(læs mere om nedskæringerne i kommunerne på vores tema-side)

Strejkerne spreder sig dag for dag. Den borgerlige regering bliver stadig mere og mere presset. Alle snakker velfærd og der er kæmpe flertal i befolkningen for at bevare velfærden. Alt i alt burde dette være den oplagte mulighed for venstrefløjens partier. Men hvor er de?

Socialdemokratiet rør på sig
I den sidste periode pt. kulminerende med årsmødet, er ledelsen af Socialdemokratiet begyndt at røre på sig. Det har været tøvende og mere eller mindre uambitiøst, men dog har de været fremme og har været i stand til at presse regeringen for første gang siden VK regeringen satte sig på magten.

Anderledes står det imidlertid til med de to mindre arbejderpartier. De er fuldstændig forsvundet. Engang imellem høres et par pip, men ikke mere end det. Man skulle ikke tro at de havde forstået hvilken situation vi står i. En situation hvor de offentligt ansatte ude i kommunerne rent faktisk kæmper med næb og klør for den velfærd, som SF og Ø siger, er deres mærkesag.

Kan det være rigtigt at arbejderne på gulvet skal stå alene i deres kamp? Fagbevægelsen top lader dem ikke bare åbenlyst i stikken, men modarbejder dem ved at forsøge at stoppe strejkebevægelsen.

At toppen af Socialdemokratiet forbigår dette i stilhed, er desværre efterhånden ikke overraskende. Men har de to mindre arbejderpartier intet at sige til dette? Enhedslisten, der i deres taler snakker om socialisme og kamp mod den borgerlige regering. Desværre lader det til at de har travlt ude i kommunerne, med forhandlingerne om hvordan regeringens dikterede nedskæringer skal forvaltes. Hvilket er tilfældet i Roskilde, Odense og Hillerød hvor der forhandles nødtørftige budgetter. I Roskilde betyder det salg af kommunens grunde og udskydelse af byggeri af almennyttige boliger.

Hvad siger enhedslisten?
Enhedslisten burde kæmpe side om side med de kæmpende arbejdere, samtidig med at vise en vej frem. Hvad er det så for en vej enhedslisten anbefaler for de kæmpende i kommunerne? Det må desværre stå ubesvaret hen. Det eneste der bliver meldt ud, er en opfordring til at deltage i demonstrationen d. 3. oktober. Det er selvfølgelig fint. Men vel ikke nok? Hvis det er alt hvad der kan præsteres, så kan vi lige så godt nøjes med fag og elevbevægelsen, der har taget initiativet til demonstrationen.

Enhedslisten burde give deres uforbeholdne støtte til de strejkende og lægge pres på toppen af fagbevægelsen til at samle protesterne og inddrage nye lag. Samtidig med at kræve regeringens øjeblikkelige afgang.

De små arbejderpartier har altid sagt at deres opgave var at trække socialdemokratiet til venstre. Men resultatet er ikke imponerende. Al den tid socialdemokratiet har drejet til højre, er de to mindre så småt lusket med. Nu hvor ledelsen af Socialdemokratiet læner sig en kende til venstre, står Ø og SF fuldstændigt magtesløse.

Situationen i kommunerne beviser med al ønskelig tydelighed behovet for at vinde arbejderpartierne tilbage og for at de går sammen i enhedsfront mod den borgerlige regering på et samlet socialistisk program. De små arbejderpartier kan ikke står alene uden Socialdemokratiet. Og slet ikke hvis de ikke er i stand til at vise en anden vej frem end en demonstrationsdag når dagens menu er arbejdsnedlæggelser.

Arbejderpartierne må åbent støtte de strejkende af al kraft og argumentere for en udvidelse af strejkerne – 24 timers generalstrejke med trussel om optrapning!

S, SF og Ø må gå sammen, på et socialistisk program og kræve regeringens øjeblikkelige afgang!