De første røster om nedskæringer lød på 278 millioner kroner, hvilket fik bl.a. Landsforeningen for Socialpædagoger og BUPL til at protestere og forlange alle nedskæringer fjernet, alternativet ville være demonstrationer og strejker. Det var i slutningen af august.
Grundet truslen om blokader og strejker fandt SF, Socialdemokraterne og De Radikale, 158 mio. kr. således at besparelserne kom til at lyde på 120 mio. kr. Ifølge Ritt Bjerregård ikke noget der vil kunne mærkes.
Pædagogerne og forældrene var dog ikke enige i Ritts analyse af besparelserne og begyndte onsdag at demonstrere på de store indfaldsveje til København. Yderligere 40 millioner blev fundet til området under onsdagen budgetforhandlinger. Det ændrer dog ikke på at der stadigvæk skal skæres. Budgetforhandlingerne fortsætter og ligeså gør blokaderne, ind til alle besparelser er fjernet, lyder det fra forældre og pædagoger.
Besparelse på besparelse på besparelse…
Ritts udtalelser om at besparelser på 120 millioner, må siges at være en arrogant holdning, som i bedste fald bygger på uvidenhed om tingenes tilstand uden for borgmesterkontoret. I den virkelige verden, er daginstitutioner i Københavns Kommune nedslidte og må hver dag kæmpe for at få et meget snævert budget til at hænge sammen. Der er blevet skåret ned på dem de sidste 15 år og overhovedet at tale om at man skulle kunne spare uden at det kan mærkes er utopisk.
En del af spareplanen for daginstitutions- og skoleområdet i Københavns Kommune gik ud på at lægge institutioner sammen. Op mod 100 børnehavner, vuggestuer og skoler skal nedlægges, hvis spareplanen går igennem, som den oprindeligt blev fremlagt.
Børnehaver og vuggestuer må spare på personalet – op mod halvdelen af de ansatte er ikke uddannede pædagoger, men består af de lavere betalte pædagogmedhjælpere. Der ud over viser en ny undersøgelse fra Projekt Børnepasning, at hver daginstitution i gennemsnit holder 9,5 lukkedage om året – altså næste to uger, hvor forældrene må finde alternativ børnepasning. Én vuggestue har regnet ud at besparelserne, for dem vil betyde en forøgelse af antallet af lukkedage med 13, oven i de 10 de har i forvejen. Hvis dét ikke er besparelser der vil kunne mærkes, hvad er så?
Historien gentager sig
”Århus: 3 -ugers strejke, hvad nu?”, ”Protesterne mod de kommunale nedskæringer – klassekampen sat på dagsordenen”, ”3. oktober: Rekordstor demonstration i Århus” Det var overskrifterne her på siden, for omkring et år siden da massive velfærdsdemonstrationer var på dagsordnen i hele landet. I Århus strejkede pædagogerne i 3 uger uden løn og på trods af, at de blev idømt bod af arbejdsretten, fordi Århus kommune var nødt til at skære 410 millioner kroner, som følge af regeringens nedskæringer på kommunaltilskuddet.
Dengang udviste pædagogerne og forældrene en kampvilje og opofrelse, som ikke er set mangen til i mange år. Det tragiske var at fagforbundene i Århus dengang ikke bakkede tilstrækkeligt op omkring pædagogerne. LO ville ikke indkalde de andre fagforeninger til strejke og de ville ikke samle de protester, der var rundt om i landet, til en national strejke, som ville have kunnet betyde sejr. Det endte da også med at nedskæringerne gik igennem og de strejkende pædagoger stod tilbage med en kæmpe stor bod og uden løn for 3 uger.
Soc. Dem. og fagtoppen bør gå forrest
Sidste år ville borgmesteren i Århus, Nikolaj Wammen, ikke høre tale om at støtte protesterne. Han havde alle tiders mulighed for at gå imod regeringens kommunale nedskæringer og komme til at stå i spidsten for velfærdsprotesterne. Det samme gjorde sig gældende for topfolkene i LO, som opfordrede pædagogerne til at gå hjem og finde sig i nedskæringerne.
En sådan reaktion fra LO er uacceptabel. De svigtede fuldstændig deres medlemmers kamp for ordentlige vilkår for børnene og de ansatte i daginstitutionerne. I stedet burde de, sammen med Socialdemokraterne, SF og Enhedslisten have indkaldt alle fagforeningerne til strejke på nationalt plan. Nogle foreslog på et stormøde for alle kommunens offentligt ansatte, at man indkaldte til generalstrejke, det havde i hvert fald været en effektiv måde at få nedskæringerne trukket tilbage.
Socialdemokraterne kunne på denne måde, ved at være aktive i protesterne, have vundet opbakning til, med lethed at vælte Fogh. I stedet lader de stå til og accepterer fuldstændig det Regeringen dikterer. De underlægger sig Fogh og indtager en offerrolle, som ikke tjener til andet end at agere Foghs håndlanger.
 |
Ritt indrømmer
2. oktober står for døren, og med den vil følge massive demonstrationer for bedre velfærd. Pædagogernes protester er lige som opvarmningen til dem. Udsigten til at Pædagoger og forældre allerede to uger før d. 2. oktober ville være i topform, er åbenbart mere end Ritt Bjerregård turde være ansvarlig for.
Hun har allerede givet indrømmelser på 198 millioner kroner. Om hun finder de resterende millioner, vil tiden vise, men under alle omstændigheder er det ingen løsning. De sidste 10-15 år er der skåret ned på alle områder i den offentlige sektor. Ældreplejen, skolerne, sygehusene har alle måttet svinge sparekniven gang på gang. Velfærden forringes år for år og selv om der er protester og demonstrationer, er enden altid på det, at der bliver rokeret rundt på budgetterne, ikke at der ret faktisk tilføres flere penge til kommunerne.
Det der er brug for, er at fagbevægelsen og arbejderpartierne presser regeringen til at droppe de stramme kommunebudgetter og tilfører kommunerne de fornødne ressourcer. Der er masser af penge i samfundet og masser af penge i statskassen, så der er ingen grund til at skære ned, hverken på daginstitutionsområdet, uddannelsesområdet, eller i ældresektoren. Der er brug for flere penge til velfærd!
