I kampen mod eksklusionerne i SUF blev der dannet et netværk af eksklusionsmodstandere. En del af disse gik sammen om, at skrive denne artikel og give deres bud på, hvordan at SUF i lyset af eksklusionssagen kommer til at spille en vigtig rolle i klassekampen. Flere er disse er nu mere til at starte en venstreopposition i SUF. 

SUF er og skal fortsat være en bred organisation med plads til diskussion. SUF må ikke blive en organisation, som ekskluderer folk i stedet for at tage, de politiske diskussioner det kræver at være Danmarks største revolutionære ungdomsorganisation.

De seneste uger har gjort, at vi må stille spørgsmålstegn ved, hvilket SUF vi ønsker.

Det største spørgsmål er hvorfor der ikke længere må være plads til politiske uenigheder og diskussioner i SUF. Det er tvingende nødvendigt hvis vi vil bevare SUF, at der bliver plads til at alle kan stå frem med deres holdninger og at de kan blive diskuteret uden at nogen skal frygte at blive forfulgt eller ekskluderet.

1) Vi mener at SUF kan og skal spille en vigtig rolle i revolutionen og omstyrtelsen af det kapitalistiske samfund vi pt. lever i. Men hvad er det for et SUF vi vil have og hvilken organisation må vi have for at kunne spille så stor og vigtig en rolle som muligt? Her er nogle bud på hvad der kan hjælpe SUF’ere til at styrke klassekampen.

2) Vi må kunne forklare vores klassekammerater, forældre og kolleger hvorfor vi er revolutionære og hvorfor de skal gå med i kampen. Vi kan jo ikke omstyrte kapitalismen alene, men må have flertallet af arbejdere og unge i Danmark og verden med os. Hvis vi skal forklare alt dette til folk, må vi naturligvis forstå det kapitalistiske samfund til bunds, hvorfor bliver arbejderne udnyttet og hvad er det i kapitalismens natur der gør, at der er ulighed, krig og hungersnød. Vi må derfor i SUF, inden vi står i en revolutionær situation, have diskuteret alle disse ting.

3) Vi skal kunne fremføre SUF’s ideer og vise vejen frem for arbejderklassen og ungdommen – i retning af socialismen. Hvordan vi når frem til socialisme, er der mange bud på, men når vi står i kampens hede, er det fornuftigt forinden at have diskuteret nogle forskellige muligheder og forskellige politiske retninger.

4) Vi må koordinere vores arbejde. Der er 1000 SUF’ere rundt om i Danmark. Mange af disse sidder i elevråd, er aktive i DGS osv. Hvis vi i SUF var bedre til at koordinere vores arbejde, kunne vi sprede vores ideer til mange flere mennesker. Alle SUF’ere må, i deres arbejde i diverse bevægelser og organisation fremføre SUF’s politik og havde et revolutionært perspektiv for det arbejde de laver. På den måde får langt større gennemslagskraft og vores ideer vil komme meget bredere ud.

5) Vi skal sørge for at nye SUF’ere bliver inddraget i SUF’s arbejde og får en forståelse for hvad SUF’s perspektiv og politik er. Der har været en tendens til stor gennemstrømning i SUF. For at undgå dette må nye SUF’ere inddrages i det aktivistiske arbejde, såvel som i de politiske diskussioner. Det betyder, at der i afdelingerne er brug for at diskutere. Det har SUF som landsorganisation også et ansvar for.

6) Vi må sikre at der er plads til diskussion. At der er mange forskellige holdninger og indgangsvinkler til socialisme i SUF er ingen hemmelighed. De som nu risikere at blive ekskluderet står for én holdning, men det betyder ikke at man ikke har kunnet samarbejde i de lokalgrupper hvor de har været aktive, selv om mange forskellige holdninger har været repræsenteret. Grunden til dette er netop at der i alle disse grupper har været plads til og tid afsat til mange politiske diskussioner. Det praksis har vist er, at hvis der er plads til diskussion i en lokalgruppe, er der også plads til forskellige politiske holdninger, indenfor SUF’s minimumsprograms rammer naturligvis.

7) Vi må have en politisk ledelse. Der sker rigtig mange ting i Danmark og i verden. Det kræver at SUF som organisation ind imellem stormøderne kan tage stilling til og reagere på begivenheder. Skal vi kunne det, er det nødvendigt at den ledelse vi vælger stiller op på et politisk grundlag. På den måde sikrer vi at de enkelte medlemmer i SUF får deres holdning bedst muligt repræsenteret mellem stormøderne. På samme måde er det vigtigt at ledelsen viser en politisk vej frem og eksempelvis stiller forslag og udtalelser til stormøderne.

Yderligere information

Denne side bruger cookies. Du kan se mere om dem HERVed din fortsatte brug af vores side accepterer du vores Persondatapolitik.