Hvis der var nogle, der troede, at den forsamling højreorienterede økonomer, der kalder sig ”Velfærdskommissionen”, er en flok ”uvildige eksperter”, så må alle illusioner være brudt nu.
Velfærdskommissionens rapport, som netop er udkommet, er et 46 siders langt dokument, der ikke indeholder andet end rendyrket borgerlig nedskæringspolitik og gaver til arbejdsgiverne og de rige.
Anders Fogh ynder at fortælle, at klassekampen er død. Men efter at have læst rapporten fra Velfærdskommissionen, som den borgerlige regering nedsatte for at komme med forslag til, hvor man kunne skære på velfærdsstaten, kan man ikke være i tvivl om, at det ikke er andet end borgerlig klassekamp.
Rapportens uofficielle formål har hele tiden været, at komme med forslag til, hvordan man bedst afvikler den velfærd, som blev opbygget under efterkrigstidens økonomiske opsving. Denne periode, hvor der var råd til fremgang, var en parentes i kapitalismens historie, og vi er nu tilbage til en tid, hvor kapitalismen ikke længere har råd til de goder, som blev tilkæmpet i 1960’erne.
Rapporten indeholder 43 konkrete forslag til nedskæringer, øget brugerbetaling og skattelettelser til de rige. Til foråret vil den borgerlige regering komme med lovforslag, som uden tvivl vil blive pakket ind som ”videnskab”. Men det er sort klassekamp. Rapporten er ét langt angreb på almindelige arbejdende mennesker, pensionister, arbejdsløse og unge under uddannelse.
Her vil vi ganske kort kommentere de vigtigste dele af rapporten. Senere vil vi vende tilbage med yderligere analyser og kommentarer. Vi opfordrer vores læsere til at kontakte os, hvis I har kommentarer eller spørgsmål til vores artikel, eller hvis I ønsker at diskutere de borgerliges angreb, og hvad vi kan gøre for at stoppe dem.
Ungdommen under angreb
Velfærdskommissionens foragt for unge mennesker kender ingen grænser. På side otte i deres rapport kalder de SU’en for ”café-penge”. De vil fjerne SU’en for hjemmeboende elever i ungdomsuddannelserne. Hvad skal disse unge gøre? Forældrene mister jo børnechecken, når ungerne fylder 18, og så har de fleste familier et problem. Enten må de unge tage erhvervsarbejde for at finansiere deres uddannelse, eller også må man have en far eller mor, der sidder i en tryg og vellønnet stilling. Vi gætter på, at Velfærdskommissionens børn ikke skal ud og arbejde i stedet for at passe skolen. Dette forslag er et frontalangreb på arbejderklassens ret til at få en uddannelse. Arbejderbevægelsen har altid kæmpet for uddannelse til alle, og de økonomiske muligheder for det. Nu er det tid at kæmpe igen.
Ud over dette, er der også lagt op til, at studerende skal pålægges brugerbetaling på kandidatuddannelserne. Samtidig skal de låne deres SU.
Arbejd til du dør!
Inden for den sidste periode har der været omfattende strejkebevægelser og generalstrejker i Frankrig, Belgien, Østrig og Tyskland mod arbejdsgivernes angreb på pensionsrettighederne. Nu kommer den europæiske bølge af angreb på ældre arbejdere også til Danmark.
Velfærdskommissionen foreslår, at folkepensionsalderen hæves med én måned om året. I øjeblikket kan man gå på pension, når man fylder 65, men fra 2013 skal man altså være 65 år og én måned, i 2014 skal man være 65 år og to måneder, og så videre. Der er ikke sat nogen grænse på, hvornår, det stopper.
Over hele Europa er kapitalisternes parole; ”Arbejd til du dør!” De vil skære alle pensioner væk ved at lade arbejderne falde om foran maskinerne.
Den ene dag snakker kapitalisterne om rekordprofitter og opsving, den næste dag fortæller de arbejderne, at vi må arbejde længere.
Den generation, der er unge i dag, er den første siden 2. verdenskrig, der kan se frem til lavere levestandard end deres forældre.
Samtidig med, at kapitalisterne snakker om, at vi må arbejde længere ”for at få flere på arbejdsmarkedet”, er der over 800.000 mennesker, der er på en eller anden overførselsindkomst. Så længe, de danske arbejdsgivere ikke gider at ansætte folk i fornuftigt arbejde, kan der ikke blive tale om, at folk, der har knoklet i mange år og skabt tonsvis af profitter til de danske kapitalister, må udsætte deres velfortjente pension og prøve at få noget ud af deres sidste leveår.
Ud over angrebene på pensionen, må efterlønnen, ganske forventeligt, også stå for skud. Velfærdskommissionen foreslår, at man ”udfaser” efterlønnen i en periode mellem 2009 og 2028. Det er fuldstændig absurd, og det vil særligt ramme de mest nedslidte arbejdere, som i dag stresser af sted, fordi arbejdsgiverne bestandigt øger tempoet. Der er brug for, at arbejderbevægelsen forsvarer retten til en tryg alderdom til alle, også de arbejdere, som har lagt arme, ben og ryg til det hårdeste slid.
Arbejdsløse jaget vildt
Dagpengene går heller ikke ram forbi, når de højreorienterede økonomer er på nedskæringstogt. Deres forslag nummer otte går ud på, at dagpengeperioden skal forkortes fra fire til to et halvt år.
På denne måde håber de borgerlige at tvinge de arbejdsløse til at tage lavtlønsjobs. Det er ligesom når en rævejæger tvinger ræven ud med røg. De arbejdsløse skal tvinges til at agere løntrykkere, og midlet hedder nedskæringer på dagpengene.
Ud over nedskæringer på dagpengeperioden er der også andre nedskæringer på retten til dagpenge. Dem vil vi ikke komme ind på her, men blot fortælle læseren, at de borgerlige gennem nedskæringer på de arbejdsløse arbejdere håber at det kan påvirke resten af arbejderne til at være tilbageholdende i lønforhandlingerne, og dermed holde profitterne oppe. Igen er det altså arbejderne, der må betale for erhvervslivets store gevinster.
Gaver til erhvervslivet
Nu skulle man jo tro, at alt i Velfærdskommissionens rapport drejer sig om nedskæringer. Men der er nogle, der får en gave. Det er arbejdsgiverne og de rige. Velfærdskommissionen foreslår, at selskabsskatten, som allerede er blevet sænket adskillige gange, sænkes igen. Fra 28 til 25 pct. Desuden skal grænsen for topskatten op. Det er gaver, der er milliarder værd. Det er borgerlig omfordeling; der tages fra arbejderne, de unge og de arbejdsløse, og der deles milliardgaver ud til de, der allerede er milliardærer, og som lever af andre menneskers arbejdskraft.
Privatiseringer og nedskæringer
Ifølge de borgerlige er det skrækkeligt synd, at aktionærerne ikke får del i skattekronerne. Derfor vil de tvinge endnu flere ting ud i udlicitering og privatisering. For eksempel foreslår Velfærdskommissionen, at ”det årlige statstilskud til kommunerne gradvist sættes ned, så kommunerne har en tilskyndelse til løbende at gennemføre effektiviseringer.”
Desuden vil Velfærdskommissionen sætte krav til alle leder i det offentlige om, at de sætter flere opgaver i udbud hos private firmaer. Dermed kan private virksomheder som ISS få endnu flere profitter, og aktionærerne kan få råd til mere kaviar. Vi andre kan se frem til en offentlig sektor, der falder mere og mere fra hinanden, og et arbejdsklima på offentlige arbejdspladser, der stadig bliver værre.
Fremover skal der penge på bordet, når vi går til lægen eller bliver indlagt på sygehuset. I hvert fald hvis det står til Velfærdskommissionen. De foreslår brugerbetaling på op til én procent af ens årsindkomst.
Dette er et frontalt angreb på arbejdernes ret til god og gratis sundhed. I forvejen er der blevet skåret så meget ned i sundhedsvæsenet, at det efterhånden er en joke. Men de borgerlige mener jo at kunne regulere alt ved ”udbud og efterspøgsel”, så hvis man skal betale for at være syg eller brække benet, så kan man jo bare lade være! ”Valget er frit”, som regeringens slagord lyder.
Velfærden må forsvares
Alle de angreb, som Velfærdskommissionen kommer med, må afvises af arbejderbevægelsen. Vi kan ikke acceptere, at vores levestandard skal knægtes for at nogle få skal score store profitter.
Fagbevægelsen og arbejderpartierne må føre en kampagne for forsvar af velfærden og for, at velfærden udbygges. Kravene for en sådan kampagne kunne for eksempel være:
- Arbejde til alle – 30 timers arbejdsuge
- Stop for alle nedskæringer på den offentlige sektor. Nedskæringerne må rulles tilbage!
- Gratis uddannelse til alle – og de økonomiske muligheder for det!
- Nej til pensionsangreb. For retten til en ordentlig alderdom!
- Lad kapitalisternes milliardprofitter betale!
- Ned med den borgerlige regering – for en arbejderregering på et socialistisk program!
Velfærdskommissionens forslag er et forslag om at bombe velfærden tilbage til 1950’erne. De taler om tilbagegang, hvor der burde være fremgang. Det skyldes, at kapitalismen som økonomisk system har nået sin grænse, og ikke længere kan gå fremad. Men hvis kapitalismen ikke kan sikre velfærden for almindelige mennesker og et ordentligt liv for det store flertal, så er kapitalismen ikke noget for os. I stedet vil vi have en demokratisk planlagt økonomi, hvor det store flertal, arbejderne, selv tilrettelægger, hvordan ressourcerne skal bruges. Det er tusind gange mere rationelt end de kapitalismens nedskæringsvanvid.
