij og Marie Nielsen.

Kvindelige ministre løser ingenting
”Hvis man skal tro de store medier, så handler kvindekamp om, at der skal flere kvinder i virksomhedernes bestyrelser, på direktionsgangene og på samfundets topposter. Men det er overhovedet ikke en løsning for det overvældende flertal af kvinder. Det hjælper ikke noget, at den man bliver fyret af, er en kvinde i stedet for en mand. Der er nu ni kvindelige ministre i den borgerlige regering, og ti mandlige ministre. Men det gør ikke, at den borgerlige regering er mindre borgerlig. Det ændrer ikke på det faktum, at den borgerlige regering skærer ned i den offentlige sektor og velfærden generelt,” sagde Marie Frederiksen og slog fast, at kvindekampen ikke kan adskilles fra klassekampen.

Den nye bog om kvindekamp var til salg på mødet
Hun forklarede, at undertrykkelsen af kvinder historisk er opstået samtidig med, at klassesamfundet opstod. Da menneskene udviklede agerbrug og blev i stand til at producere et overskud, opstod samtidig den private ejendomsret – og det var nogle få mænd, der kom i besiddelse af produktionsmidlerne. Kvinderne blev dermed generelt bundet til opgaver i hjemmet. Det er alt sammen beskrevet i antropologiske studier og allerede sammenfattet af Karl Marx’ bære ven og samarbejdspartner Friedrich Engels i bogen Familien, privatejendommens og statens oprindelse, som Marie Frederiksen opfordrede alle til at læse.

Stadig uligeløn
”Kvindeundertrykkelse har altså ikke altid eksisteret – det er altså ikke noget naturligt, eller noget biologisk indbygget i mænd som nogen feminister hævder. Ligesom det ikke udspringer af en eller anden ’kvindelig natur’. Den såkaldte kvindelige natur og den menneskelige natur har altid forandret sig. Det er kulturelle træk, som er nedarvet gennem århundreder. Der er intet fast ved den såkaldte menneskelige natur,” sagde Marie Frederiksen.

Omkring 45 deltog på mødet for at høre mere om kvindekampen og diskutere spørgsmålet
Hun sagde, at der er opnået en del for kvinderne i dag – for eksempel retten til at stemme og det faktum, at kvinder ikke længere skal stå på mændenes selvangivelse, som det var tilfældet i 1970’erne – men at der stadig er en stor ulighed. Hun nævnte, at lønforskellen på mænd og kvinder i dag er 17 procent. Det er det samme, som da ligelønsloven blev indført i 1976 og ligelønnen blev indført i overenskomsterne i 1973. Det vil sige, at der på 35 år ikke er sket nogen forbedring på den front.

”Siden 1960érne er kvinderne i stor stil kommet på arbejdsmarkedet. Det hang sammen med det store økonomiske opsving i efterkrigstiden. Vaskemaskiner og andre fremskridt betød en lettelse af husarbejdet. Forbedrede muligheder for børnepasning og pasning af ældre gjorde det muligt for flere kvinder at arbejde. Det betød også en større offentlig sektor hvor mange kvinder fik arbejde. Samtidig har det betydet, at kvinderne er blevet til en fast del af arbejderklassen og tager del i klassekampen.”

Fagtoppen holder tilbage

Marie Frederiksen talte om udviklingen i den danske arbejderbevægelse siden 1800-tallet og fokuserede på arbejdskampe som for eksempel plattedamernes kamp i 1972-73 og storstrejken i den offentlige sektor i 2008. Hun forklarede, at sådanne kampe altid er blevet mødt med enorm solidaritet fra resten af arbejderklassen. Til gengæld har man set igen og igen, at fagtoppen har spillet en negativ rolle.

”Toppen i fagbevægelsen er arrogant over for medlemmerne. De siger, at medlemmerne ikke forstår noget, ikke vil kæmpe og ikke kan finde ud af noget. Denne arrogance er især tydelig overfor de mest undertrykte lag af arbejderklassen. Det gør det ekstra nødvendigt at tage kampen op inde i fagbevægelsen og resten af arbejderklassens organisationer.”

Hun forklarede, at det er gennem kamp, at arbejderklassen lærer sin egen styrke, sine evner at kende, og bliver bevidst om helt nye ting. Normalt har man ikke tid til at tænke over store spørgsmål., men gennem de kampe, som arbejderne igen og igen bliver tvunget ud i under kapitalismen, bliver der hurtigt draget avancerede konklusioner. Enhver, der har deltaget i en strejke, er klar over dette. Pludselig dukker der spørgsmål op som privatiseringer, politiets rolle i samfundet og så videre, som man ikke normalt tænker over. Med til disse spørgsmål hører kvindernes stilling i samfundet.

Kvindekamp = kamp for socialisme
”En strejke kan måske give en vis lønstigning, men de grundlæggende strukturer består også bagefter, og man bliver tvunget tilbage i rollen som passiv aktør i samfundet og på arbejdspladsen, i stedet for en aktiv deltager, der diskuterer og udvider sin horisont. Vi er socialister, fordi vi mener, at al form for undertrykkelse ikke kan adskilles fra politik.”

Marie Frederiksen sluttede sit oplæg:

Plakat for mødet
”Med en plan for økonomien vil vi med det samme kunne øge produktionen og udnytte teknikken til flertallets bedste. Arbejdstiden vil med det samme kunne sættes ned, hvilket er et afgørende skridt i retning af kvindernes frigørelse. For det første vil vi bruge ressourcerne til at udbygge den offentlige velfærd, som den ser ud i dag, så både ansatte og børn, gamle og syge får ordentlige forhold. Derudover vil vi kunne bruge teknologien til at fjerne mere eller mindre al husligt arbejde. Robotstøvsugere, opvaskemaskiner til alle, offentlige vaskerier, renoverede boliger, offentlig vinduespudsning, rengøringshjælp, folkekøkkener med god, sund og billig mad til alle, madordninger i alle børnehaver, skoler, arbejdspladser osv. vil bare være starten på at befri menneskeheden. Det kan kun opnås gennem socialisme.”

Da mødet var slut blev mange deltagere hængende for at diskutere politik, og mange købte bogen om kvindekamp og klassekamp og skrev sig op for at høre mere om Socialistisk Standpunkt og kampen for de marxistiske ideer i arbejderbevægelsen.

Del

Yderligere information

Denne side bruger cookies. Du kan se mere om dem HERVed din fortsatte brug af vores side accepterer du vores Persondatapolitik.