I går aftes (fredag d. 27. april) ekskluderede den nyvalgte ledelse i SUF, 26 SUFere, som også er med i Socialistisk Standpunkt.

Som vi tidligere har beskrevet, blev Landsmødet d. 5.-8. april i SUF kuppet ved, at ukendte personer smed stjålne og manipulerede dokumenter, angiveligt interne dokumenter fra Socialistisk Standpunkt, på bordene midt under mødet. Dette førte til, at medlemmer af Socialistisk Standpunkt blev tvunget til at forlade mødet, hvis ikke det skulle lukke. Flere andre SUF’ere forlod også mødet i protest, omkring 20 procent af mødedeltagerne. Det fordrejede det efterfølgende ledelsesvalg og afstemningerne om udtalelser, hvor en række vigtige udtalelser var til diskussion. Udtalelser om bl.a. storkonflikt, Venezuela og velfærdsbevægelsen, som de nu ekskluderede havde været emd til at stille.

Efterfølgende fortsatte hetzkampagnen mod Socialistisk Standpunkt, og der bl.a. blev vedtaget udtalelser om, at ledelsen skulle ekskludere Socialistisk Standpunkt fra SUF. Denne absurde udemokratiske proces kulminerede dog i går aftes med eksklusionen af de 26. Mange afdelinger med eksklusionsfortalere har ikke ønsket at have de eksklusionsindstillede ud og diskutere i deres afdelinger typisk under påskud af mangel på tid! Det er fuldstændig uacceptabelt, at man i en afdeling vælger kun at ville høre den ene side af sagen i et så vigtigt spørgsmål.

Eksklusionsgrundlaget er givet kollektivt og uden et eneste konkret eksempel, selvom SUFs vedtægter slår fast, at man kun kan ekskludere folk individuelt, og kun hvis de går imod vedtægterne og/eller programmet.

En udemokratisk procedure
Første punkt på dagsordenen for den nyvalgte ledelses første møde, var eksklusionen af de 26 medlemmer, herunder 2 ledelsesmedlemmer (ca. 10 procent af den samlede ledelse). Proceduren på mødet viser hele denne eksklusions hule karakter. Selv diskussionen om procedure var en farce. Her blandede en lang række af bagmændene fra eksklusionsgruppen (den gruppe der indtil nu har kørt eksklusionskampagnen), altså ikke ledelsesmedlemmer, sig i diskussionen, med stærke forsvar for en så udemokratisk procedure som muligt.
Lokalgrupperne kunne fremlægge deres udtalelser, men var ikke blevet informeret om dette på forhånd, så flere lokalgrupper var slet ikke til stede.

Proceduren blev, at ledelsen fremlagde en kollektiv anklage med udgangspunkt i eksklusionsgrundlaget, hvor ingen PERSONER, LOKALGRUPPER, eller BEGIVENHEDER er nævnt. De ekskluderede fik ikke lov til at forsvare sig kollektivt imod dette angreb.
I stedet fik hver eksklusionsindstillet 2 minutter (ja, du læste rigtigt – 2 minutter) til at forsvare sig. På disse 2 minutter skulle man forsvare sig mod anklageskriftet samt forklare sit arbejde i SUF dvs. op til 6 år arbejde – dette er fuldstændig umuligt!

Hver forsvarstale afsluttedes med, at ledelsen stillede to spørgsmål; kender du til Socialistisk standpunkts hvervningsstrategi? Og, vil du melde dig ud af Socialistisk Standpunkt?
Svaret herpå blev ført til referat. Selv sagt valgte ingen af de tilstedeværende at melde sig ud.

Ledelsen valgte at lukke punktet. Det betød for det første, at den enkelte eksklusionsindstillede skulle ind foran ledelsen individuelt. Ledelsen forsøgte at dæmonisere Socialistisk Standpunkt, ved at sige at de enkelte eksklusionsindstillede skulle kunne tale frit, dvs. indforstået uden at de andre kammerater skulle kunne høre det. dette er en fuldstændig uacceptabel procedure – hver enkelt eksklusionsindstillet måtte så gå alene ind til forhør hos ledelsen, uden at kunne tage nogen med ind til støtte.
For det andet betød det, at den efterfølgende 1 time lange diskussion ikke måtte overværes af de eksklusionsindstillede selv. Det er fuldstændig uhørt og i strid med vedtægterne, hvor det i §7, stk. 12 slås fast, at ” Alle ledelsesmøder er åbne for organisationens medlemmer, der også har taleret.”.

Argumenterne for denne procedure var, at der ikke var tid!!! Et af de eksklusionsindstillede ledelsesmedlemmer havde foreslået en procedure med ret til et kollektivt svar på det kollektive anklageskrift, 5 minutters individuelt forsvar samt ret til at deltage i diskussionen. I stedet fik vi hver 2 minutter. Her taler vi om folk, som har slidt og slæbt for SUF i fire, fem, sågar seks år. Dem kan man ikke ekskludere efter 2 minutters forsvar.

Ovenstående procedure viser to ting:
1) Ledelsen var ikke indstillede på en reel, demokratisk diskussion, faktisk overhovedet ikke at høre på de 26, der har lagt mange års arbejde i at opbygge SUF.
2) Hele mødet var intet andet end en skueproces, med det formål at dæmonisere Socialistisk Standpunkt, og presse de individuelle medlemmer.

Spørgsmålet var ikke, om de enkelte individuelle SUFere havde modarbejdet SUF, men om de ville afsværge deres synder og melde sig ud af Socialistisk Standpunkt. Problemet er bare, at det aldrig har været ulovligt at være med i Socialistisk Standpunkt, og derfor kan dette på ingen måde være eksklusionsgrundlag. Der var ingen diskussion af eksklusionsanklagernes rigtighed. Disse var på udemokratisk vis hævet over enhver form for diskussionen.

Eksklusion uden grundlag
Faktum er, at ledelsen har ekskluderet 26 SUFere uden noget som helst grundlag at gøre det på. Alle påstande og anklager har været bygget på stjålne og manipulerede dokumenter alene, uden at man har kunne vise eksempler fra den virkelige verden. Ledelsesmødet var første gang, at der reelt var en national debat, hvor os, som det reelt drejede sig om, kunne komme til orde. Ikke engang her, fik vi så lov til det.

Med disse eksklusioner har ledelsen gjort sig medskyldige i en proces der vil smadre SUF.
For mange af disse nyvalgte ledelsesmedlemmer, var det nok ikke det der var intentionen med opstillingen til SUFs ledelse, men faktum er at hver enkelt af disse ledelsesmedlemmer er ansvarlige for denne fuldstændig absurde procedure. Reelt set ansvarlige for at smadre SUF som organisation.
Hvis man bruger størstedelen af en organisations tid og ressourcer på interne hekseprocesser, hvis man gennem eksklusioner legitimerer disse bureaukratiske metoder, så er det den sikre vej, til at smadre en organisation med op mod 1000 unge revolutionære, der har et kæmpe potentiale.

Vi opfordrer meget kraftigt ledelsen til at genindføre demokratiet i SUF.
Alle SUFere må have mulighed for at deltage i debatten om organisationens fremtid, hvilket er hvad dette reelt drejer sig om. Det betyder at de ekskluderede må have ret til at deltage i interne debatter, på mail, i lokalgrupper o.l. og at der sættes reel tid af til forsvar og diskussion på det ekstraordinære Landsmøde, en diskussion som de ekskluderede kan deltage i (modsat sidste gang).

Politiske eksklusioner
Disse eksklusioner er politiske eksklusioner.
Eksklusionerne kom, fordi de ideer som Socialistisk Standpunkt repræsenterer, de marxistiske, trotskistiske ideer, var ved at vinde indflydelse i SUF.

Vi står fuldstændig indenfor SUFs minimumsprogram. Vi er revolutionære socialister, og kæmper for et samfund uden krige, nedskæringer, sult og forurening, dvs. et klasseløst samfund.
Vi har nogle ideer om hvordan vi når dertil, ideer som er mere udbyggede end SUFs program; de marxistiske, trotskistiske ideer.

En revolution kan kun gennemføres af arbejderklassen, dvs. flertallet. Vi må diskutere hvordan vi når arbejderne og ungdommen. Det gør vi først og fremmest ved at kæmpe sammen med dem, i f.eks. en kommende storkonflikt, og det gør vi ved at have en venlig tilgang til de organisationer arbejderklassen har opbygget gennem mange år; fagforeninger og deres partier; S, SF og Ø. SUF samarbejder med disse i Genstart Danmark. Vi mener at dette er den rette vej, men kun hvis samarbejdet bredes ud lokalt til de normale medlemmer og hvis SUF fremsætter et revolutionært perspektiv.
Derudover kan en revolution kun være international. Derfor var vi med til at stille forslag om at SUF skulle støtte til den venezuelanske revolution, og derfor er vi internationalt organiseret.

Det var disse ideer som man sidste år forsøgte at ekskludere, men mislykkedes med.
I år havde disse ideer endnu større indflydelse, og det var grunden til at der måtte ske et kup på landsmødet.

Vi fortsætter kampen
Vi har ikke tænkt os at give op – langt fra! Vi har anket eksklusionerne til SUFs ekstraordinære Landsmøde d. 17. maj. Dette er ikke bare en kamp om Socialistisk Standpunkt i SUF – uanset hvad kan de ikke smide vores ideer ud.
Dette er en kamp for hvilke metoder, der skal kunne bruges i arbejderbevægelsen, det er kampen for demokrati, åbne politiske diskussioner og bredde.

Vi opfordrer derfor alle til at gå ind i kampen for et stærkt, demokratisk SUF!

Stem imod eksklusionerne d. 17. maj!