Redaktionens note:
SF's højrefløj forsøger at præsentere det som ”friskt og moderne”, når de kaster partiets principper over bord. Men der har aldrig været noget ”moderne” ved at acceptere kapitalismens uhyrligheder som arbejdsløshed, racisme og krig.

Vi viderebringer her en debat-artikel, som et mangeårigt SF-medlem har skrevet til hjemmesiden
Kritisk Debat.

Vi er ikke nødvendigvis enige i alt, der står i artiklen, men den leverer mange pointer, som er værdifulde i debatten om, hvordan SF's program bliver til virkelighed.


Vi vil gerne bidrage til denne debat, og til at styrke venstrefløjen i SF. Vi modtager gerne artikler og debatindlæg i denne sammenhæng.



Partidemokratiet forsvinder

Hvad er det der sker i SF, og hvor fører det hen?

I en kronik den 5. januar 2010 i Politiken skriver Villy Søvndal, at "SF har brugt de seneste fem år på at udvikle og forandre sin politik, sit image, sin kommunikation og sin rolle i dansk politik. Skingre anklager om højredrejning og populisme får ikke fornyelses-processen til at stoppe. Tværtimod. En ny venstreorienteret position er forudsætningen for forandringen af Danmark."

Jeg vil melde mig i koret af kritikere - og risikere at blive kaldt skinger!

Jeg oplever udviklingen som en afvikling af partiets kerneværdier og af partiets demokrati. SF blev dannet blandt andet som reaktion på DKPs såkaldte demokratiske centralisme, og fra starten var det vigtigt for SFs mødre og fædre, at partiets politik udvikledes i tæt kontakt og dialog med medlemmerne. Det er landsmøderne, der fastlægger partiets politik, og mellem landsmøderne er det hovedbestyrelsen, der fastlægger hovedlinjerne efter landsmødets vedtagelser.

På landsmødet  i  2009 skete der en stor ændring af SFs ledelse, hovedbestyrelsen erstattes af en landsledelse, antallet af medlemmer reduceredes fra 29 til 11. Muligheden for at blive valgt lokalt bortfaldt.

Lovenes paragraf 2 lyder fortsat: stk 1: Partiets formål er at virke for socialisme gennem udvidelse af demokratiet. Partiet arbejder på et marxistisk idegrundlag. Og Stk. 2: SF's organisation skal være præget af åbenhed og gensidig respekt samt repræsentere den mangfoldighed, som SF's medlemsskare er præget af.

Men virkeligheden er en anden, væsentlige hovedlinjer i SF politik, det gælder retspolitik, sikkerhedspolitik, boligpolitik oa. ændres og det sker uden at medlemmer eller valgte organer som hovedbestyrelse eller partiforeninger, endsige medlemmer inddrages.

Jeg vil nøjes med at holde mig til sikkerhedspolitik, som eksempel på højredrejningen og kritisere måden, det er sket på.

SF sikkerhedspolitik udhules

SFs første valgplakat havde teksten: Afrust vort land. Vi har ikke nogensinde været pacifister, men vi har hidtil søgt at fremme den danske og nordiske tradition for at optræde som formidler og mægler mellem parter i internationale konflikter for herigennem, at gøre fredelige, ikke-militære løsninger til hovedsporet for Danmarks internationale engagementer. Efter den kolde krigs afslutning var der især baggrund for at overveje en ny sikkerhedspolitik med vægt på ikke-militære midler.

SF er gået i stik modsat retning. I august 2008 fremlagde Holger K. Nielsen et udspil om forsvarspolitik til hovedbestyrelsen. Hovedsigtet var, at der ikke længere er en militær trussel imod Danmark og at grundlaget for det nationale forsvar dermed er bortfaldet. Trusselsbilledet karakteriseres i dag ved at stamme fra ikke-statslige aktører, der arbejder transnationalt, og fra svage stater, hvoraf mange styres af diktatoriske regimer. Ligesom den ulige globale udvikling skaber spændinger og globale miljø- og ressourceproblemer forstærker dette trusselsbillede. Klimaforandringerne skaber flygtningestrømme og yderligere fødevareproblemer.

Den aktuelle trussel er med andre ord et komplekst billede, hvor militære løsninger er meget mangelfulde og kan i nogle tilfælde forstærke i stedet for mildne problemet.

Alligevel skriver Holger K. Nielsen i 2008, at SF ønsker at blive en del af et kommende forsvarsforlig, og at forsvaret bliver en sammenhængende del af den øvrige udenrigs- og sikkerhedspolitik. Det slås fast, at SF ikke vil medvirke til, at forsvaret tilføres flere penge, men at man vil afvente forsvarskommissionens rapport før der udstikkes konkrete krav.

Jeg var via pressen blevet opmærksom på papiret og forsøgte forgæves at få det inden behandlingen i hovedbestyrelsen. Det var ikke muligt!

Det Internationale Udvalg, jeg var og er medlem af, havde ikke været involveret overhovedet. Jeg skrev derfor i september 2008 til SF's hovedbestyrelse og forretningsudvalg og foreslog, at man nedsatte et sikkerhedspolitisk udvalg, fordi jeg kunne se, at der var mange væsentlige ændringer undervejs i SF's holdning til sikkerhedspolitik, og at jeg mente medlemmerne i højere grad burde involveres. Jeg fik aldrig svar. 

Er det nødvendigt at tilpasse politikken på forhånd for at komme i regering?

På landsmødet i april 2009 skulle et såkaldt reformprogram vedtages. Under overskriften "Tilbage til FN-sporet" stod der intet om, at dansk deltagelse i internationale militære opgaver skal have et klart FN mandat. Det affødte adskillige ændringsforslag indsendt af medlemmer og partiforeninger, som alle afvistes af forretningsudvalget med følgende begrundelse: "Hovedbestyrelsen (HB) diskuterede blandt andet problematikken i forbindelse med udspil til nyt forsvarsforlig. HB finder det afgørende at militære operationer er i overensstemmelse med principperne i FN-pagten. Men HB vil ikke binde SF eller en kommende centrum-venstre regering til at et veto fra et af sikkerhedsrådets medlemmer i alle tilfælde skal kunne blokere for en militær opration under en humanitær katastrofe som f.eks. folkedrab." Med denne afvisning ville forslaget ikke komme til afstemning på landsmødet med mindre forslagsstillerne opretholdt det på selve landsmødet.

Min partiforening SF Syddjurs opretholdt vores forslag: "Ved ethvert militært indgreb skal der ligge et klart FN mandat " og det blev vedtaget med 199 stemmer, imod stemte 137 og 19 undlod.

Det havde været pinligt om SF's iver for at tilpasse sig det, man forestiller sig deltagelse i centrum-venstre regering kræver, havde medført så uacceptabel en SF holdning til FN.

I Norge står der i grundlaget for centrum-venstreregeringen at: "Deltakelse i internationale operationer skal være forankret i FN-pakten og ha et klart FN-mandat." Det samme har den finske regering som grundlag.

I juni indgik SF for første gang i et forsvarsforlig, og gik derved med til at dansk forsvar fortsat er forankret i NATO, og at forsvaret tilføres ekstra 3,5 mia kroner. Begge dele er i strid med SF's hidtidige politik og det sidste i strid med Holger K. Nielsens og HB's udsagn om, hvilke betingelser SF ville stille.

Jeg har aldrig forstået, hvad SF opnåede ved at være med i det forlig. Da Villy Søvndal var en meget dygtig og agtet kommunalpolitiker i Kolding, sagde han: "man kan godt indgå kompromisser, men man skal kunne vågne om natten og huske udenad: hvad opnåede vi, og hvad gav vi køb på." Holger K. Nielsen afviser (Information 4-5 april 2009) at SF har skiftet kurs, "det er kørt helt vildt op. Vi har ikke skiftet kurs.".. "Vi sagde allerede for 30 år siden, at det ville være dumt at melde Danmark ud af NATO." Jeg ved ikke, hvor det er Holger har det fra. I principprogrammet fra 2003 står: "Efter ophøret af Den Kolde Krig er begrundelsen for NATO bortfaldet og SF vil arbejde for en afvikling af NATO". Den formulering var resultat af en kampafstemning, hvor alternativet var en ændring af NATO. Principprogrammet fortsætter: "Så længe NATO endnu eksisterer, skal Danmark optræde selvstændigt inden for alliancen, arbejde for nedrustning, global sikkerhed og afspænding og modsætte sig alle forsøg på at udvide NATOs operationsområde eller give NATO en global rolle"( i dag er principprogrammet ikke tilgængeligt fra forsiden af SF's hjemmeside!!!)

I Forsvarsforliget står der: "Samtidig har forsvaret i lyset af de seneste årtiers sikkerhedspolitiske udvikling i stadig videre omfang indtaget rollen som et af flere væsentlige redskaber i en aktiv dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik, der kan bidrage til forebyggelse af konflikter og krig samt fremme demokrati og frihed i verden med respekt for menneskerettighederne." og senere: "Danmarks medlemskab af NATO er en hjørnesten i dansk sikkerheds- og forsvarspolitik."

Jeg mener ikke, dansk forsvars indsats har bidraget til forebyggelse af konflikter - eller fremme af demokrati og frihed i Irak eller Afghanistan, tværtimod kan de krige have bidraget til at øge modsætninger mellem Vesten og den muslimske verden, og i værste fald skabt flere terrorister. SF plejer at gå ind for afvikling af NATO, nu mener SF, at den gamle koldkrigsorganisation ledet af USA er en "hjørnesten" i dansk sikkerhedspolitik.

Begrundelsen er ifølge SFs pressemeddelelse: at det er "en vigtig milepæl i bestræbelserne på at SF kan gå med i en regering efter valget. Forhandlingerne er derfor en succes."

I Norge afskrives politikken ikke for at opnå plads i regering

Vores norske søsterparti SV ikke afviklet deres NATO holdning for at komme i regering: Under overskriften En ny alliansepolitikk for Norge skriver SV i arbejdsprogram 2009-13:

"NATO er i dag i økende grad irrelevant for norsk sikkerhet. Alliansen favner om land med en rekke motstridende interesser, og har vist seg ute av stand til å opptre samlet i viktige krisesituasjoner. NATOs operasjoner utenfor eget område gjør organisasjonen til et redskap for stormaktsinteresser, og undergraver FNs mulighet til å bygge ut en egen

militær kapasitet. Norge kan derfor ikke fortsette å basere sin sikkerhetspolitikk på at NATO skal være garantist for norsk sikkerhet. SV er også sterkt kritisk til andre sider ved NATO. Alliansen har fortsatt førstebruk av atomvåpen som del av sin strategi, og forbeholder seg retten til å bruke militærmakt utenfor sitt eget område, også uten

FN-mandat. NATO-medlemskapet øker derfor faren for at Norge blir dratt med i angrepskriger i strid med folkeretten."

Vores søsterparti har med andre ord bevaret sin kritiske holdning til NATO og er fortsat medlem af centrum-venstre regeringen i dens anden periode.

I regeringsgrundlaget står: "Hovedlinjene i norsk utenrikspolitikk ligger fast, herunder sterk oppslutning om FN og folkeretten, medlemskapet i NATO, EØS-avtalen og at Norge ikke er medlem av EU. Regjeringen vil arbeide for å styrke det nordiske samarbeidet."

Det er altså muligt, at fastholde sin egen politik - og indgå kompromiser, når man formulerer regeringsgrundlag. Det har SF ikke fattet.

Hvad ender det med?

I en artikel analyserer Robin T. Pettitt, lektor i komparativ politik ved Kingston Universitet, Partidemokratiers udvikling. Han omtaler Robert Michels teorier om " Iron Law of Oligarchy" at alle organisationer er oligarkisk ifølge sin natur. Michel mener, at medlemmerne af sig selv opgiver indflydelse og overlader styringen til få betroede personer. Pettitt opstiller en anden teori: varierende medlemsindflydelse. Han påpeger, at der er tradition for at venstrefløjs partier har stor grad af medlemsdemokrati. Han mener, at indflydelsen kan variere over tid og er afhængig af tre faktorer: medlemmernes holdning til partiet, ledernes regerings ambitioner og det politiske miljø, partiet arbejder i. Robin Pettitt belyser sin teori ved at gennemgå medlemsdemokrati i 3 partier: det britiske Labour, Socialdemokraterne i Danmark og SF.

Tabel 1,SF,SD og Labour medlemmers holdning til deres rolle i %

Spørgsmål: partimedlemmernes væsentligste rolle er at støtte beslutninger truffet af ledelsen.



SF

SD

Labour

Helt enig/enig

20,4

50,7

39,6

Hverken enig eller uenig

10,6

14,8

18,2

Uenig/helt uenig

69

34,5

42,1

Antal=N

519

588

5569

Undersøgelsesår

2000

2000

2002

Kilde: Petitt, R (2010)

Det fremgår af ovenstående tabel, at SF i hvert fald i 2000, da undersøgelsen blev foretaget var langt det mest rebelske parti. Et parti, hvor medlemmerne ønskede og forventede indflydelse. Pettitt citerer tidl. SF formand Gert Petersen for at sige: "hvilken anden grund skulle der være for at være medlem." Jeg tvivler på, at en tilsvarende undersøgelse af SFs medlemmer ville give samme resultat.

Jeg har været medlem af SF i over 40 år, og i starten under Aksel Larsen var der mildt sagt ikke medlemsdemokrati. Først med stærke grupper blandt medlemmerne og med stor forståelse fra formand Gert blev der dels lydhørhed, dels forståelse for at mangfoldighed er styrke, og at demokratisk centralisme var en af de unoder i DKP, som SF blev dannet som oprør imod.

For et par år siden afskaffedes SF's medlemsblad - og dermed mulighed for åben bred debat mellem medlemmerne. På sidste landsmøde ændredes SF struktur, så der sker en utrolig stor centralisering af magt. Begrundelsen var en modernisering og forberedelse på hurtig beslutningsgang, når SF kommer i regering.

Hvad skal vi med politik? Ledelsen - hvem det så er - har indført fokusgrupper og andre populære meningsmålinger. Revolutionstankegang (Socialisme?) er utidssvarende, mener formand Villy Søvndal, det er også en grundlæggende forkert tankegang, skriver han i Politiken.

Siden Villy Søvndal blev formand er folketingsmandattallet og medlemstallet fordoblet. Det er imponerende, og et resultat af en stor indsats af mange, ikke mindst af nyligt afdøde næstformand Jakob Nørhøj.

Tabel 2, antal SF-stemmer og mandater til folketingsvalg siden partiets start



Stemmer

% af stemmer

Mandater

1960

149.440

6,1

11

1964

151.697

5,9

10

1966

304.437

10,9

20

1968

174.553

6,1

11

1971

262.756

9,1

17

1973

183.522

6,0

11

1975

150.963

5,0

9

1977

120.357

3,9

7

1979

187.284

5,9

11

1981

353.373

11,3

21

1984

387.122

11,5

21

1987

490.176

14,6

27

1988

433.261

13,0

24

1990

268,795

8,3

15

1994

242.398

7,9

13

1998

257.406

7,6

13

2001

219.842

6,4

12

2005

201.047

6,0

11

2007

450.975

13,0

23

Kilde: www.SF.dk

Robin Pettitt har i en anden undersøgelse sammenlignet mulighed for kritik på kongres og landsmøder i Labour (2004) Socialdemokraterne i Danmark (2004) og SF (2003, 2004 og 2005). Han konkluderer: at SF giver langt den største mulighed for kritik: "The leadership, both in parliament and in the national executive, would come in for extensive criticism from members, and indeed from fellow leaders." Han skriver, at SF nærmest som princip har en åben debat ofte hed, om selv mindre politiske uenigheder. Det er også sådan jeg gennem de mange år har oplevet SF, som et rum med højt til loftet og plads til mangfoldighed.

Som det fremgår af nedenstående tabel 3 er medlemstallet vokset til det dobbelte siden undersøgelsen omtalt i tabel 1 blev foretaget.

Tabel 3, Udvikling i medlemstallet

01.03.1992

7.786

01.03.1993

7.708

01.03.1994

7.170

01.03.1995

6.887

01.03.1996

6.573

01.03.1997

6.264

01.03.1998

6.240

01.03.1999

6.440

01.02.2000

6.473

01.03.2001

6.513

01.03.2002

7.065

01.03.2003

7.088

01.03.2004

7.026

16.02.2005

8.213

23.01.2006

8.601

01.03.2007

9.647

01.03.2008

15.630

13.02.2009

16.518

Kilde: www.SF.dk.





.

Det er efter min mening, meget lidt man har foretaget sig for at involvere alle disse nye medlemmer. Tværtimod har man afskaffet medlemsbladet og traditionen for at partiets politik bliver til efter længere medlemsdebat. Kønsfordelingen er ligeledes ændret,

Kønsfordeling, medlemmer:

pr. 13.02.2009
Kvinder: 51,5% (48,2% pr. 23.05.2007)
Mænd: 48,5% (51,8% pr. 23.05.2007)

I samme periode er de fleste principielle SF standpunkter om sikkerhedspolitik, retspolitik og økonomisk politik tilpasset en socialdemokratisk midterholdning, samtidig er demokratisk centralisme genindført i partiet. Pettitt forudsiger i 2007, at det er muligt at SF's ønske om at komme i regering med SD vil medføre, at medlemmernes kritiske røster får mundkurv på. På sidste landsmøde var der usædvanlig lidt kritik, og man kan undre sig og spørge: hvem er de nye medlemmer? Er de bare "Villy-fans" og tilfredse med det?

Tim Knudsen karakteriserer udviklingen i sin bog: "Fra folkestyre til markedsdemokrati". Han skriver, at det danske demokrati i de seneste årtier er blevet et markedsdemokrati. Små topstyrede og professionelle politiske partier, finansieret af staten, kappes med moderne markedsføringsmetoder om de stadigt flere svingdørsvælgere, der ofte skifter parti.     

Jeg synes ikke, SF skal i regering, for enhver pris.

Kim Jørstad, SF formand for SF i Kerteminde, skriver i Politiken den 12. Januar: "Mange følger udviklingen med spænding. Der er kun at håbe på, at SF's ledelse er sig sit kolossale ansvar bevidst og er klar over, at magten for magtens skyld intet er værd."

Kilder:

Jørstad, Kim: SF på magtens vej, Politikens kronik 12. Januar 2010  

Knudsen, Tim ( 2007): "Fra folkestyre til markedsdemokrati" Akademisk Forlag 2007

Pettitt, R.T (2007): "Challenging the Leadership: The Party Conference as a Platform for Dissenting Membership Voice in British and Danish Parties of the left." Scandinavian Political Studies, vol. 30, no 2, p. 229-248, 2007

Pettitt, R.T (2010).: Bending Michels` "Iron Law of Oligarchy": can democracy ever be for "home consumption" in political parties?" in draft

Søvndal, Villy: Vejen til regering med SF, Politikens kronik 5. Januar 2010

Del

Yderligere information

Denne side bruger cookies. Du kan se mere om dem HERVed din fortsatte brug af vores side accepterer du vores Persondatapolitik.