2006 var året hvor kampen for bevarelsen af vores hårdt angrebne velfærd virkelig kom på dagsordenen. Regeringens dagsorden med nedskæringer i den offentlige sektor blev i den grad afsløret. På trods af at massive protester og en enorm strejkebølge især i blandt pædagoger og offentligt ansatte, fortsætter regeringen ufortrødent med at afvikle velfærden. Denne gang under dække af den ”historiske” kvalitetsreform.

Kvalitet for pengene?
Regeringen har indgået en aftale med Kommunernes Landsforening (KL) om kommunernes økonomi for 2008, og derudover har de med i samarbejde med LO og AC (Akademikernes Centralorganisation) indgået en aftale om kvalitetsreformen. Alle parter forsøger at fremstå som ansvarlige, og som om de nu har sikret både velfærd, ordentlige arbejdsforhold og kvalitet i den offentlige service. Men læser man de indgåede forlig, så kommer man hurtigt i tvivl om hvem, der er vinderne.

Sidste år sagde vores finansminister, at vi kunne købe hele verden. Dansk økonomi er på toppen – men ligesom sidste år er det ikke noget, man kommer til at mærke, når det gælder velfærd, tværtimod prædikes der endnu engang tilbageholdenhed i de offentlige udgifter.

Ifølge de danske medier er der igennem aftalen afsat 6 milliarder kroner til kommunerne. Pengene kompenserer for de enorme udgifter, der har været i forbindelse med kommunalreformen, og skal derudover bruges til efteruddannelse.

Det kan jo lyde meget godt. Problemet er bare, at efter de massive kommunale besparelser år efter år, og et budget hvor kommunerne helst ikke må bruge penge næste år – så bliver frihed under ansvar ikke andet end en pistol for panden.

Oveni dette er det en del af kvalitetsreformen, at en fjerdedel af alle offentlige opgaver skal udliciteres inden år 2010, hvilket der er afsat 100 mio kr. til. Men privatiseringer fører bare til øget arbejdspres. Det siger sig selv, at hvis man skal tjene profit, så må der spares et sted.

Flere besparelser – flere protester
Øget udlicitering og regeringens nye kvalitetsreform vil uundgåeligt resultere i fortsatte forringelser på skoler, hospitaler, plejehjem og i børneinstitutionerne.
Det vil gå ud over alle almindelige mennesker, der bruger de offentlige institutioner til dagligt. Men forringelser på velfærden går hånd i hånd med forringelser i arbejdsforholdene for de offentligt ansatte.

At de offentligt ansatte allerede er under hårdt pres og ikke vil finde sig i flere nedskæringer, så vi sidste efterår og her i forsommeren, hvor bl.a. SoSu assistenter landet over gik i strejke for højere løn. De offentligt ansatte arbejder under elendige vilkår, med ekstremt lav løn, og et hårdt arbejdspres.

Alligevel optrappes presset. »Vi vil så gerne have, at folk bliver lidt længere. Enten ved at arbejde 20 minutter mere om ugen eller vente et år med at gå på pension,« siger finansminister Thor Pedersen (Berlingske Tidende 25.05.07).
En provokation uden lige, som ikke er gået ubemærket hen.
Kampen må fortsætte

De offentligt ansatte skal have ny overenskomst i foråret 2008, og kravene bliver allerede nu diskuteret.

Det er måske derfor, at regeringen har været så ivrig efter at få kommunerne og især fagforeningerne til at tage ansvar for kvalitetsreformen.

Uanset hvad, må en ting stå klart. Øget konkurrence og stramme budgetter vil føre til vilkårlig velfærd og ekstremt pressede offentligt ansatte. At LO har blåstemplet regeringens kvalitetsreform, er en skandale. At FTF forlod trepartsforhandlingerne i sidste øjeblik, er et lille skridt i den rigtige retning.

Fagforeningerne må og skal aktivt gå i front for at sikre acceptable arbejdsvilkår for deres medlemmer. Der er brug for højere løn og flere ansatte (som ikke sikres med mere efteruddannelse), og generelt bedre arbejdsforhold. Men denne kamp er større, den involverer langt flere end de offentligt ansatte. Det er en kamp i mod regeringens asociale ideologiske projekt og for et anstændigt samfund.

Det er på høje tid, at sidste års velfærdsprotester starter op igen.