De seneste år har den borgerlige regering ført såkaldt kontraktpolitik. VKO har fremstået som pålidelige, fordi de har gennemført, hvad de har lovet, for eksempel skattelettelser. Det er gået fint, lige indtil nu.

Det kan godt være, at de har holdt de få ting, de har lovet, men samlet set kan man dog knap se træet for den enorme skov af nedskæringer, som regeringen samtidig har lavet. Det er ikke en tilfældighed. Det er en af grundpillerne i Foghs plan for, hvordan han smadrer velfærden og skaber en velfærdsstat, uden at nogen opdager det.

Modsat de højtråbende ultra-liberalister i den borgerlige tænketank CEPOS, i Børsen og i Dansk Arbejdsgiverforening samt mange andre steder, har Fogh forstået, at det ikke går åbent at fortælle, hvad han virkelig går og laver.

Lad os se på et enkelt eksempel: Børnechecken. Ved valget i 2005 lovede Fogh at forhøje børnechecken med 2000 kr. Det har de så igen og igen fremhævet, som et løfte de har overholdt. I virkeligheden havde de dog allerede i 2004 ændret i reguleringen af børnechecken i forhold til inflationen. Facit er, at hvis regeringen slet ikke havde rørt børnechecken, så havde den faktisk været højere end den er nu. Smart, ja. Demokratisk, nej.

Hvorfor et valg i utide
At Fogh ikke udskrev valg lige efter sommerferien, som alle medier ellers spåede, skyldes den store demonstration, der var planlagt 2. oktober. Samt at der var optakt til en protestbølge blandt offentligt ansatte i lighed med den sidste efterår, hvor de århusianske pædagoger gik i front med en 4 ugers strejke.

Men Fogh kunne heller ikke vente med valget. Lige nu er kommunernes økonomi i gang med at blive forhandlet. Regeringen kræver stramme budgetter. Kommunerne har indgået aftale med staten om budgetterne, men det viser sig nu, at de ikke har tænkt sig at overholde aftalen. Den borgerlige regering vil gribe ind, men så bliver det endnu tydeligere, at det er den, som er ansvarlig for nedskæringerne i kommunerne. Og sidst, men ikke mindst, er de offentlige overenskomstforhandlinger i gang. Her kræves der markant højere løn, og mange spår, at det ender i en storkonflikt. Regeringen ønsker ikke et valg lige ovenpå et regeringsindgreb i en sådan konflikt.

Kort sagt den borgerlige regering var bange for at vente længere med et valg, fordi dens sande ansigt vil vise sig endnu tydeligere i den kommende periode. Med genvalg til den borgerlige regering er scenen sat for frontal angreb på arbejderklassen.

Dynamit i fundamentet
Efter dannelsen af Ny Alliance er den sædvanlige sikkerhed og ”stabilitet”, der har præget VKO, blevet svækket. Det skyldes, at der nu er kommet flere ubekendte i ”magtens ligning”. VKO regeringen har i den sidste periode været under et stadig pres fra den absolutte top i dansk erhvervsliv, der kræver hårdere reformer (læs: slagtning af velfærden), end de skjulte, gradvise nedskæringer, som Fogh indtil videre har gennemført. Problemet har været, at regeringen og især ikke Dansk Folkeparti vil kunne overleve at støtte helt åbenlyse forringelser.

Hvis ikke det lykkes at vælte den borgerlige regering i denne omgang, vil en ny – uanset bogstav kombinationen - blive født med dynamit i dens fundament.

Dansk Folkeparti spiller lige nu rollen, som dem, der kæmper for at bevare de borgerliges velfærdsimage, mens at Ny Alliance og de Konservative går mere og mere klart frem med krav om skattelettelser. I virkeligheden er alle de borgerlige partier oprettet til gavn for og støttes af storkapitalen. De borgerlige redder måske skindet denne gang, men nedskæringer er nedskæringer. Det uanset om Fogh kalder det ”kommunalreform”, ”globaliseringindsats” eller ”kvalitetsreform” eller Dansk Folkeparti begrunder det med racisme.

Arbejderklassen kan ikke holde til flere angreb, de borgerlige må stoppes nu.