Regeringen har officielt intet ansvar for de nedskæringer, som kommunerne i de sidste år har gennemført. Beslutningen om nedskæringer har kommunerne selv truffet, hedder det. Men nedskæringerne bliver alligevel dikteret af regeringen på grund af skattestoppet. Regeringen tvinger ganske enkelt kommunerne til at skære ned, og fralægger sig på den måde ansvaret. Skattestoppet har vi tidligere behandlet i denne avis, men i forhold til kommunerne er det også vigtigt at se på den såkaldte kommunale udligningsordning.
Hvis der er mange arbejdsløse og førtidspensionister i en kommune, skal det ikke være en belastning for økonomien, lyder det officielt. Et såkaldt udligningssystem skal sikre at de belastede kommuner ikke har dårligere vilkår end de rige kommuner.
I teorien skulle staten kompensere kommunerne for en vis del af disse overførselsudgifter, hvilket er de penge som blandt andet går til førtidspensionister og kontanthjælpsmodtagere. Men dette er ikke tilfældet. Kompensationen fordeles nemlig efter kommunernes ”beskatnings-grundlag”, hvilket vil sige, at kommuner med rige borgere får langt større kompensation fra staten end kommuner med fattige borgere.
Omvendt Robin Hood
Grundprincippet for kompensationen som er en del af omfordelingen, er; hvis overførselsudgifterne stiger med 10 mio. kroner, øges kommunens bloktilskud fra staten også med 10 mio. kr.
En undersøgelse fra Århus kommune viser at mellem 1998 og 2004 er kommunernes overførselsudgifter vokset med 9,4 milliarder kroner på landsplan. Denne vækst er blevet kompenseret med en forøgelse af bloktilskuddet til kommunerne på samme 9,4 milliarder. Man skulle hermed tro, at kommunerne ikke ville lide noget økonomisk tab, men sådan forholder det sig ikke.
Fordelingen af bloktilskuddene sker ikke efter hvilke kommuner som har mest brug for det, eller som har fået flere arbejdsløse, men derimod efter hvilke kommuner, som får flest penge ind i skat. Med andre ord, de rige kommuner får en større andel af pengene end de fattige.
Undersøgelsen sammenligner Søllerød, en forholdsvis rig kommune, med få arbejdsløse og sociale problemer med et stort skattegrundlag, med Frederikshavns kommune, en forholdsvis fattig og socialt belastet kommune med et lille skattegrundlag (ca. ens indbyggertal).
Søllerød havde mellem 1998 og 2004 en vækst i overførselsudgifterne på 4 mio. kr. hvor Frederikshavn havde en stigning på hele 82 mio. kr. Ifølge omfordelingen skulle Frederikshavn kompenseres for 82 mio. kr., men pga. et langt mindre skattegrundlag end Søllerød, får de ikke nær så mange penge.
Frederikshavn får 30 mio. mindre statskompensation end sidste år, hvor Søllerød får hele 110 mio. kr. mere. Og dette er ikke et enkeltstående eksempel.
Tyveriet fra de fattige må stoppes
Der skal ikke meget til at se at der hurtigt vil ophobe sig et underskud i de fattige kommuner. Disse penge skal findes andre steder, og så bliver pengene hentet ved at skære på ældrepleje, børnepasning, folkeskolen og den slags og at hæve skatten. Dette er hvad der er blevet gjort i Frederikshavn, hvor der har været en minimal stigning i udgifterne til velfærd og markante skattestigninger.
Søllerød har fået overkompensation og har haft råd til at sænke skatten og øge udgifterne til velfærd langt mere end i Frederikshavn. I 2004 blev der brugt 3.324 kr. mere pr. indbygger i Søllerød end i Frederikshavn på såkaldt ”service”. Siden 1998 er forskellen på de to kommuners skatteprocent steget fra 1,9 til 3,0 procent. I Frederikshavn er skatten hævet med 0,8 % og i Søllerød sænket med 0,3 %.
Billedet er næsten magen til når man sammenligner hovedstadsområdet og provinsen.
Det nuværende system er en skandale, og burde straks ændres. Det er direkte med til at skabe større forskel mellem fattige og rige og større ulighed. I stedet for at lade kommunerne stå som skraldespand for, at virksomhederne ikke gider at ansætte de arbejdsløse, må bøtten vendes. Alle pengeoverførsler fra fattige kommuner til velhaverkommunerne i Nordsjælland må stoppes omgående, og arbejderpartierne i Folketinget må arbejde for, at kommunernes økonomi sikres gennem forhøjet tilskud, så alle nedskæringerne fra de sidste mange år kan rulles tilbage.
