Man kunne med al rimelighed spørge hvor ligheden i det danske samfund er blevet af? Men heldigvis har vi den borgerlige presse til at forklare den rigtige sammenhæng. Erik Meier Carlsen mener, at Henning Dyremose var ”en dygtig direktør” og, at denne sag er et ”flot eksempel på den sociale mobilitet” i Danmark. Det borgerlige samfund er ikke så slemt alligevel. For man skal tænke på, at Henning Dyremose er søn af en arbejdsmand. Og at ligheden i Danmark er større end i noget andet land. Men det er nok er ringe trøst for dem, som rammes af nedskæringerne på. Efterlønnen og forhøjelsen af pensionsalderen.
![]() |
Burde man ikke være lidt mere glad, når man har |
Sidste år havde TDC et overskud på 1,6 milliarder, mens der blev fyret omkring 600 medarbejdere. I 2003 var der massefyringer Fyringer, der uden tvivl har ført til et højere arbejdstempo. I år har TDC haft er overskud på 1 milliard. Men disse værdier suges ud af TDC ind i kapitalfonden NTC, som har opkøbt TDC.
Henning Dyremose solgte sine aktier i februar og fik 36 millioner for dem og han vurderes til at have en årsløn på omkring 8,5 millioner. Med andre ord har Henning Dyremose sammen med andre aktionærer forgyldt sig selv på bekostning på de ansatte, som skaber værdierne i TDC. Og efter hvad der er oplyst i Børsen, så er fremtiden for de ansatte i TDC ikke lys. Den nye direktør er blevet karakteriseret som en lille Napoleon. Og at NTC kun har købt TDC med videresalg for øje og ,at TDC derfor skal ”slankes”. Det betyder vel på almindeligt dansk, at der skal skæres yderligere.
Det er meddelt, at der er indgået en borgfredsaftale med TDC. Men det er klart, at denne borgfredsaftale må opsiges omgående. Der er ikke meget borgfred over deres fyringsrunder og truslen om nye. I stedet må fagforeningerne kræve flere ansættelser og argumentere for nationaliseringen af TDC. Ellers vil arbejdspresset stige endnu mere og de unødvendige fyringsruder fortsætte i en uendelighed.