Lige siden kapitalismen brød igennem i Europa og Danmark har arbejdsløshedskurven gået op og ned. Kapitalismen bevæger sig i bestemte periodiske kredsløb. ”Den gennemløber en tilstand af ro, af voksende livlighed, blomstring, overproduktion, krise og stagnation.”, som Marx forklarede. Kort og godt kan man sige, at kapitalismen har opture og nedture.
Som en konsekvens af modsætningsforholdet mellem varernes priser og den løn arbejderne får udbetalt opstår der jævnligt overproduktion, hvilket betyder krise og stagnation. I perioder med krise i økonomien falder profitraten og dermed kapitalisternes interesse i at reinvestere deres kapital. I stedet ser vi, hvordan man mange steder skærer ned i produktionen ved at lukke fabrikker, stoppe nybyggeri, der i sidste ende betyder, at der produceres færre værdier, og at masser af arbejdere fyres!

Kapitalisterne har aldrig været interesserede i at udrydde al arbejdsløshed, tværtimod. Hvis der altid er 100-200.000 klar til at overtage ens job, er det klart at lønnen trykkes. Dette er dog ikke de arbejdsløses skyld, men selve det kapitalistiske samfund.

Arbejdsløsheden stiger
Siden 2002 har Danmark været præget af økonomisk krise med stigende arbejdsløshed til følge. I januar og februar faldt den danske arbejdsløshed en smule. Der er dog ikke tale om en reel nedgang, men snarere en statistisk finesse, da der blot er overført flere mennesker til de berømte aktiveringsprojekter, som ikke tæller med i arbejdsløshedsstatistikken.
I øjeblikket vandrer der omkring 182.000 danske arbejdsdygtige mennesker rundt uden arbejde. Dette svarer i alt til 6,5 % af arbejdsstyrken og er 41.000 mere end i januar 2001 (Kilde: Danmarks statistik). Dette foregår mens gamle lejligheder angribes af svamp, mens studerende står uden tag over hovedet, og mens den ældre generation tørres af med en hurtig og stresset hjemmehjælp – mens det danske samfund mildest talt trænger til en kærlig hånd.

Forårspakken
Det går ikke særlig godt for tiden. Den borgerlige regering har det seneste års tid været meget presset og står til at tabe valget i meningsmålingerne. I deres pjece fra marts forsikrer regeringen os om, at ”Dansk økonomi er sund og solid”, og at opsvinget ligger lige om hjørnet, men man kan spørge sig selv: Hvis opsvinget ligger lige om hjørnet, hvorfor mente arbejdsgiverne så ikke, at der var råd til en anstændig løn? Mht. det kommende opsving så har det jo altid ligget lige om hjørnet, hvis man har spurgt regeringen. Men hvis det var det, hvorfor skulle de så lave indgreb i økonomien i form af forårspakken?

Forårspakken vil næppe komme den almindelige arbejder til gode. Marxister går absolut ind for skattelettelser for arbejderklassen, men den kommende forbrugsfest vil udelukkende komme toppen af det danske samfund til gode. ”1.745.000 familier kommer ikke til at mærke de skattelettelser, som regeringen lovede alle danskerne. Lavtlønnede, arbejdsløse, studerende på SU og pensionister er ikke på regeringens gaveliste, og får overhovedet ikke del i skattelettelserne” skriver Socialdemokraterne.

Arbejde til alle
Regeringens forårspakke er mindre værd, end det papir den er skrevet på. Vi var bedre tjent, om vi brugte den som isolation af hulmure eller som optænding på sommerens Skt. Hans-bål. Hvis vi skal have alle i arbejde, er det klart, at det er arbejderbevægelsens egen sag – ingen borgerlige regeringer vil hjælpe os med dette. Ejede arbejderklassen den produktion, den selv varetager, kunne den selv demokratisk kontrollere og strukturere økonomien således, at arbejdsugen nedsattes og alle bragtes i arbejde.

Yderligere information

Denne side bruger cookies. Du kan se mere om dem HERVed din fortsatte brug af vores side accepterer du vores Persondatapolitik.