Regeringen har i dette år rigtigt forsøgt sig med drastiske nedskæringer på den offentlige sektor.
Det værste, den såkaldte "velfærds-reform", hvor af nogle af de værste angreb blev trukket tilbage.
Og nu igen med den dårlige aftale som Kommunernes Landsforening har lavet med regeringen. Aftalen vrider armen om på kommunerne, som presses til at skære ned på velfærden.
Dette på trods af, at der produceres masser af værdier i det danske samfund. Det logiske spørgsmål må være, hvorfor disse værdier ikke går til at bevare og udbygge velfærden i stedet for regeringens brutale nedskæringer? Som Enhedslisten korrekt skriver på deres hjemmeside:
”Der er råd til flere hænder i ældreomsorgen, på daginstitutionerne og på hospitalerne. Der er råd til uddannelse og social støtte, så alle kan få en plads på arbejdsmarkedet. Der er råd til at bekæmpe den fattigdom, der følger i kølvandet på starthjælp og kontanthjælpsloft. Det er et politisk valg.” (www.enhedslisten.dk)
Regeringen kunne trække flere værdier ud af kapitalisterne bl.a. ved at forhøje selskabsskatten og beskatte kapitalisterne hårdere på andre måder. Det vil regeringen ikke, fordi den består af borgerlige partier, der er oprettet af kapitalisterne til at tjene deres interesser.
Kapitalisme skaber kriser
Men denne politik ville ikke løse problemerne med nedskæringer på velfærden af to hovedårsager: Kapitalisterne ønsker at overtage områder, som den offentlige sektor tager sig af og tjene profit på dem – for kapitalisterne er den offentlige sektor et jagtområde for nye markeder, der skal privatiseres og skabe mere profit til aktionærerne. Endvidere kommer kapitalismen regelmæssigt i kriser, og når der kommer krise, er det arbejderklassen, som kapitalisterne sender regningen til.
Karl Marx skrev i ”Kritikken af Gothaprogrammet”, at det er ” fejlagtigt at gøre så meget væsen af den såkaldte fordeling og lægge hovedvægten på den”, fordi ”den til enhver tid eksisterende fordeling af forbrugsmidlerne er kun en følge af fordelingen af selve produktionsbetingelserne”. (www.marxister.dk)
Under kapitalismen ejer kapitalisterne værdierne, og profitten fra produktionen tilfalder dem og kan på den måde ikke bruges til at udbygge velfærden. Desuden fører det til, at arbejderklassen ikke kan tilbagekøbe de værdier, den selv skaber. Det skaber ”overkapacitet”, som de borgerlige kalder det – og dermed de tilbagevendende, cykliske overproduktionskriser. Derfor vil der hele tiden være angreb på de opnåede velfærdsreformer.
Hvis velfærden skal bevares og udbygges er det således nødvendigt, at afskaffe markedsøkonomien og indføre planøkonomi.
Planøkonomi er alternativet til nedskæringer
Alternativet til kapitalismens kriser og nedskæringer er således en socialistisk planøkonomi, der er styret demokratisk af arbejderklassen.
Med en planøkonomi, der er styret demokratisk af arbejderklassen, kunne velfærden udbygges og økonomien udvikles i langt højere grad end den gør nu i dagens Danmark. Dette er der to væsentlige årsager til.
Staten ejer produktionsmidlerne og værdierne tilfalder arbejderklassen og arbejderstaten. Og ikke som nu til nogle få kapitalister.
Karl Marx skitserer i ”Kritikken af Gothaprogrammet”, hvordan fordelingen foregår i et socialistisk samfund.
En del af de værdier der produceres skal klart nok gå til løn. Staten må blandt andet lave forsikrings og reserve fonde til dækning af uheld, naturkatastrofer etc. En del til udvikling af produktionen og dækning til ”kollektiv tilfredsstillelse af kollektive behov, så som skoler, sundhedsvæsen etc. Denne del vokser fra første færd betydeligt i sammenligning med det nuværende samfund og vokser som det nye samfund udvikler sig.” (www.marxister.dk)
Værdierne falder således ikke hænderne på kapitalisterne, og arbejderklassen mangler ikke købekraft. Under kapitalismen producerer kapitalisterne for profittens skyld, og derfor producerer de flere varer, end der kan afsættes på markedet. Dette skaber de regelmæssige kriser i den kapitalistiske økonomi. Under en planøkonomi produceres, der efter hvad mennesker har behov for.
På den måde undgår en planøkonomi de kapitalistiske kriser.
Udvikling af produktionen
I en planøkonomi kan arbejdsløsheden afskaffes og alle arbejdsdygtige kan yde til økonomien, i stedet for nu hvor der er rigtig mange arbejdsløse, som af kapitalisterne er holdt uden for produktionen.
Planøkonomien kan sikre en langt større vækst, der er den eneste garant for at udvikle velfærden. En økonomisk vækst som kapitalismens markedsøkonomi ikke kan sikre, med sine sølle ca. 2-3%. vækst i Danmark i disse år.
Planøkonomien kan sikre, at staten kan sætte en større del af den producerede værdi til udvikling af produktionen, end man gør i dagens markedsøkonomi.
Under en socialistisk planøkonomi kan arbejderne styre produktionen demokratisk og derved langt mere effektivt end produktionen bliver styret på under kapitalismen. På den måde kan man undgå spild i produktionen.
For at sikre velfærden må arbejderpartierne (Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten) stille krav om nationaliseringer af de 200 største virksomheder øjeblikkeligt. Det vil være første skridt i at opbygge en økonomi, der er baseret på socialistisk planlægning i stedet for kapitalistisk nedskæringsanarki.
