Hvorfor er kvindekønnet undertrykt i dag? For at forstå dette er det nødvendigt at kigge på kvindekønnets historiske udvikling. I sidste nummer af Socialistisk Standpunkt satte vi fokus på ligestilling, med særligt henblik på ligeløn. Vi vil i de kommende numre, som i dette, tage en række spørgsmål vedrørende kvinder op. Men for at kunne forstå undertrykkelsen af kvinder, og først og fremmest hvordan vi fjerner den, er det nødvendigt, at forstå hvordan den er opstået. Derudover er det nødvendigt med en historisk forståelse, så man kan gå imod, argumenterne om at kvindernes undertrykkelse er bestemt af naturlige, religiøse eller lignende grunde.
Undertrykkelsen af kvindekønnet opstod med fremkomsten af klassesamfundet
Ligesom al anden udvikling er kvindekønnets udvikling tæt forbundet med udviklingen af produktionen. Måden hvorpå et samfund producerer, bestemmer i høj grad hvordan resten af samfundet er indrettet. Så for at forstå kvindekønnets udvikling må man forstå hele samfundets udvikling, samt vekselvirkningen mellem produktionen og i dette tilfælde kvindens rolle.
Urkommunismen
Helt tilbage i menneskehedens historie levede menneskene i et ”urkommunistisk” samfund. Menneskene levede i stammer, hvor alle i stammen blev betragtet som familie. Produktionen og stammens ejendom var fælles. Der var fri kønslig omgang mellem medlemmerne af en stamme, hvilket medførte at man kun med bestemthed kunne afgøre den kvindelige moder til et barn og ikke faderen. Det betød, at arvelinien var i moderens linie (modsat i dag hvor den er i faderlig linie), det gav samtidig kvinden en væsentligere rolle i huset samt en høj agtelse. Efterhånden som samfundet udviklede sig fandt nogle stammer ud af at fri kønslig omgang, der også betød fri kønslig omgang mellem blodsbeslægtede, medførte indavl, og at hvis stammen undgik dette, blev den stærkere end de andre stammer.
Ifølge Darwins evolutionslære overlever de stærkeste, og dette var også tilfældet her. Lige så langsomt blev kødelig omgang mellem blodsbeslægtede afskaffet i flere og flere led, fordi det gjorde stammen stærkere. Måden hvorpå, man undgik kønslig omgang mellem blodsbeslægtede, var at omorganisere stammerne. Dette gjorde man ved, at mændene i en stamme måtte gå ud af stammen og blive en del af andre stammer, kvinderne forblev i stammen. Kvinderne kunne også gå ud og finde mænd i andre stammer. Dette medførte, at kvinderne fik den største betydning i stammerne, som var opbygget demokratisk med valgte høvdinge, der kunne afsættes. Derudover havde kvinden ret til børnene. Dette betød dog ikke at kvinderne arbejdede mindre, tværtimod.
Efterhånden som produktionen udviklede sig og undergravede urkommunismen, passede de gamle familieformer med fri kønslig omgang ikke længere ind.
Parringsfamilien
Parringsægteskabet begyndte at opløse urkommunismen, efterhånden som man begyndte at tæmme husdyr og oprette hjorde, hvilket medførte uanede rigdomme og dermed helt nye samfundsforhold. Ejendommen, der på dette tidspunkt hovedsageligt bestod af hus, klæder, smykker og redskaber til at erhverve føde, begyndte at gå fra at tilhøre stammen til evt. at tilhøre stammens overhoved, og der opstod en form for privatejendom. Derefter blev agerdyrkning, metalbearbejdning, kvægavl og væveri opfundet, hvilket ændrede samfundet grundlæggende. For første gang i menneskehedens historie kunne menneskelig arbejdskraft producere mere, end der var nødvendigt til overlevelse, den kunne altså producere et overskud. Dette betød opfindelsen af slaveriet. Tidligere når man besejrede en anden stamme, blev mændene enten dræbt eller optaget i stammen, kvinderne blev gift eller optaget med deres børn. I og med at arbejdskraften havde fået købs- og bytteværdi fik de tidligere så let opnåelige hustruer det også.
Hjordene og andre rigdomme, der hastigt voksede, overgik til at være familiens privatejendom, hvilket medførte en rystelse af samfundet bygget på parringsægteskabet og den moderlige arvelinie. Parringsægteskabet gav et nyt element i familien ved siden af den beviseligt kødelige moder, nemlig den beviseligt kødelige fader. Arbejdsdelingen i familien var at manden jagede og havde de dertil nødvendige redskaber, han ejede disse og tog dem med i tilfælde af skilsmisse. Kvinden samlede bær osv. og dyrkede senere mad, stod for forarbejdningen og beholdt i tilfælde af skilsmisse sit husgeråd osv. Ifølge skik og brug kom manden også til at eje det nye produktionsmiddel, slaverne, og senere også kvæget og hele husholdningens ejendom. Pga. de overleverede slægtskabsformer kunne hans børn ikke arve ham. Arvelinien var på moderens side, og de oprindelige love gjorde at stammen arvede stammeslægtninge, mandens børn tilhørte imidlertid ikke hans stamme, men deres moders.
I takt med at rigdommene steg medførte det hovedsageligt to ting: 1. manden fik en vigtigere position i familien end kvinden. 2. en tilskyndelse til at manden benyttede denne styrkede stilling til at omstøde den kvindelige arvelinie i børnenes favør. Moderretten blev omstødt, hvilket var en af de mest afgørende revolutioner som menneskeheden har oplevet. Dette behøvede dog ikke at berøre nogen mennesker, da det bare betød at de mandlige efterkommere skulle blive i stammen, mens efterkommere af kvindelige medlemmer skulle udelukkes og overgå til en anden stamme. Denne omstyrtelse af moderretten var kvindekønnets verdenshistoriske nederlag. Manden tog styret i hjemmet, kvinden blev nedværdiget, kuet, gjort til en slave af hans lyster og til et rent og skært redskab til børneavl. Den første virkning af mandens oprettede herredømme viser sig i den patriarkalske familie, der er en af mellemformerne mellem parringsægteskabet og monogamiet. Kendetegnet ved denne var et antal fri og ufri personer under familieoverhovedets faderlige myndighed. Dette gjorde konen (kvinden) til den øverste tjenestepige, og manden havde fuldstændig råderet over kvinden, også hendes liv.
Denne fuldstændige råderet opstod for at få sikkerhed for kvindens troskab, og altså for faderskabet til børnene.
Monogamiet
Monogami vil sige et ægteskab mellem to personer, og betyder i ordets egentlige betydning troskab fra begge parter. Dette var dog kun tilfældet for kvindens vedkommende. Det monogamiske ægteskab opstod på baggrund af mandens ønske om fuldstændig sikkerhed for, at det var hans børn, der arvede ham. Det adskiller sig fra parringsægteskabet ved en langt større fasthed, ægteskabet kan ikke længere opløses efter begge parters forgodtbefindende, det er nu kun i reglen manden, der kan opløse det og forstøde sin hustru. Ægteskabet var ikke begrundet i kærlighed men fornuft og økonomi. Det var privatejendommens sejr over den oprindelige naturlige fællesejendom. Enkeltægteskabet er første gang i historien, et køn undertrykker et andet. Dette falder sammen med den første klassedeling i samfundet og undertrykkelsen fra mandens side af kvinden, med én klasses undertrykkelse af en anden. Ved siden af enkeltægteskabet udviklede prostitutionen sig, og monogamiet holdt ikke i virkeligheden.
Det største fremskridt i enkeltægteskabets udvikling skete med tyskernes indtræden i historien. Monogamiet var ikke fuldt udviklet hos tyskerne, højst sandsynligt pga. fattigdom. Hos tyskerne var kvinderne højt agtede og havde meget indflydelse også i offentlige anliggender. Det nye monogami udviklede sig som en blanding af monogamiet i det romerske imperium efter dets fald og tyskernes. Mandens herredømme blev mildere i formen og gav kvinden en, i det mindste udadtil, langt mere fri og agtet stilling. Først dette gav muligheden for det første sædelige fremskridt, nemlig den nye tids individuelle kærlighed mellem kønnene, som var et ukendt fænomen i hele den tidligere verden. Selvom den individuelle kærlighed udviklede sig under monogamiet, betød det ikke at kærligheden først og fremmest udviklede sig mellem ægtefæller. Den udviklede sig nærmere uden for ægteskabet, og ægteskabet hos alle herskende klasser vedblev at være, hvad det hele tiden havde været, en fornuftssag ordnet af forældrene. Disse ægteskaber betinges i høj grad af de pågældendes klassestilling, også selv om det virker, som om det er et frit valg. De pågældende har frit valg inden for deres egen klasse. Dette fornuftsægteskab slår ofte om i grov prostitution for begge parters vedkommende, mest almindeligt for pigen, der sælger sit legeme en gang for alle til slaveri.
Arbejderklassens monogami
Kærlighed kan kun blive reglen i ægteskabet hos de undertrykte klasser, altså arbejderklassen, hvad enten det er officielt anerkendt eller ej. Hos arbejderklassen mangler ethvert grundlag for det klassiske monogami. Der mangler enhver ejendom, til hvis bevarelse og nedarving monogamiet og mandens herredømme blev skabt, og her mangler derfor også enhver tilskyndelse til at gøre mandens herredømme gældende. Endnu vigtigere er det, at midlerne til det mangler. Efter industriens fremkomst, der tvang kvinderne til at arbejde, er grunden trukket væk under den sidste rest af mandens herredømme i hjemmet. At den stadig i nogle tilfælde foregår skyldes nedarvede traditioner samt den moral der gør sig gældende hos borgerskabet og derved overføres til andre klasser i samfundet.
Kun arbejdernes ægteskab er monogamisk i ordets egentlige betydning (ikke i historisk betydning), fordi konen har fået retten til skilsmisse tilbage og utroskab ikke længere er ”nødvendigt”, da parterne kan gifte sig af kærlighed og ikke fornuft.
Jurister finder at den forbedrede lovgivning med hensyn til ligestilling, burde fjerne enhver form for klage fra kvinderne, hvis bare den blev gennemført konsekvent. De moderne civiliserede lovsystemer anerkender at ægteskabet for at være gyldigt skal være, en fra begge sider frivilligt indgået overenskomst, og at begge parter skal være stillet ens med hensyn til rettigheder og pligter. Dette argument er det samme, der bruges overfor arbejderklassen i forhold til deres overenskomster med arbejdsgiverne. Arbejderens overenskomst skal være frivilligt indgået af begge parter, hvilket den betragtes som, hvis bare den er frivillig på papiret. Men de forskellige parters stilling i samfundet giver den ene mere magt end den anden, hvilket viser, at det er deres økonomiske stilling der bestemmer og ikke loven. Arbejderens økonomiske stilling tvinger ham til at give afkald på ligeberettigelsen, det kan loven ikke gøre noget ved. Med hensyn til ægteskabet, og alle andre områder hvor kvinder indgår en tilsyneladende frivillig overenskomst, er loven sket fyldest så snart de pågældende formelt har bevidnet deres frivillighed på papiret, men dette betyder ikke at den er frivillig, og at begge parter i praksis har lige rettigheder og pligter. Den særlige karakter af mandens herredømme over konen i den moderne familie og nødvendigheden af og metoden til at tilvejebringe fuldstændig social ligestilling, bliver først klar når de to er fuldstændigt juridisk ligestillede. Det vil vise sig at den første betingelse for kvindens frigørelse er genindførelsen af hele kvindekønnet i samfundsproduktionen.
Det sidste af denne gennemgang gælder først og fremmest for vesten, der har udviklet sig længst i forhold til kvindens frihed og ligestilling. Det viser sig altså, at kvindens stilling i dag er betinget af den historiske udvikling, herunder i høj grad familiens udvikling. Kvindens undertrykkelse opstod med indførelsen af privatejendommen, der først og fremmest tilhørte manden, og dermed nødvendigheden af en beviseligt kødelig fader. Den skete da menneskeligt arbejde kunne producere et overskud og der på den baggrund opstod et klassesamfund. Og kvindens nederlag skete først og fremmest da det huslige arbejde ikke længere var en del af samfundsproduktionen, men blev et privat anliggende, og kvinderne dermed var fjernet fra den samfundsmæssige produktion.
Uligheden mellem mand og kvinde i ægteskabet , som vi har overtaget fra tidligere samfund er altså ikke årsagen tii men virkningen af kvindens økonomiske undertrykkelse. Det er altså de økonomiske forhold der har bestemt kvindens stilling, og ikke hendes stilling der har bestemt økonomien.
Denne artikel er først og fremmest skrevet på baggrund af afsnittet om familien fra Engels’ ”Familiens, privatejendommens og statens oprindelse”, og her kan også findes mere dybdegående information. Derudover udgiver SOCIALISTISK STANDPUNKT en mere dybdegående gennemgang af kvindens historiske udvikling i den nærmeste fremtid.
