Søren Pind kørte kampagne op til kommunalvalget i København under parolen om at ”82% af al kriminalitet begås af indvandrere”. For dem med illusioner til de flinke borgerlige, kan vi allerede nu afsløre at racisme ikke er forbeholdt medlemmer af Dansk Folkeparti, trods deres ellers meget prominente placering på ranglisten over medlemmer der er anklaget under racismeparagraffen. Racismen har eksisteret i lige så lang tid som der har været privat ejendomsret, i lige så lang tid som der har været økonomiske interesser på spil for en herskende klasse, har det været vigtigt at kunne splitte modstanderne, dvs. underklassen, i mange dele.
Nutidens racisme og dens opblomstring
Racismen kan i dag ikke tillade sig, at være alt for åbenlys, i stil med sydstaterne i USA op til 70’erne, hvor der var adskilte busser, toiletter, cafeer og den slags. Men der er mange mere eller mindre skjulte metoder til at opretholde racismen på den dag i dag. Alle europæiske lande har sit racistiske/nationalistiske parti, med større eller mindre indflydelse. Disse partier, mere eller mindre ekstreme, har typisk også mindre nazi-grupper der bakker op om dem, men lad dem ligge for en stund, de har ingen reel indflydelse for tiden.
Disse partiers fremgang skyldes ikke at store dele af arbejderklassen er blevet racistiske. De fleste af deres stemmer kommer fordi folk mangler et alternativ, en forklaring på alle nedskæringerne og problemerne, og når deres egne traditionelle partier, som f.eks. socialdemokraterne, ikke kommer med hverken løsninger eller troværdige forslag. Men ellers er deres rolle i det store politiske spil, at sætte en kile ind mellem arbejderne fra hjemlandet, og arbejderne med oprindelse i udlandet. Dette betaler f.eks. Mærsk McKinney Møller Dansk Folkeparti godt for i form af valgkampagnetilskud. Og her ligger kernen til hele spørgsmålet gemt: Arbejdsgiverne som helhed har brug for racisme til at splitte arbejderklassen.
Kapitalisterne er i virkeligheden bange for arbejderklassens enorme potentielle magt. De ved at arbejderklassen er større og stærkere end alle de hære og politistyrker de nogensinde kan samle, derfor gør de deres ypperst for at den ikke stå sammen, men i stedet helst strides internt. Kvinderne og indvandrerne er to grupper, der får mindre i løn, og har sværere ved at få arbejde, end f.eks. ”danske” mænd. Når disse grupper kan bruges som løntrykkere, kan kapitalisterne spare en hel masse penge i lønninger og arbejdsforhold, som de så får i profit i stedet.
Af samme grund får indvandrere og flygtninge også den såkaldte starthjælp i stedet for normal bistandshjælp de første 3 måneder, som alle andre får. Starthjælpen er minimal, så lav at man knap nok kan betale de allermest nødvendige dagligvarer. Bl.a. herved bliver indvandrere og flygtninge tvunget til at fungere som løntrykkere for kapitalisterne. Derfor er starthjælpen (som det misvisende bliver kaldt) et angreb på alle arbejdere og en samlet arbejderklasse må bekæmpe den slags dybt racistiske angreb på arbejdernes levestandard.
Kriminalitet
Tilbage til Søren Pind. Sandheden er at hvis man ser på indvandrere som gruppe er det rigtigt at der er flere kriminelle end blandt danskere. Men en sådan sammenligning er meget misvisende. Deler man i stedet de kriminelle indvandrere og kriminelle danskere op i sociale lag er kriminaliteten næsten ens i de sociale grupper. Kriminalitet er derfor på ingen måde afhængig af ens hudfarve eller religion, men af hvilken økonomisk situation man står i. Jo dårligere stillet, jo mere bliver man presset ud i kriminalitet.
Racismen på arbejdsmarkedet
Arbejdsløsheden blandt indvandrere er også et stort problem og selv højtuddannede indvandrere (læger, ingeniører o.l.) kan få arbejde på trods af stakkevis af ansøgninger, men er tvunget til at oprette deres egne små forretninger. Men da alle jo ikke kan lave små forretninger over det hele, så er det bl.a. derfor at der er høj arbejdsløshed blandt indvandrere. Gang på gang er det kommet frem at indvandrere med bedre kvalifikationer end danskere er blevet sorteret bort i jobansøgnings bunken på grund af deres navn! Er indvandrere så ”heldige” at de får et arbejde, er det typisk blandt de hårdeste og mest underbetalte jobs. Arbejdsgiverne modarbejder på den måde at indvandrere kan leve et anstændigt liv. I stedet fastholder de dem som den mest udbyttede del af den danske arbejderklasse.
Pressehetzen
Mediernes omtale af indvandrere og flygtninge er efterhånden så massiv negativ, at det i skræmmende grad minder om pressehetz. Skulle man tro de danske mediers udlægning går alle indvandre i gadebander, begår gruppevoldtægter mens de overveje deres næste terroraktion på vej til bistandskontoret. Det forekommer så godt som aldrig at indvandrere bliver omtalt positivt. Men medierne er ejet af de samme folk som bevidst fastholder indvandrere i arbejdsløshed eller underbetalte jobs. Gennem medierne kan de så mageligt fortælle hvordan det hele er indvandrernes skyld.
Dansk Folkeparti og de borgerlige partier prøver at fortælle af den danske kultur (eller i hvert fald den vestlige) er alle andre kulturer overlegen. Men dansk kultur er ikke overlegen på nogen måde. Man må spørger hvad er dansk kultur? Frikadeller, det kongelige teater eller nedskæringer på arbejdstilsynet? Vi må gøre klart at dansk kultur er et sammenrend af alle mulige kulturer. Fremgangen for Danmark er ikke kommet fordi vi har holdt fast i flæskesteg og kolonihaver, men fordi vi har lært af andre kulturer, været åbne for at ændre samfundet og har haft en arbejderklasse der har kæmpet et velfærdssamfund igennem.
Socialdemokraternes ledelse burde være bannerførere for lige rettigheder og mere velfærd for arbejderklassen, men med deres egne kompromiser og indvandrer-fjendtlige forslag får de præcis den modsatte rolle, og driver derved flere over i armene på Dansk Folkeparti. Den højreorienterede ledelse af socialdemokratiet troede at jo mere de efterlignede Dansk Folkeparti jo flere stemme ville de stjæle fra partiet. Men resultatet har været at socialdemokratiet har tabt titusinder af stemmer til Dansk Folkeparti ved at efterligne dem. Den nuværende linje i toppen af socialdemokratiet er en opskrift for yderligere tilbagegang for partiet og åbner op for voldsomme angreb på velfærdssamfundet.
Kampen mod racismen
Men arbejderpartierne og især socialdemokratiet må til at føre en anden linje. Der bliver snakket meget om integration. Men vi må gøre klart at det det drejer sig om er arbejde til alle, uddannelse til alle, boliger til alle og genopbygning af velfærdssamfundet. Ledelsen af arbejderbevægelsen må presses til at afvise alle borgerlige forsøg på at splitte os op i hudfarever religion og køn. I stedet må der kæmpres for enhed i arbejderklassen om det fælles mål at sikre alle et ordentligt liv. Kampen mod racisme og diskriminering kan ikke adskilles fra kampen for et samfund uden udbytning og undertrykkelse – et socialistisk samfund.
Vi må afvise al tale om at indvandrerne er en særlig gruppe som behøver hjælp til at klare sig. I stedet må vi kæmpe for at danske arbejdere og arbejdere med indvandrerbaggrund hjælper hinanden til at klare sig. Nemlig ved at opruste arbejderbevægelsen til kamp.
Nogle velmenende socialister mener at vi må alliere os med imamer og yderliggående grupperinger i en ”fælles antikapitalistisk kamp”. Men de har intet forstået. De religiøse styrer rundt omkring i verden er på ingen måde antikapitalistiske. Tværtimod hører de til blandt de mest undertrykkende kapitalistiske regimer. Religiøs fundamentalisme (kristen, muslimsk eller buddhistisk for den sags skyld) kan aldrig blive en del af kampen for socialisme. Da man gjorde forsøget i Iran i 1978-79 endte det i blodig tilintetgørelse af den Iranske arbejderbevægelse.
For socialister er sagen klar: Hvis forskelsbehandling skal udryddes, skal man også af med det system der som sagt både har interesse i og skaber racismen, nemlig kapitalismen.
Mod racisme og fremmedhad!
For socialisme og plads til forskellighed!
