Nu er valgkampen gået i gang for fuld skrue, og spørgsmålet melder sig; hvem skal man stemme på? Der er ingen tvivl om hvad flertallet af den arbejdende befolkning ønsker som resultat; at de evindelige nedskæringer, privatiseringer ”effektiviseringer”, fyringsrunder osv. stoppes og velfærden i stedet udbygges, at udflytningen af jobs stoppes og at der i stedet skabes arbejdspladser, i bund og grund at man kan leve et liv uden utryghed omkring fremtiden.
Men det lover de jo alle sammen – spørgsmålet er hvem der kan opfylde det.

De borgerlige er dumpet
Selvom de borgerlige går til valg på og i de sidste tre år har forklaret gang på gang, at de forsvarer velfærden til de fremtidige generationer, kan de fleste vist nikke genkendende til det modsatte billede. Den borgerlige regering har på overfladen været en ”pæn” regering – den har holdt hvad den lovede, med skattestop o.l.
Men de borgerliges svar på at ”forsvare” velfærden har været nedskæringer; på uddannelserne på 1,4 mia. kr, fyringsrunder i det offentlige og de årlige såkaldte ”grønthøster” besparelser på de offentlige budgetter. Samtidig med at regeringen åbenbart sagtens kan finde penge til at finansiere en krig i Irak. De borgerliges svar på den stigende arbejdsløshed har været, at ” der skal være incitamenter” til at arbejde – dvs. at de arbejdsløses forhold skal forringes! Samtidig med at de har sat 10 mia. kr. af til at hjælpe virksomheder med at flytte jobs til udlandet! I de seneste år er huspriserne steget enormt og i de store byer, er det nærmest umuligt at finde en bolig der er til at betale for almindelige mennesker – men i stedet for at sætte arbejdsløse bygningshåndværkere til at bygge boliger – sætter regeringen dem i meningsløs aktivering.
Finansminister Thor Pedersen holder fast i, at økonomien går fremad, og at opsvinget er kommet. Men slagteriarbejderne og de tusinder af andre der er tvunget ned i løn med truslen om udflytning af arbejdspladser, må spørge sig selv, hvad opsvinget gavner dem.
Regeringen har i den periode, den har siddet ved magten klart vist, at den står på arbejdsgivernes side, som fx da den forsøgte at indføre deltidsloven – men den har endnu ikke turde tage den afgørende kamp af frygt for den modstand, det ville kunne skabe. Men det er også klart, at får regeringen endnu en periode, vil den starte på kraftige angreb på arbejderne. Regeringen har fx nedsat en velfærdskommission som (meget belejligt) først skal udtale sig i slutningen af 2005, men som indtil nu er kommet med forslag som; pensionsalderen sættes op, at dagpengene reduceres, at de offentlige budgetter holdes endnu strammere osv.

For en arbejderregering…
De borgerlige har altid – og vil altid, i bund og grund stå på arbejdsgivernes side – deres opgave i Folketinget er at forsvare det frie marked. På samme måde som kapitalisterne dannede de borgerlige partier til at forsvare deres rettigheder gjorde arbejderne det også. Det betyder, at der i dag er tre partier repræsenteret i Folketinget, der i bund og grund er dannet for at forsvare arbejdernes rettigheder; Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten. Socialistisk Standpunkt opfordrer til, at man sætter sit kryds ved et af disse partier. Det er arbejderklassen, der gennem sine organisationer gennem årtier, har kæmpet for at opbygge og forsvare den velfærd, som vi har i Danmark; at de syge kan komme gratis på hospitalet, at deres børn kan få en gratis uddannelse, at man kan få pension når man bliver gammel, arbejdsløshedsunderstøttelse når man bliver arbejdsløs, at man har betalt ferie osv. For at for svare disse rettigheder er der brug for en regering bestående af arbejderpartierne.

På et socialistisk program
Med alle de protester der har været mod regeringen fx under irakkrigen, mod nedskæringer på uddannelserne, mod deltidsloven osv., skulle man tro, at det var rimelig nemt at være opposition.
Men desværre har oppositionen ikke klaret sig så godt. Socialdemokratiet, arbejdernes traditionelle masseparti - som de fleste ser som de eneste realistiske alternativ, hvis de borgerlige skal væltes af pinden, har i de seneste år forsøgt at skabe sig et image som ”pæne og respektable”, fx nyt logo, nyt navn og nyt principprogram. Men deres forsøg på at bevæge sig mod midten og slå de borgerlige på deres banehalvdel har vist sig at slå fejl, hvilket afspejles i meningsmålingerne. Hvis folk vil have borgerlig politik stemmer de på de borgerlige. Politik handler ikke om indpakningen men indholdet. Måske kan folk stadig huske, hvordan der blev skåret ned i deres regeringstid, hvordan de greb ind overfor storkonflikten i 1998, og hvordan de har stemt for den ene borgerlige finanslov efter den anden – fordi ”sådan er politik”. Og det er her hele humlen ligger. Ledelsen af oppositionen fremlægger reformer, men reformer er ikke mulige i en økonomi, der ikke går fremad – så bliver reformer til kontrareformer. Der er derfor ikke bare brug for en arbejderregering – men en arbejderregering på et socialistisk program. Dvs. en regering der sikrer at velfærden udbygges, at der bygges billige boliger til alle osv. For at kunne gøre dette må en arbejderregering nationalisere de største danske virksomheder, drager nytte af de enorme ressourcer i Nordsøen, gå imod truslen om udflytning af arbejdspladser i virksomheder der giver overskud, ved at lade de ansatte overtage dem osv. Kort sagt en regering, der overtager og nationaliserer de største virksomheder, så de enorme ressourcer, de danske arbejdere hver dag skaber, kan fordeles efter en demokratisk vedtaget plan, til en udbyggelse af velfærden.

Men hvordan?
Det er klart for enhver at ledelsen for oppositionen ikke af sig selv begynder at føre en sådan politik. Hvis Socialdemokratiet vinder valget og går i regering med de radikale, vil vi endnu engang se nedskæringer – og en stemme på oppositionen har så ikke nyttet meget. I øjeblikket gøres spørgsmålet om oppositionens sejr til et spørgsmål om personer – men politik handler ikke om personer, men om ideer og hvad der gøres. For at få en regering, der vil sikre flertallets behov, må vi lægge pres på oppositionspartierne. Både gennem demonstrationer, strejker, fagforeningerne og i partierne selv, må vi kæmpe for en socialistisk politik. Men at gøre dette ene mand/kvinde er en umulig opgave – kun gennem organisation kan dette pres opbygges.
Derfor opfordrer vi alle der ønsker en arbejderregering på et socialistisk program, til at gå med og opbygge Socialistisk Standpunkt.

Opbyg velfærden – ingen nedskæringer
Arbejde til alle - 30 timers arbejdsuge
Fri uddannelse til alle
Nationalisér udflytningstruede arbejdspladser
Billige boliger til alle
Tropperne ud af Irak
For en arbejderregering på et socialistisk program!